Kajs Ølblog

Ikke ligefrem modbydeligt …

“Kaj, du kan vel sige dig selv, at det der smager modbydeligt!” Det var efter min hukommelse ordene fra min storebror, efter at jeg havde vist ham denne rædsel fra den Lidl i Flensborg, vi netop havde købt ind i.

Anledningen var egentlig lidt trist. Vi var i Tyskland til min nys afdøde tantes begravelse. Hun var imidlertid meget gammel og syg, så tristere og mere tårevædede begravelser har jeg trods alt også været til. Men det er jo aldrig rart alligevel.

Men det var ikke desto mindre også en anledning til at få set familien igen – inklusive nogle af min for længst afdøde mors fætre og kusiner og deres familier. Min mormor var ud af en børneflok på 12, så hvad det angår er der mere end rigeligt at holde styr – ja, faktisk har jeg for længst opgivet. Og efter det, gik det ud til vadehavet ved Husum – et af de smukkeste steder jeg kender og altid en oplevelse at beskue.

Og så var der altså den obligatoriske tur i grænsebutikkerne. Jeg spejdede efter noget spændende og lokalt, og fandt ingen af delene. Specialøl er bare ikke noget man gør det i i grænsebutikkerne – til min ringe overraskelse, indrømmer jeg gerne. Og når jeg ikke kunne finde noget specielt, så måtte jeg jo gå efter noget andet, og valgte i stedet at finde noget bizart. Og det lykkedes altså.

‘Mixery’ er en blanding af cola og øl. Selvom jeg gerne drikker en sodavand, når det er varmt, og egentlig også gerne en cola, er jeg ikke ramt af den afhængighed, der synes udbredt blandt unge mennesker. Som man vil vide kan jeg også lejlighedsvis blive imponeret over limonade/øl-blandingerne, der med jævne mellemrum dukker op på markedet, men kombinationen øl/cola er jeg dog ikke stødt på endnu. Umiddelbart forekommer kombinationen mig lidt sær. Jeg har svært ved at se, hvordan bitter humle skulle kunne blande sig harmonisk med aromaen af colanød. Er det mon som Østkyst Hustlers sagde om leverpostej og remoulade, at det kunne bruges hver for sig, men en katastrofe, hvis det blev blandet, eller er der måske mod alle odds en positiv overraskelse i vente?

Ved åbning og skænkning dufter det nu mest af sodavand – man genkender colaen. Efterhånden melder en relativt rå pilsnerhumle sig nu også, og lige fra starten blander de sig ikke, men holder sig hver for sig. Imponerende i betragtning af, at de kommer fra samme bryg. Farven på brygget ligner mest Cola, men skummet er for fyldigt og for standhaftigt – her afsløres det, at en væsentlig ingrediens i produktet trods alt er øl.

De første mundfulde giver en noget blandet fornemmelse (so angebracht). Man smager den velkendte blanding af alt for meget sukker og colanød, samtidig med at der så småt også melder sig noget maltfylde og noget humlebitterhed. Eftersmagen er stikkende metallisk og har man hørt Østkyst Hustlers for nylig, tænker man ved førstehåndsindtrykket på remoulade, sammenrørt med leverpostej.

Men det går over. Colaen er,  når det kommer til stykket ikke særlig markant. Sukkeret mærkes fortsat, men det skæmmer ikke humlen og malten, der træder mere og mere frem i eftersmagen. Måske blander malten sig endda nogenlunde elegant med sukkeret, mens humlen fortsat er lidt underligt ved siden af med sin markante og rå træbitterhed.

Modbydelig? Langt fra.

En nydelse? Heller ikke helt.

Blandingen er overordnet uafbalanceret hældende til det … mærkelige. Som om man først og fremmest har blandet øl og cola, fordi man kan, og ikke fordi det egentlig smager godt. Det minder om sodavand med humlesmag – bitter og fyldig humle endda, der ville gøre sig godt i en mørk øl, men ikke i smagsfattig colasodavand.

Ikke desto mindre er den såmænd brugbar på en varm sommerdag, og jeg har ikke på noget tidspunkt – heller ikke under den skæve indledning – følt mig tilskyndet til at hælde, endsige spytte noget af brygget ud. Og det er da altid noget.