Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Kaiserdom Privatbrauerei

Helles Vollbier, Kaiserdom Privatbrauerei

Så kan jeg vel forp@&%! lære det?

Jeg skulle selvfølgelig brokke mig over min ustabile arbejdssituation offentligt. Nærmest som en form for jinx eller nemesis – omend på den fede måde, når alt kommer til alt – måtte jeg bagefter dukke mig for ikke at blive slået omkuld af vildfarne jobtilbud.

Den i sidste indlæg omtalte arbejdsordre faldt om man så må sige i skrivende stund. Der var tale om en aftenvagt på den lokale margarinefabrik, der i øvrigt med jævne mellemrum er behjælpelig med udfyldning af huller i min usikre arbejdsplan. Aftenarbejde er velbetalt, og arbejdspladsen ligger i bekvem cykelafstand. Så midt på eftermiddagen gik det afsted, med hjemkomst ca. ved midnat.

Sulten og opfrisket efter hjemtur på velocipede i en mild eftersommernat langs limfjordspromenaden gik jeg ikke direkte i seng. Jeg formåede faktisk at trække den helt til klokken halv tre efter bl.a. at have nydt et solidt natmåltid med sådan én her til (mest fordi det var den eneste jeg havde).

Men jeg fik ikke lov at sove længe. Klokken halv otte ringede telefonen. En lokal friskole, hvor jeg om tirsdagen underviser i tysk havde brug for mig hele dagen som vikar. Så søvndrukken, forvirret og uden at kunne nå at få min morgenkaffe hastede jeg i bad, fik kastet et tarveligt og utilstrækkeligt morgenmåltid i hovedet, og så ellers af sted i bus til en hel dags vikarundervisning …

Heldigvis er eleverne derude rigtig søde. Lønnen som lærervikar fejler heller ikke noget. Og i morgen går det så løs igen med vikarundervisning. Men da jeg på hjemturen hurtigt skulle ringe til mit vikarbureau for at få afklaret en sag, blev jeg tilbudt endnu en aften/nat-tjans på margarinefabrikken … Lettere tøvende måtte jeg takke nej. Der er ingen grund til at få et stressrelateret nervesammenbrud netop som ens økonomi viser tegn på at være i bedring for en afvekslings skyld.

Relevansen for dagens øl af alt denne snik-snak om kaoset i mit liv er som altid lig nul. Kaiserdom-brandet er fast inventar i COOP’s butikker, og har været det gennem alle årene, hvor jeg har skrevet blog. En af de første anmeldelser jeg skrev, var faktisk af Kaiserdoms pilsner, og min begejstring var til at overskue, for nu at underdrive demonstrativt og med en æg af sarkasme.

Fire gange har jeg anmeldt bryggeriets øl, og ikke én af dem er nået op på, endsige over, middelkarakteren på tre stjerner. Why do I even bother?

Og i modsætning til en ellers udbredt talemåde er Plejer ikke død, men lever i bedste velgående. For ganske som et Kaiserdomprodukt plejer, leveres der her vel under middel visuelt, olfaktorisk og aromatisk, startende med en jævn, korngul pilsnerlød, med dertilhørende udeblivende skumoplevelse, der ellers ville kunne have reddet en flig af en fra starten vaklende oplevelse. Duften er fjern om overhovedet til stede. Er det i virkeligheden bare væde man får i næsen, eller der også en duft af humle – eller øl på en eller anden måde – dernede i dybet? Jeg er langt fra sikker.

I det mindste kan man da ikke beskylde brygget for at gøre en tørstig. Brygget er både forfriskende og svalende, og formår samtidig at levere en portion liflig brus, så man uvægerligt kommer til at tænke på et glas perlende danskvand. Og det er jo også rart, når det ellers er et glas danskvand, man har skænket sig. Når man har skænket sig en øl, derimod, er den slags oplevelser noget, man helst er foruden.

Humlen og malten – og for den sags skyld også gæren – kommer man til at lede længe efter i smagen. Og ligesom med duften blev denne blogger aldrig helt sikker på, om han overhovedet fandt nogen af delene. En præstation, der i alt ender endnu mere tarvelig end det hastigt opdiskede morgenmåltid.

Nej, det skulle heller ikke blive denne gang, Kaiserdom Privatbrauerei imponerede mig. Hvad ‘Voll’ præcis dækker over har jeg ikke nået at google mig frem til, men oplevelsen var i hvert fald til fulde, hvad jeg ud fra de tidligere Kaiserdom-oplevelser kunne forvente.

Med andre ord blev det som det plejer.

Kaiserdom Dark, Kaiserdom Privatbrauerei

Anglicismens fortrædeligheder
Det i hvert fald i COOP’s butikker hæderkronede sydtyske bryggeri Kaiserdom har betingelsesløst omfavnet de angelsaksiske ølkategorier. Denne mørke øl, der i Tyskland ville blive betegnet “Ein Dunkles” eller måske snarere på de sydtyske kanter “Schwarzbier”, betegnes i stedet “Dark” og “Lager Bier”. Forvirringen er total, ikke mindst eftersom “Lager” i den engelsktalende verden betegner lyst pilsnerøl. I Norden betegner “Lager” eller “Bajersk øl” det samme som “Dunkles” i Tyskland, og for at gøre forvirringen total tilføjes det redundante, men også forvirrende tyske “Bier” efter “Lager”. Betegnelsen “Lager” bruges mig bekendt bare slet ikke syd for grænsen … Was ist los!?
Men det er jo faktisk soleklart. Der er nogle marketingfolk på spil, der på forhånd går ud fra, at det danske marked ikke er klar til germanske ølbetegnelser som Dunkel- eller Schwarzbier (uagtet, at Harboe har brugt betegnelsen ‘Dunkel’ i årevis på et af deres produkter). Det er for svært, tænker marketingfolkene – eller for avanceret at noget som helst står på andet end engelsk. Og især da tysk. Nej sådan et svært og i øvrigt grimt og militaristisk sprog kan man sandelig ikke sælge noget på! (Det kan man i forbløffende grad heller ikke på dansk, hvilket er åbenlyst, om man kaster et tilfældigt blik på vilkårlige reklamer for arbitrære produkter.) Så man finder nogle engelske betegnelser, og derfra går det increasingly wrong (nu må selv marketingfolkene vel kunne forstå det).
For marketingfolk forstår sig ikke på særlig meget andet end marketing – fx forstår de sig ikke på øl, og da overhovedet ikke et specialområde som forskellen på tyske, danske og engelske ølkategorier. Kaster man et blik på en wikipediaartikel eller to, bliver betegnelserne klare for dyslektiske analfabeter med svær ordblindhed. Men husk! Det er marketingfolk, vi har at gøre med. De kender ikke engang forskel på øl og ale for crying out loud.
For i virkeligheden er det jo marketingfolkene, det er for svært for, det med forskellige ølkategorier og -betegnelser. Og bliver der blandet andre sprog ind over, går det først for alvor balalajka. Det er denne øls etiket måske det mest skræmmende eksempel på af alle, denne blog har haft med at gøre.
Jeg har nu ogsåen svær mistanke om, at det ikke er det tyske bryggeris reklameafdeling, der står bag sprogforvirringen, men derimod importøren, der bærer ansvaret. I Tyskland ville man aldrig begynde at bruge angelsaksiske betegnelser på lokalproduceret øl. Faktisk ville man nok meget sjældent bruge angelsaksiske betegnelser i det hele taget. Vi har at gøre med folk, der ikke forstod det morsomme i, at McDonalds reklamerede for en burger, der var “EXTRA GROSS” (læs det på engelsk), for som en af gangfællerne på kollegiet i Marburg, hvor jeg studerede tilbage i 2000-2001 sagde: “Ich dachte “Gross” heißt “Wachstum” [da: vækst]”.
Dark, Lager eller Dunkel – en mørk øl er det i hvert fald. At dømme på den brankede smag er den brygget på ristet malt – som det sømmer sig for en Dunkel/Schwarzbier. Skummet er kraftigt og cremet, og lader sig ikke sådan slå ned, og det dækker glasset med tykke gardiner efterhånden som det bliver drukket. Duften er syrligt gæret svarende til frisk franskbrødsbolledej.
Smagen er klassisk – som sagt ristet og indeholder desuden en mild karamelmaltsødme initialt. I eftersmagen mærker man bitterhed af kaffe. Mærker er ordet, for eftersmagen er lidet markant og minder én om, at hele brygget – ristethed, sødme og kaffebitterhed til trods- er en temmelig kedelig, ufyldig og i bund og grund tynd affære. Alt for meget vand udhuler sammenhængskraften i brygget, og de ellers velgørende smagsindtryk kommer til at virke isolerede og sammensatte.
Således skylder Kaiserdom Privatbrauerei stadig at imponere. Det står fortsat for en alt for standardiseret og ligegyldig karaktér, der ikke gør godt tysk ølhåndværk ære.
Men at danske marketingsfolk formår at ødelægge oplevelsen yderligere skal selvfølgelig ikke ligge bryggeriet til last.
2-stjerner

Spændende udvikling og nyheder.

Der er ro på bloggeriet for tiden. Jeg tror slet ikke, jeg er kommet ind på det før, men i øjeblikket venter jeg jo mit 2. barn hvert øjeblik det skal være. Til gengæld er beholdningen af øl i køleskabet nået et punkt, hvor jeg ikke umiddelbart er ansporet til nye temaer eller andre anmeldelser, som presser sig på. Der ligger et passende udvalg af øl – lidt over- og lidt undergæret, lidt dansk, lidt udenlandsk, lidt standard og lidt specielt – alt sammen klar til at blive anmeldt, når jeg gider, og i det tempo, jeg finder behageligt, hvilket ikke er lige nu og her.

Til gengæld ville jeg gerne dele et par betragtninger mere med mine læsere, om den generelle udvikling på det sociale felt for overgærede humleprodukter her i landet for øjeblikket. Der sker nemlig noget, og det er både interessant og positivt, og det gør endda meget af det sortsyn, jeg havde i starten af bloggens levetid til skamme.

Jeg skal indledningsvis understrege, at jeg ikke ved, om der er tale om en generel tendens. Jeg skriver på baggrund af blot en enkelt observation, så der er bestemt ikke tale om et repræsentativt udsnit. Men håbet er lysegrønt, og jeg har svært ved at tro, at Fakta Hasle (hvor observationen ikke overraskende fandt sted) skulle være den filial, hvor COOP starter den slags eksperimenter.

Hvorom alting er, har der i snart flere måneder – og det gik først op for mig her i eftermiddag – været slagtilbud på et relativt stort udvalg af udlandske øl. Alle har de været omtalt her på bloggen, og det gælder øllene Oranjeboom, Kaiserdom Kellerbier, Pilsener og Hefe-Weissbier samt Everards Original. Ingen af dem har været særligt imponerende, men dette er netop pointen. Indtil nu har de dels været at finde på samme hylder som danske specialøl, dels været lige så dyre som disse, omend der ikke er noget specielt ved dem. Men måske er det ved at vende. Måske har i det mindste COOP, eller i det mindste Fakta, eller i det mindste Fakta Hasle indset, at der ikke er noget specielt overhovedet ved disse øl, og derfor har de sat dem til salg i den prisklasse, hvor de retteligen hører hjemme – nemlig til samme pris som tilsvarende danske øl.

Måske har Fakta startet en tendens, hvor øl ikke længere anses for specielle bare fordi de kommer fra udlandet, og derfor heller ikke skal være dyrere end tilsvarende danske. Måske får vi dermed en tiltrængt konkurrence på det danske ølmarked, som forhåbentlig vil få udenlandske øl længere frem på supermarkedernes hylder. Måske vil de give det danske ølmarked et friskt pust, og en smule fornyelse, og forhåbentlig snuppe nogle markedsandele fra de store bryggerier, så disse (formentlig i halsløs panik) for en afvekslings skyld vil finde på nogle øl, der ikke bare er nye, men også interessante. Det er mit ydmyge håb.

Et andet ydmygt håb fra sidste redaktionelle indlæg var i øvrigt, at Thisted Bryghus’ fremtidige brygmester ville holde igen med sulfitten. Om dette kan der fortsat kun gisnes og afventes, til gengæld er det nu gjort vitterlig, hvem den nye brygmester er. Det er nuværende, og velsagtens fungerende, brygmester ved Nibe Bryghus, Antoni Aagaard Madsen. Ved gennemgang af de på Nibe Bryghus’ hjemmeside tilgængelige informationer har jeg indtil videre konstateret, at der ikke er noget, der indikerer, at brugen af sulfit er lige så udbredt der, som på Thisted Bryghus. Så der er faktisk udsigt til en forbedring på det område også.

Noget kunne i hvert fald tyde på, at vi går lidt lysere tider i møde.

Kaiserdom Hefe-Weißbier, Kaiserdom Privatbrauerei

– Sydtysk skuffelse

Vi er nået til den sidste i Faktas tilbud på udenlandske øl, tre fra Kaiserdom-bryggeriet, alle tilgængelige i Kvickly og Super Brugsen, føj dertil en engelsk ale, og en tjekkisk schwarzbier, begge to testet ved tidligere lejlighed, i øvrigt ligesom Kaiserdoms pilsner.

Jeg har tidligere luftet – og modereret – den holdning, at ordentligt tysk Weißbier kun kan laves i Sydtyskland, og helst Bayern. Jeg har imidlertid aldrig hævdet, og erfaringerne har også vist, at sydtysk herkomst er nogen garanti for kvalitet. Så armene var bestemt ikke hævet på forhånd, da dagens øl skulle afprøves. Faktisk er det en mindre lettelse at være igennem Kaiserdoms repertoire af standardsprøjt, for det har hidtil ikke været nogen større fornøjelse – snarere en lidt tynd omgang.

Det starter ellers godt, med en korngul øl med fyldigt skum,og en liflig sød duft af græs og humle. Den er næsten gennemsigtigt klar indtil flasken agiteres – så breder gæren sig som en tæt sky igennem brygget. Det er et fantastisk skue, men det får en ekstra kommentar senere i indlægget, kan jeg godt afsløre.

Skummet, som man sagtens kan nå at smage på, før det falder, smager aromatisk sødt af hyldeblomst. Men når man når ned til brygget bliver oplevelsen en ganske anden.

Smagen er meget syrlig. Faktisk smager den nærmest som lige dele eddike og citron til 5-6 dele vand, og der er ikke spor af den humle, der ellers tydeligt kunne mærkes i duften. Snart melder der sig også en kraftig bismag af gær. Som jeg tidligere har bemærket er dette en del af den tyske Weißbiers smag, men her er det faktisk for meget. Gærsmagen er ikke længere et pift, et hint, som brygget passerer svælget og render ned i mavesækken. Det er en kraftig, dominerende smag, og den er faktisk ikke spor velbehagelig.

Den meget gærede smag har fået mig til at overveje, om tricket med at agitere flasken overhovedet er en fordel altid. Indtil videre har det været det, men måske var det på tide, at jeg modificerede den opfattelse – for måske kunne det have reddet denne øl fra en bundkarakter, hvis restgæren ikke havde været til stede.

Betragt nærværende anmeldelse som en foreløbig anmeldelse. En dag vil jeg måske prøve denne øl igen, uden at ryste den.
1-stjerne

Kaiserdom Kellerbier, Kaiserdom Privatbrauerei

– Velsmagende bælleøl. Hverken mere eller mindre.

Det er længe siden, jeg sidst prøvede en øl fra Kaiserdom her på bloggen. Det var den 8. øl, jeg prøvede, så det ligger for længst over 100 indlæg tilbage. Jeg kan til gengæld godt huske oplevelsen, og det på trods af, at den ikke efterlod noget markant indtryk. Jeg kan således konstatere, at det faktisk hjælper overordentlig meget på hukommelsen at skrive om de øl, man prøver. Det var netop et af hovedformålene med min blog bedre at kunne huske den slags, og dette mål må siges at være nået, når man kan huske en øl, der var så relativt intetsigende, som Kaiserdoms pilnser.

Nu er turen så kommet til bryggeriets Kellerbier, en øltype, der sådan cirkus svarer til classic-typen herhjemme. Det er en lidt mørkere øl end den traditionelle pilsner, hvilket skyldes, at der bryges wienermalt i stedet. Øllet er desuden en ældre type – ikke ældre end pilsner som sådan, men indtil classic-bølgen kom i starten af 90’erne havde der i lang tid ikke været øl af wiener-typen på markedet – derfor betegnelsen classic. Hvorfor det hedder en Kellerbier sydpå bliver jeg læserne skyldig at besvare.

Der er dog en ting, der indtil videre adskiller classic fra Kellerbier, og det er at de Kellerbier, jeg har prøvet, er ufiltrerede. Det har jeg ikke set nogen danske classic-øl være endnu. På den anden side, har jeg også kun prøvet to Kellerbier (inklusive nærværende) – den anden er fra Flensburger Brauerei, og ganske uforlignelig. Jeg kommer nok ikke til at undgå, at vurdere dagens øl med Flensburgers Kellerbier, for det er trods alt kun den, jeg indtil videre har erfaring med.

Umiddelbart er den heller ikke ulig Flensburger Kellerbier. Farven er ret tæt på, lettåget mørkegul, men måske ikke helt så grumset – hvilket som bekendt er ærgerligt. Den har samme søde duft som Flens, men ikke helt så intenst frugtagtigt. Skummet er luftigt, hvidt og boblende – rigtigt gættet ikke spor tæt eller imponerende.

Smagen er let karamelagtigt sød, ganske velafrundet og velafstemt med en let note af syrlighed, der snerper hen imod ananaskirsebær. Det sker bagom en i øvrigt halvtynd oplevelse. Men som den store optimist jeg er, ser jeg selvfølgelig ølflasken som halvt fuld, ikke som halvt tom. Jeg konstaterer derfor i samme ombæring, at øllet ikke er ubehageligt at drikke på nogen måde. Den er ikke direkte sur eller metallisk, eller for bitter – ja, med bitterheden står det faktisk meget dårligt til … så blev flasken halvtom alligevel.

Den flade syrlighed skal også have et par ord med på vejen. Det, der gør Flensburgers Kellerbier fremragende, er samspillet mellem både bittert, sødt og syrligt. Men hvis den ikke er tempereret ordentligt, tager det syrlige i den grad over, og gør øllet direkte surt, tæt på udrikkeligt. Det er der ingen fare for i en Kaiserdom Kellerbier, og det udstiller i mine øjne bryggeriets modvilje mod at tage chancer, og yde deres produkter karakter. For selvom smagen er ganske velafstemt og velafrundet, så er den for det første for svag og for det andet for kedelig. Der er intet samspil mellem forskellige noter, og det hele ender med at blive lidt ligegyldigt.

Kellerbier er en fantastisk øltype, der hæver den almindelige pilsner op på et niveau, hvor den kan smage på nye måder, og på flere måder samtidig – hvis ellers bryggerierne gad gøre deres arbejde tilnærmelsesvis så godt, som Flensburger gør. Det er bare ikke altid tilfældet, og det er Kaiserdoms Kellerbier et mindre skrækeksempel på.

Kaiserdoms pilsner og Hefe-Weizen findes fast til fast overpris i Kvickly. Denne øl er dog købt på tilbud i Fakta, hvor man også kan købe de to førnævnte, den engelske Ale, Everards Original, samt den på denne blog tidligere anmeldte tjekkiske Schwarzbier 1795 Dark. Sidstnævnte er en prøvning værd, jeg kan ikke endnu udtale mig om de andre, men de er på lager, og vil blive prøvet i den nærmeste fremtid.

2-en-halv-stjerne

Kaiserdom Pilsener, Kaiserdom Privatbrauerei

1-en-halv-stjerne

Den Kaiserdom Pilsener, jeg har anmeldt, er købt i Kvickly i Bruuns Galleri i Århus. Som så mange andre udenlandske øl, står den på reol med danske specialøl – for i Danmark anser man åbenbart alt øl, der ikke kommer fra Danmark, som specielt. Prisen er da også ret speciel: 13 kroner for noget, man må kalde en gennemsnitlig tysk standardpilsner, er i mine øjne det rene og skære optrækkeri og endnu et eksempel på den aggressive protektionisme på det danske hjemmemarked for øl.

Som specielt ved denne øl kan ud over prisen kun fremhæves en enkelt ting: Den brygges ikke af en stor bryggerikoncern, som det ellers er tilfældet med de fleste mærker, der forhandles i hele Tyskland. I stedet brygges den på det lokale Brauerei Kaiserdom med dertil hørende herberg i Bamberg, Bayern. Bryggeriet ejes af familien Wörner. Andre i Danmark ikke ukendte privatbryggerier, er Weißbiergiganten Erdinger, og det navnkundige Nordtyske Bryggeri med patentproppen, Flensburger Brauerei.

Man kan selvfølgelig altid påstå, at store selskaber ikke nødvendigvis laver dårlig kvalitet, og jeg medgiver da også gerne, at der ikke er noget, der rent formallogisk tvinger sagerne til at forholde sig således. Der er imidlertid bare min ydmyge erfaring, at det er sådan alligevel – praktisk taget – hver gang. Store selskaber, der fokuserer på ekspansion, markedsandele, effektivitet og på at proppe pengetanken til bristepunktet, besidder ganske enkelt ikke de nødvendige ressourcer til at kunne fokusere på kvalitet. Paradoksalt egentlig, men sådan er det.

Til gengæld kan man konstatere, at det omvendte ikke altid er tilfældet. Små, lokale virksomheder laver ikke nødvendigvis god kvalitet. Denne i grunden kedelige og ligegyldige tyske standardpilsner illustrerer dette fint ved ikke at byde på noget særligt overhovedet, hvad angår tysk ølbrygning.

Til gengæld mærker man stadig den lille forskel på dansk og tysk standardpilsner. Humlearomaen er godkendt, uden dog at overstige, hvad man ellers finder i dansk standardøl. Ja, jeg kommer nemt i tanker om i hvert fald én regulær dansk pilsnerøl, der faktisk overgår den i humlesmag. Til gengæld har den lige den ekstra fylde, der gør, at smagen af vand ikke bliver for påtrængende. Eftersmagen er blidt humlet, uden at bitterheden tager overhånd med tør hals til følge.

Samtidig er Kaiserdom Pilsener også en frisk øl, hvilket gør den til et velfungerende alternativ til vand, når tørsten skal slukkes. Således vil den også fungere fremragende til måltider. Mere specifikt behøver det ikke være, for det kunne faktisk være hvilke som helst måltider. Med andre ord kan denne øl dårligt stå alene, med mindre man er på druktur eller festival (eller begge dele samtidig, hvilket som bekendt ikke er fuldkommen utænkeligt).

Så god festival til jer, der skal afsted. Tag gerne et par rammer Kaiserdom Pilsener med, hvis i vil have noget øl, der smager lidt over dansk gennemsnitsstandard. Men køb den for Merkurs, Hermes’ og andre arbitrære handelsguders skyld IKKE i Danmark. En så dårlig handel er ikke værd at spilde sine surt sammenspinkede festivalslanter på.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme