Lettere til biddet.
Dagens øl er den anden, Annemarie og Jacob havde med, da de var på sommerferie i Århus’ ghetto, og hvor de agerede gæsteanmeldere. Gæsteanmelder havde jeg også på, da jeg anmeldte den ene øl, de havde med, nemlig en Stout fra samme bryggeri, men nu er det atter tid til et sololøb.
Classic-typen er en variant af pilsneren, hvor man bruger lidt mørkere og sødere malttyper – gerne af wienertypen. Det giver undertiden en lidt fyldigere og sødere smag, men ind imellem uden at øllet bliver bedre end bryggeriets ækvivalente pilsner. Jeg har ikke prøvet nærværende bryggeris pilsner, så en sammenligning dermed kan der ikke blive tale om. Blot ved jeg, at der på forhånd kan være tale om en øl, der ikke udmærker sig mere, end de alt for mange alt for jævne pilsnere, der findes på det danske ølmarked.
Heldigvis er det da heller ikke skummet, der sædvanligvis afslører en øls kvalitet, for så ville det ikke love godt. Det ellers gyldne skum er nemlig meget svagt, og næsten ikke til at få til at rejse sig, selv om man hælder den op fra stor højde uden at holde glasset på skrå. Duften er til gengæld behageligt sød, en blanding af sød humle og frugt. Farven på brygget er flot dyborange.
Smagen er en veloplagt blanding af sødt og bittert og tilmed frisk. Det aromatiske billede er ikke ulig det, man kender fra India Pale Ale, omend ikke lige så fyldigt og kraftigt. Men et godt stykke over vanlig classic-standard er den så ganske sikkert. Til forskel fra stouten fra samme bryghus går denne øl lige til biddet og viser med det samme hvad den kan. Resultatet er, at den trods alt ikke kan mere end stouten – til gengæld behøver man heller ikke at give Classic lige så meget tid og koncentration.
Seneste kommentarer