Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Herslev Bryghus

Herlsev Bryghus Porter, Herslev Bryghus

Kaffegrums og rugbrød …

For nogle måneder siden solgte min far sit hus i Hvalsø – hvor jeg i øvrigt boede og bloggede fra for fem år siden – og flyttede på alderdomshjem i Nordvest. Det var ikke kun en fordel for ham, men også for hans tre børn, der nu kan besøge ham meget nemmere end før. Vi har alle overtaget nogle af hans ting, og næppe overraskende tilfaldt hans restlager af øl undertegnede.

Deri forefandtes blandt andet denne porter fra Herslev Bryghus – det ligger jo heller ikke langt borte derfra – som imidlertid viste sig at have stået længere i kælderen end intenderet. Sidste salgsdato var i sommer, så den har fået lov at lagre lidt. Heldigvis plejer det sjældent at være noget problem ved mørke øl og især ikke portere.

Der er ikke sparet på noget i det natsorte og tætte, brunskummende bryg. Bitterhed af kaffe, sødme af karamel og vanillefylde – alt sammen afstemt med den bittersøde baggrund af mørk chokolade.

Men måske havde den alligevel stået for længe …

For alle, de gode, forjættede indtryk i duften blev hastigt skyllet væk som kaffegrums i et industriopvaskeanlæg. Kaffen var alt for tynd, og i øvrigt den billigste uøkologiske (i modsætning til øllet ellers …) man kunne finde i det mest snuskede discountsupermarked. Vanillechokoladefylden er erstattet af tørt rugbrød, og den flydende karamel som man kender den fra chokoladeskildpadderne var intetsteds at finde.

Sjældent har en øl lovet så meget og holdt så lidt. Generelt plejer mørke bryg ellers at få lidt mere fylde af at stå, mens humlen ganske vist kan blive lidt slatten. Her er det hele slattent, og skyldes næppe at sidste salgsdato var overskredet. Snarere må man have haft en minusdag på Herslev Bryghus, der ellers gerne leverer fuldfede oplevelser af høj karakter.

Også kvalitetsøl bliver kedeligt fortyndet …

Hvedeøl, Herslev Bryghus

Ikke på det sikre …2017-06-02 21.22.09

Fra den næsten smagsfri Brewmasters Hoppy Alpine Weisse til en Hvedeøl af en noget anden kaliber – i hvert fald hvad bryggeriet angår. Carlsberg er vel omkring en utrillion gange større end Herslev, målt på omsætning, og en fantasilion gange større målt på produktion. Det betyder, at der hos Herslev er tid og ressourcer til at kæle lidt for den enkelte øl, smage den grundigt til, ramme den helt rigtige aroma, mens man hos Carlsberg bare har at tappe alt hvad remmer og tøj kan holde, så man kan nå de abnorme produktivitetskrav.

Herslev har brugt sit kvalitative overskud til at give sin Hvedeøl en langt skarpere og mere markant duftprofil. Frisk som tør hvidvin med lige præcis så meget banan, at trækningerne så småt går i gang – for så at holde igen når hjernens olfaktoriske center signalerer, at faren alligevel ikke er så overhængende. Vi er tilbage ved det noget af det samme champagneudtryk vi mødte i Mark Hø, men her i en lidt mere afdæmpet og i en form, der er mere typisk for hvedeøl.

Man bliver da heller ikke snydt for en af genrens signaturaromaer – den søde hyldeblomst, mens det for typen typisk høje skum lader noget tilbage at ønske. Bryggets grumsethed er til gengæld intakt, og man kan desuden glæde sig over den dybtgule lød, hvor Carlsbergs forkrøblede hvedeølseksperiment mest lignede gulnet pergamentpapir. Bananaromaen er igen præsent i et omfang, der ikke skæmmer men snarere gavner og yder karakter sammen med skarp, småsprittet champagneessens.

Herslev spiller om ikke sikkert, så i hvert fald på nogle tangenter, som de ved fungerer. Derefter varieres kompositionen en smule. I forhold til mark hø er denne øl lidt fyldigere, mens der holdes lidt igen på den syrlige champagne fra sidst. Det syrlige er dog stadig præsent, og i stedet for at rendyrke den lettilgængelige hyldeblomstsødme, giver bryggeriet den gas med den noget sværere tilgængelige bananaroma. Det er modigt, det koster formentlig Herslev nogle konsumenter, men til gengæld står de ved et unikt produkt, og en hvedeøl, der tillader sig at være markant.

Det er dét mod, der gør forskellen på kvalitet og industri.

4-stjerner

Herslev Pale Ale, Herslev Bryghus

2017-05-26 16.50.26Fordi det smager dejligt …

For nogle uger siden gav mit COOP-medlemsskab mig mulighed for at købe nogle Herslev-øl til nedsat pris i Irma. Jeg udnyttede selvfølgelig tilbuddet til at få et par fra bryggeriets portefølje i kurven, som jeg ikke havde prøvet før. Blandt andet den udmærkede champagneerstatning fra sidst, en hvedeøl, der vil blive anmeldt senere – og så denne. Den blev nydt forleden sommeraftenen, hvor jeg grillede med mine børn på min boligforenings fællesarealer, hvor en gruppe unge mennesker i øvrigt også havde forsamlet sig for at guffe en forbandet masse snacks i aftenens sidste timer, mens de stadig kunne – idet det for dem villle være ramadan fra og med morgenen efter.

Og den slags blander jeg mig ikke i. Ligesom de i øvrigt ikke blandede sig i vores fortæring af gris, og mit indtag af alkoholisk humlebryg. Jeg har faktisk aldrig nogensinde oplevet nogen af muslimsk observans banke eller ringe på min dør for at spørge, om jeg mon havde fundet Allah, Muhammed eller for den sags skyld læst i Koranen for nylig. Det er mere end man kan sige om diverse Jesus-pushere, som man uvægerligt kommer til at rende ind i med jævne mellemrum.

Så god faste til dem – så vil jeg spise lidt af al den mad de ikke får ned, for til spilde skal det da ikke gå. Og jeg vil drikke øl til – ikke for at provokere, men fordi jeg synes, det smager dejligt.

Og det lykkelig også tilfældet med dette bryg, der desuden er fantastisk i sin fremtrædelse. Fuldstændig uigennemskinneligt – igen falder det engelske ord opaque mig ind, sammen med ærgelsen over, at et lignende ord ikke findes på dansk – appelsinorange er det, med fint, offwhite skum.

Brygget dufter primært af tung bitter humle ovre i det pilsnerlignende, så man næppe kan påstå et amerikansk forbillede for denne øl. Brygget er også i sig selv ganske humlet, bittert af løvtræ ved mandlerne med en sød antydning af hø.

En øl, hvor smagen egentlig ikke gør voldsomt meget væsen af sig, men ikke desto mindre er mere end bare almindeligt rar at kravle ombord i. Det skyldes især bryggets fine, rustikke fylde, der byder nyderen på en ekstra dimension ud over det snævert aromatiske. Jeg bilder mig gerne ind at det er fordi brygget er økologisk (det er de fleste, hvis ikke alle af Herslevs øl) at smagen bliver lige akkurat en smule off, og fylden en tand grødet. Mange ville kalde det ufint og disharmonisk – jeg synes det får brygget til at give den lille smule ekstra oplevelse der gør, at man husker denne øl, frem for at den bare bliver endnu én i rækken.

4-en-halv-stjerne

Mark Hø, Herslev Bryghus

2017-05-24 20.08.58Santé!

Læserne skal ikke tro, at jeg slog mig på mexicansk bællebryg for at have noget nemmere tilgængeligt at køle ned med efter ølfestivalens mange udfordrende og komplicerede indtryk. Nej, jeg syntes såmænd bare, det var ved at være længe siden, jeg sidst sådan rigtig kunne brokke mig. Og mexicansk øl er jo nærmest som skabt til det formål.

Men nu er min tørst efter den slags også foreløbig slukket, omend jeg har et par rædsler mere stående til når tørsten efter at skrive skældsord og edder igen bliver vakt. Men det må lige vente lidt. Foreløbig må jeg kede læserne med i hvert fald en anmeldelse, hvor man kommer til at lede længe efter de grimme gloser.

Herslevs øl brygget på hø er en af de store hipsterbegivenheder i den danske bryggeribranche inden for det sidste års tid. Øllen er en del af ‘Ny Nordisk‘-trenden, der faktisk først ramte bryggerierne med Thisted Bryghus‘ humleløse produkter i 2015 – altså laaaang tid efter at det var blevet populært. Det er heller ikke fordi trenden ligefrem har grebet om sig. I skrivende stund kender jeg til Thisted Bryghus’ eksperimenter – og så denne ene fra Herslev. Og jeg skal ikke græde mange salte tårer over trendens manglende tilslutning, for øllet er fint som det er og jeg nærer desuden en sund skepsis imod hipsterfænomenet i det hele taget.

Men bare fordi øllet er hipsteragtigt og nyt nordisk behøver det jo ikke automatisk at være dårligt. Det var Thisted Bryghus’ bryg jo sådan set heller ikke. Herslev Bryghus anbefaler et højt glas til deres Nyt-Nordisk-kandidat, og så tør jeg jo ikke andet. Tænk om det brød i brand, hvis nu man brugte et lavt et. Det er et ganske klart bryg, kækt brusende og stort set uden skum. Duften er skarpt syrlig og rammer et sted mellem lime og umodne æbler.

Smagen? – Champange! Tør, vinøs, syrlig champagne – sprudlende, liflig, vederkvægende og perfekt til nytårsaften –  . Ja, jeg tror jeg dropper boblevinen i år og køber et par af dem her i stedet. ikke at det bliver billigere, men når den om et par år er fast inventar i de små hjem nytårsaften, kan jeg oprigtigt erklære, at jeg drak Mark Hø nytårsaften før det blev populært!

Jeg har prøvet noget før, der lignede lidt på Copenhagen Beer & Whisky Festival sidste år i Forum – en Vintage Christian fra Gran de Select. Indpakningen var noget mere fancy og produktet i det hele taget mere eksklusivt (læs: dyrt) end denne øl fra Herslev, der kan erhverves i enhver Irma formedelst ca. 30 kr. Det skal dog siges – ja, vel nærmest gentages, at Herslevs aldeles vellykkede champagneafløser er ret syrlig – folk, der ikke er til den slags, ville nok kalde den sur. Vintage Christian derimod var afstemt sarte, utrænede smagsløg, der helst skulle kæles for.

Men for at en champagne – eller hvidvin – skal kunne bruges til andet end fuldskab i denne bloggers mund, skal det også byde på en aromatisk udfordring. Og den rammer Herslev med denne øl lige i øjet … måske med en anelse for meget banan i syrligheden, men det kan lige så vel anses som en del af udfordringen. Desuden har den væsentlig lavere alkoholstyrke end både hvidvin og champagne med sine 4,9 procent. Ja, den er jo ikke meget stærkere end en pilsner …

… men med så meget mere smag, og så meget mere klasse end både pilsner, hvidvin og champagne.

4-en-halv-stjerne

Irmas Julebryg, afslutning.

Det er så yndigt …

Med anmeldelsen af Irma Julebryg endte anmeldelserne i anledning af årets juletema. De andre år har jeg mere eller mindre tilfældigt hapset det fra supermarkedernes hylder, som jeg syntes så interessant ud. I år skulle det være anderledes. Jeg valgte et nøje afgrænset tema – de julebryg som Irma havde stillet frem i deres specialølafdeling.

Det blev en dyr fornøjelse, og om kvaliteten og den undertiden urimeligt høje pris nu også ville følges så yndigt ad, skulle være et gennemgående tema, som jeg ville vurdere til sidst. Som sagt så gjort.

2014-11-14 16.52.14Det begyndte egentlig lovende, med Julius fra ‘De 5 Gaarde‘ – et brand, scorede sin hidtil højeste karakter – middelmådige 3 stjerner. Det var til gengæld også den billigste øl, så det passede sådan set meget godt sammen. På den måde indkasserer Harboe Bedst-til-Prisen-prisen, som i anledning af at det er Harboe, der vinder den på stedet omdøbes til Mest-OK-til-Prisen-prisen, da øllet stadig ikke helt formår at fortjene betegnelsen godt.

2014-11-16 17.34.09God var til gengæld Herslevs Stjernebryg. Rigtig god endda, og en klar vinder af juletemaet. Prisen var til gengæld også sammenlignelig med et middelstort midtjysk industrilandbrug, hvilket jo ikke er usædvanligt for Herslevs bryg. Og hvis man vil have kvalitet, må man også tit grave dybt i pengepungen. Hvor Harboes ‘Julius’ var god til prisen, er prisen på en Stjernebryg mere – skal vi sige passende?

2014-11-30 17.31.51For den overvældende aroma af julekrydderier, og fylde af julegodter er og forbliver uovertruffen. Markant bedre end alle de andre indslag, endskønt Irma Julebryg fra Skands da kom noget, der lignede tæt på, men uden cigar, eller hvad det nu hedder. Disse to bryg er mine klare anbefalinger til julemiddagen. Er man til det krydredede, så vælg Stjernebryg. Er man mere til det søde og fyldige, så vælg Irma Julebryg. Prisen er omtrent den samme.

2014-11-25 18.04.16Juletemaets bundskraber blev overraskende nok også Herslev med deres ‘Julebryg’. Et sjasket og halvtyndt bryg uden spor af krydderier, fylde eller fede julegodter. Det eneste juleegnede undertegnede kan finde ved brygget er dets letdrikkelighed, der gør det til et velsmagende alternativ til de andre gængse bællebryg ved månedens julefrokoster. Men man undgår ikke at gå ruineret fra festen i så fald, for brygget koster lige så meget som det uforlignelige stjernebryg, og alt over det samme prisniveau som for ‘Julius’ er uforskammet.

Glædelig jul, allesammen. Jeg håber, jeg kan være med til at give jer gode råd om, hvilke øl, der egner sig bedst til december måneds orgier i godter, sul og flæsk.

Juleøl, Herslev Bryghus (Irmas Julebryg VII)

2014-11-25 18.04.16Den svageste indtil videre …

Det er altid med store forventninger, at man knapper en Herslev op. For ud over, at bryggeriet for det meste byder på store øloplevelser, og bryggene i øvrigt altid er økologiske, ja, så koster de også det hvide ud af øjnene og det blå ned fra himlen. Og man vil vel gerne have noget valuta for sine surt optjente spareskillinger.

Og med forventninger og -håbninger i top knappes brygget op og skænkes. Et flot, tåget orangerødt bryg med en off-white til gylden skumkrone fylder relativt hurtigt glasset, og så gælder det ellers om at nyde skummet mens det er der, for endskønt det er cremet, hverken holder det særlig længe eller klistrer det. Duften lover vel med entydigt julede indslag af hjemmebag, vanillekranse og smørbagte småkager.

Smagen peger dog i en hel anden retning. En ikke ueffen humle, tænder op på tungen og brænder med indslag af kommen og gran. Og det er jo lidt Rød Aalborg-agtigt, og dermed også ganske julet. Det stikkende indslag skyldes gær, der heldigvis ikke er så gæret, at det ligefrem skæmmer, men man savner de søde udtryk, som duften forjættede. Humlen klæber rart bittert til mandler og gane, men selv med dette sidste positive indtryk, står det klart, at dette sidste Herslev-indslag i dette års juletema, ikke bare er Herslevs svageste, men også selve temaets svageste.

Det er slet ikke usandsynligt, at dette faktisk er Herslevs indtil videre svageste indspark i det hele taget her på bloggen. Der var ganske vist deres Landøl, der heller ikke var værd at skrive lange anprisninger om, men den husker jeg som mere harmonisk i smagssammensætningen, selv om den også var tyndere.

Nærværende bryg mangler dog ikke i katastrofal grad julede indslag, men den er ikke en øl, jeg vil anbefale til lækkerierne juleaften. Til julefrokosterne, yder den et mere velsmagende, og i mine øjne også et mere letdrikkeligt (men også meget dyrere) alternativ til det gængse, harske julebællebryg. Den ros skal den da have.

3-stjerner

Granøl, Herslev Bryghus (Irmas Julebryg IV)

2014-11-19 18.05.34En GPA?

Herslev er ude med hele tre julebryg i Irma. For at det ikke skal blive den rene og skære stjerneparade, sørger jeg selvfølgelig for ikke at tage dem i streg, men klemme dem ind imellem de andre øl i serien. Men ud over nærværende Jule-IPA, som de kalder den, er der altså en enkelt mere i vente, så forbliv endelig indstillet.

Hvor etiketten på Stjernebryg er hvid som julesneen (som vi stadig skal kigge langt efter) er denne øl grøn som juletræet. Men det er ikke kun derfor brygget bærer det navn. Det skyldes også, at brygget på en eller anden måde er tilført rødgran, så det også smager deraf.

Og det dufter også ved skænkning. Og det er ikke den syntetiske duft af gran, som man fandt den i klorindunkene tilbage i 80’erne. Nej, det er skam oprigtigt rart, friskt og et godt supplement til en i øvrigt skarp humle. Julesneen fra tidligere kan nogenlunde findes i skummet (der dog er tonet et hak i retning af sne fundet i nærheden af en større julefrokost) mens selve brygget er orange som clementiner og appelsiner. Endskønt det forekommer mere gennemsigtigt end bryggeriets konventionelle og i øvrigt uforlignelige IPA.

Og rødgrannen kan bestemt også smages i selve brygget. Den øger humlens bitre udtryk, men yder samtidig fylde og også lakridsagtig sødme som man finder den i fennikel. Det er en rar og velsmagende øl. Granindslaget er forfriskende, og gør øllet ditto, og man glædes over smagsmangfoldigheden og at det hele oven i købet er ganske velafbalanceret og harmonisk.

Og dermed ender det også med at være lidt for ufarligt. Man spørger også sig selv undervejs, om fennikel nu overhovedet er særlig julet, når et kommer til stykket? Og brygget er samtidig lidt for sødt og letdrikkeligt til at være IPA, så det som en anden pløret julefrokostgæst ender lettere forfjamsket mellem to stole. Måske ville en GPA, en Gran-Pale Ale være et bedre navn.

Jule-IPA er forsøgt før, uden at det rigtig ramte plet. Det er i mindre grad tilfældet her, men duft og smag af gran til trods sparkes julestemningen altså ikke i gang, som fx Pogues’ Fairytale of New York formår det. Der er ikke engang tale om George Michaels Last Christmas, men det er på den anden side også meget godt. Bryggeriet skal bestemt roses for sin innovation og nytænkning med dette bryg, frem for at køre i samme rille (hence George Michael), men tætheden i bjældeklang og julenisser forbliver behersket.

4-en-halv-stjerne

Stjernebryg, Herslev Bryghus (Irmas Julebryg II)

2014-11-16 17.34.09Herslev slår til igen …

I går aftes havde vi igen besøg fra Irland. Jon og Joanna er på skandinavisk rundtur, og lagde også vejen forbi vores lille Amagerkanske hippiehjem. Der blev hygget igennem, snakket en masse om hinanden, om Irland – og endda en lille smule irsk. Et par fif fik jeg da til min hobby – at lære irsk – også selvom de egentlig ikke er en del af an gaelteacht – den irsktalende del af befolkningen, endskønt de da har lært i skolen engang.

Til god mad, i dette tilfælde en ekstrastor omgang økologisk sugo med frisk basilikum og parmesan, hører også godt og ligeledes økologisk øl. I det verserende tema og Irmas julebryg, indgår der hele tre Herslev-øl, og for at det ikke skal blive ren parade af de midtsjællandske bryg, måtte jeg hellere tage fat på dem med det samme, så der også stadig er andre bryg, der kan presses ind imellem Herslev-bryggene. Nå ja, og så er erfaringerne med Herslev-bryggenes kvalitet jo heller ikke de ringeste, så det var passende at byde gæsterne netop dette.

Det er en velkrydret øl. Reinheitsgebot er ikke bare krøllet sammen og smidt i skraldespanden. Renovationsfirmaet har også for længst afhentet, kørt på forbrænding, og de tyske renhedsforeskrifter blander sig nu med andre CO2-partikler fra Ruhr-distriktet.

Men det skulle snart også være det eneste, man kan bebrejde brygget. Lad mig tage lyksalighederne i den rækkefølge, nyderen møder dem.

Først stiger brygget dybt kobberorange til efterårsrødbrunt op i glasset med en cremet, gylden skumkrone på toppen. Man mærker allerede ved skænkning julekrydderierne stjerneanis og koriander. Desuden er brygget sødt, og minder én om brunkager og pebernødder.

Og så kommer man til smagen, og man frydes ved, at det bare bliver bedre og bedre, og mere og mere julet. En fyldig julegrød af kanel, flydende pebernødder og blommer blander sig kraftigt og elegant med gyldne fadlagrede brændevinssorter, mild whisky eller kraftig cognac alt efter hvad man foretrækker.

Både jeg og Jon (De venter barn, så Joanna smagte ikke) var meget begejstrede. Det eneste, brygget kan kritiseres for, er som sagt den lidt for rundhåndede tilførsel af krydderier. God smag skal man kunne få frem med brygkunst alene. Til bryggeriets forsvar skal det dog siges, at det åbenbart er en trend at krydre juleøllene lidt ekstra. Og i det perspektiv, er der tale om en sand juleøl.

Jon gav brygget 5 stjerner.

5-stjerner

Jeg valgte at være en tand mere rundhåndet med 5½.

5-en-halv-stjerne

India Dark Ale, Herslev Bryghus (Indflytningsøl II)

Så god som en Herslev

Billedet er taget af min viv. Øllet er placeret under vores
spejl, på en klaverbænk vi købte på et Loppemarked i
Hvalsø i vinter.
 
Jeg har glædet mig til denne øl af flere grunde. For det første er det en Herslev, og Herslevs øl går man sjældent galt i byen med. For det andet er det en øltype, jeg ikke har kendt i forvejen, selvom jeg dog på egen hånd har udtænkt, at den måtte én eller anden da lave på ét eller andet tidspunkt. Jeg havde endda selv overvejet, om jeg selv skulle prøve at lave en India Dark Ale en dag, hvis jeg skulle få taget mig sammen til at tage mig sammen til at brygge øl selv en dag.
Der er jo ikke langt fra at have en lys øl, der er godt humlet til at lave en øl, der er mørk og godt humlet. Det handler vel egentlig bare om at bruge mørk, ristet malt frem for lys malt, og det lader netop til at være det, Herslev Bryghus har gjort ifølge deres bagetiket, (der i mellemtiden også prydes af en anden skrifttype end comic sans – det var tiltrængt!)
Voldsomt mørk er den nu ikke. Den er ikke stout-mørk – men det er jo så heller ikke nogen stout, på den anden side. Den bruser kraftigt, og et højt, lysebrunt og både fedtet og klæbrigt skum rejser sig marengsmasseagtigt over brygget. Ja, det ligner faktisk cola en hel del – men det må dark ale altså også gerne. Duften er først og fremmest præget af bitter humle med et let karamelelement.
Bitterheden går igen i smagen. Den er tæt og rig på fylde, som brygget får fra malten. Malten leverer også en til bitterheden velafstemt karamelsødme. Bitterheden selv er præget af humle som man kender den fra India Pale Ale, der vel nok kan siges, at være bryggets forbillede. Bitterheden fortsætter i eftersmagen, hvor malt og humle blander sig i en elegant dans, hvor bitterhed og karamelkrokant forenes.
Gærelementet, der ofte er markant i IPA, er dog ganske fraværende i denne øl – og heldigvis, fristes man måske til at sige, for gærelementet kan i en IPA være så fremtrædende, at det faktisk ødelægger oplevelsen. Sådan behøver det selvfølgelig ikke at være, men uanset hvad, præges nærværende India Dark Ale af en varm kaffebitterhed, der hvor man i en IPA finder gærbitterheden. Det er en ganske vellykket variant over India [indsæt variabel] ale-temaet, der samtidig er blidere og venligere end den lyse fætter, men stadig har samme kraftfulde udtryk, der stadig nok skal jage nydere af standarddiscountsupermarkedsprøjt på porten.
For kendere er India Dark Ale en øl med varm og venlig karakter. Den er en passende erstatning for et glas velskænket cognac på en baggrund af chesterfieldmøbler, jagttrofæer og tobaksfarvede vægge med masser af træværk og gamle malerier. En stilfuld og vægtig øl – og måske også en kende konservativ. For selvom der ikke er en finger at sætte på kvaliteten og nydelsen, så er smagsindtrykkene langt hen ad vejen set før. Smagen er aldeles pragtfuld, og kombination af kras humle, kaffe og velafstemt karamelsødme bærer glimt af originalitet – men så heller ikke mere end glimt, for de enkelte smagsindtryk er velkendte, og den store overraskelse udebliver.
Men det er vist også det eneste ringe, man kan sige om dette lille mesterværk. Herslev har bestemt gjort det igen, og skabt en aldeles fremragende variation over IPA’en. At det første forsøg, jeg har set, på at lave netop en India Dark Ale kommer fra Herslev Bryghus, kommer slet ikke som nogen overraskelse for mig. Det viser, at deres evne til at tænke nyt og ud af boksen er intakt, og resultaterne blændende.

5-stjerner

Økologisk Landøl, Herslev Bryghus

Billede: Linda Nørgaard Framke

Herslev laver også almindelige øl. (Ferieøl II)

– eller i hvert fald én. Det drejer sig om Landøl, der i modsætning til de to andre øl fra bryggeriet, der er anmeldt på denne blog, ikke gør noget særligt væsen af sig.

Endnu engang er jeg nødsaget til at indskyde, at mine noter til nærværende øl ligesom sidst er gået tabt i feriefarten, og at jeg igen skal gøre det så godt som muligt ud fra hukommelsen.

Anledningen var, at en god gammel ven fra min studietid kom på besøg i det hus, vi havde lånt af min søster i ferien. Det skulle selvfølgelig ikke bare fejres med god mad, men også en god øl. Mine tidligere rigtig gode erfaringer med Herslev Bryghus gjorde en øl fra netop dét bryggeri til det naturlige valg. Jeg skal også takke min kære viv for endnu engang at være behjælpelig med dagens billede – og iøvrigt indkøb af drikkevarerne.

Men som sagt er det en øl uden de store armbevægelser. Den er ravgylden med mere brus end skum på toppen. Bouqueten kun lidt humlebitter og ellers ovre i det syrlige. Smagen er rund og letsyrlig af sød humle og en antydning af ananaskirsebær. Eftersmagen melder sig som en kælen, småbitter følelse af valnødder i gane, ved mandler og på bagtungen.

Det er i sandhed en rar øl at drikke – og frisk tilmed. Den egner sig at drikkes ved lave temperaturer og er som sådan en udmærket tørstslukker, når man sådan går og høster det modne korn ude på marken med en le. Nu er det bare sjældent, at man rent faktisk høster korn på den måde, og selvom Landøl kun holder 4%, vil jeg bestemt ikke anbefale, at man drikker en før eller imens man betjener et nymodens høstredskab. Men under alle omstændigheder giver øllet en adækvat følelse af Morten Korch-idyl, endskønt den store øloplevelse udebliver.

Det er en drikkeklar frokost- og arbejdsøl, ufarlig og alt for venlig i mine øjne, og selvom man godt kunne unde kvalitetsbryggerier som Herslev Bryghus et større kundegrundlag, tror jeg ikke de opnår det ved at gå de store bryggerier i bedene ved at lave – om ikke intetsigende og uinteressante – så i hvert fald almindelige øl. Ligesom Ørbæks Pilsner, som læner sig op ad de store bryggeriers standardprodukter (omend den da evner at hæve sig over dem i niveau) så lander Landøl også et sted nede blandt de alt for velkendte standardøl, som markedet i forvejen er overfyldt af. Og med den pris (omkring 30,- stykket) man skal give for den, vil de aldrig nogensinde kunne vinde markedsandele fra de mange, der tager til takke med den laveste fællesnævner.

Så hvorfor overhovedet forsøge?


Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme