Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Harboe

Jul Belgisk Øl, Gourmetbryggeriet/Harboe

2016-01-21 17.03.19OK konventionelt …

Stundom kan jeg godt finde på at drikke en selskabsøl – altså en øl i vinemballage. Det kan hænde, hvis nogle bestemte kriterier opfyldes: At jeg får tidligt fri fra arbejde, og at jeg har fri dagen efter, og ikke skal noget andet vigtigt. Så kan den åbnes midt på eller småsent på eftermiddagen, og nippes til, mens aftensmaden simrer, et glas kan ledsage samme ved middagsbordet, og til hyggen bagefter kan det sidste lige så langsomt glide ned.

Og så bliver man ikke engang voldsomt snaldret, selvom brygget faktisk indeholder hele 8,5%. Med en vagtplan som min, er det imidlertid sjældent, at alt passer så nydeligt sammen, men jeg nyder de små stunder, hvor det kan lade sig gøre.

Som nu her torsdag aften, da denne store øl fra Gourmetbryggeriet (brandet ejes som bekendt af Harboe) blev sat til livs. Som det fremgår er det et ganske mørkt, for ikke at sige direkte sort bryg. Skummet kontrasterer med off-white til gyldent, letfedtet, men ikke overvældende skum. Duften er svært traditionelt julekrydret med noter af svesker, blommer, chokolade og et stænk af cognac. Det undrer ikke, når man tjekker deklarationen, der afslører indhold af både julekrydderier, urter og sukker. Hvad ‘julekrydderier’ præcis dækker over, kan man kun gisne om.

Og smagen skuffer heller ikke, hvad angår det julede. Der er den rigtige sødme af chokolade og syre af svedsker. Det ledsages elegant af en varm fylde og bitterhed af stærk kaffe. Med i sødmen finder man en velplaceret afrunding af hindbær – så har man også børnenes sodavand med til julemiddagen (jeg sidder i skrivende stund og får lyst til and – noget må Harboe vist gøre rigtigt).

Brygget rammer altså julestemningen rigtig godt. Så godt faktisk, at jeg overvejer om denne skulle være min foretrukne juleøl fremover (eller indtil jeg finder en anden, der er endnu bedre.) Indtil nu har det ellers været Ærø-bryggeriet Rises ‘Strong Rudolph‘, der har været min foretrukne juleøl – men den virkede underligt syrlig, så måske var det på tide at skifte hest?

Hvis der er noget, man skulle kritisere Harboes vellykkede julebryg for, skulle det være, at det måske alligevel er lidt for konventionelt. Det spiller for sikkert på de alt for velkendte og traditionelle juletoner, og glemmer derfor innovationen, nytænkningen og den galskab der skal til for at lave noget rigtig godt.

På den anden side – når det er jul, så må det jo også gerne være traditionelt, konventionelt, og lige sådan som det plejer at være. Så det er nok alligevel meget godt altsammen.

4-en-halv-stjerne

Aggerpils, Harboe/Ølfabrikken

2015-10-12 18.06.02Bedre end landsholdet …

Som dem der følger min facebook-side, vil vide, måtte jeg forleden bede om hjælp for at drive bloggen videre. Jeg er har været næsten tørlagt og ikke haft midlerne til at anskaffe nye øl at anmelde. Det kan ses på anmeldelsesfrekvensen, der på det seneste har været sammenlignelig med frekvensen af fornuftige fraser ytret af Joachim B. Olsen.

Den sidste øl, jeg dristede mig til at købe, før jeg måtte bede om hjælp, var denne her. Den tungest vejende grund til, at jeg valgte den var prisen – 5 kr er selv for en fattiglus til at overskue, og samtidig fandt jeg motivet og navnet interessant.

Min indskydelse var, at navnet måtte hentyde til landsbyen Agger i Thy, og de påmalede dødningehoveder og blomster til den legendariske dokumentarfilm ‘Heavy Agger‘ af Lars Oxfeldt Mortensen fra 1986. Hvem husker ikke de unge mennesker, der hørte heavy-musik – til forældrenes og de lokale missionskes store fortrydelse? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min fryd var stor, da de missionskes fortrydelse gennem årene forblev intakt, mens forældrene blev klogere – det fremgik af de næsten (men også kun næsten) lige så interessante opfølgere. Anyways – øl og Heavy Agger for en 5’er? Sure thing!

Men jeg skulle også blive klogere. For der skød jeg godt nok helt forbi. Jeg burde jo have fået mistanken allerede da jeg så, at bryggeriet bag ikke var Thisted Bryghus, men derimod et af Harboes underbryggerier, det engang ellers så hævdvundne innovative hipsterbryggeri Ølfabrikken, der stod bag. Det var nemlig en helt anden Agger, der stod bag øllets navn, nemlig Daniel Agger.

Landsholdsspiller … og det er sådan cirka det, jeg ved om ham. Jeg har ikke gidet dansk fodbold siden en eller anden gang midt i nullerne. Sidst det danske landshold var værd at se på, var ved VM-slutrunden i 1998. Siden da er det kun gået én vej, og det er ikke ned ad bakke … for en bakke er skrå, og ligegyldigt hvor stejl den er, vil der altid være en eller anden form for friktion, der bremser faldet, uanset om man spadser, løber, glider eller ruller ned. Landsholdets deroute derimod lader sig kun beskrive som et frit fald … eller måske snarere frit fald med en ordentlig raket spændt på ryggen, så man kan bevæge sig endnu hurtigere i nedadgående retning end tyngdekraften kan tage sig sammen til.

Jeg gider ikke dansk fodbold længere. Det er direkte pinligt at bevidne og udtryk for et ledelseskollaps, der ikke er set siden Hans Engell gik af som formand for Det Konservative Folkeparti. Jeg er lettet, når Danmark misser slutrunderne, og det er kun fordi der hist og pist findes lande, der stadig spiller dårligere (Nordkorea fx) at vi ikke er blevet totalt til grin. Jeg holder med Tyskland, for jeg har trods alt tyske aner, og faktisk ikke fordi de altid vinder. Det gør de nemlig ikke.

Mine forventninger til øllet tog i lyset af dette forståeligt nok et dyk. Men prøves skulle den uanset hvad.

At det er en pilsner kan man næppe være i tvivl om. Korngul med kridhvidt skum. Den er tilsat korianderfrø, men det er næppe dem alene, der giver brygget dets svulstige odeur af fuseltung humle. Til gengæld er alle dårlige forventninger med ét gjort til skamme. En øl, der lugter så anmassende kan næppe være helt kedelig, og endnu mindre så når der samtidig melder sig en vanilliesød fylde, når den urene alkohol har hummet sig.

Brygget smager også meget af pilsner. Meget mere end almindelig pilsner i hvert fald. Umiddelbart tænker man guldøl. Men fylden er trods sin svulstighed alligevel mere subtil end den man får af øgede mængder sprit. Måske er det korianderfrøene, der slår igennem. I så fald er krydringen overordentlig velanbragt … ja, det er selvfølgelig også lidt snyd. Men hvis Lars Løkke Rasmussen må, så må Ølfabrikken vel også.

Brygget bliver lidt spinkelt på bagtungen, og der er ikke helt så meget vægt i eftersmagen, som man kunne forvente udfra de bitre og fyldige noters heftighed. Men det skæmmer ikke det overordnede indtryk, der går lige i nettet.

Det samme net, som det danske landsholds divergerende modstandere har holdt alt for rent i alt for langt tid.

4-stjerner

OPDATERING 14/10-2015: Som altid er min mentor udi ølskriveriet, Ole Madsen, der er ølanmelder ved Ekstra Bladet, kommet med relevant input. Og denne gang er det ikke engang en korrektion af det, jeg skriver. Nej, han lod mig på mit opslag om denne øl på bloggens facebookside vide, at overskuddet fra brygget går til Knæk Cancer.

Det er jo slet ikke ringe. Jeg mistede jo min mor til cancer, da jeg selv var i en ung alder. Så det var en mere end væsentlig pointe også lige at få med! Tusind tak, Ole!

Sort Ale, Gourmetbryggeriet

Sort Ale, GourmetbryggerietFødselsdagsøl

Sidste weekend havde min bedste ven i hele verden 40-års fødselsdag. I læsere kender ham også. Gedved. Min yndlingsgæsteanmelder, der vel fik sit gennembrud her på bloggen for to år siden, da jeg testede sodavandsøl.

Det blev fejret med et hyggeligt arrangement i Ørstedsparken ved Nørreport. Ja, der går mange bøvede historier om det sted, men det forbliver en af de flottest anlagte parker i Danmark overhovedet. Op fra den centrale sø rejser græsskrænterne sig tyngdekrafttrodsigt stejlt, hvorfra grædepil dypper sine lange tårer i det stille vand, flankeret af hyldbevoksning så enorm, at den for årtier siden har taget kvantespringet fra buske til tårnhøje træer.

Det er, hvad jeg ser, når jeg befinder mig i Ørstedsparken. Og hvad folk ellers finder på derinde generer mig ikke, og jeg blander mig ikke deri.

Men det var altså baggrundstæppet til en lille hyggelig kreds af Gedveds nærmeste familie og venner. Det var meget hyggeligt, og en øl havde jeg da også taget med i dagens anledning. Jeg glemte helt at tage billeder af den, som jeg ellers plejer, så jeg har planket ét fra bryggeriets hjemmeside. Hvis de bliver sure, må de jo pive og brokke sig, og så skal jeg da med glæde fjerne den gratis reklame, jeg giver dem.

Bryggets lød passer så nogenlunde til navnet – det er i hvert fald ganske mørkt, omend det faktisk viser sig at være rødt, når man holder det op mod lyset. Der afsløres det også, at brygget er filtreret, nok det dunkelt, men også gennemsigtigt.

Brygget dufter ikke af meget. Lidt ristet malt, måske det er det hele. For at opleve karakteren, må det smages, og der er der lidt mere at komme efter. Der er sød malt, ristet malt, og fylde af letsyrlige svesker. En præsent alkoholnote gør også sit, og således går de 8% brygget indeholder heller ikke ubemærket hen.

Så det er sådan set fint nok. Og måske endda imponerende i betragtning af, at det er Harboe, der i dag står bag Gourmetbryggeriet. Alt over middel fra det Gedvedbryggeri må betragtes som imponerende, og dette bryg er endda noget over. Men så heller ikke mere.

Stort tillykke med dagen Gedved. Jeg har delt mange gode øl med dig, hvoraf denne langt fra var den bedste. Du skal nok få flere bedre af dem i fremtiden.

4-stjerner

Regenten Pils, Darguner Brauerei/Harboe (Julekalenderøl XX)

2015-01-23 16.26.53Det er Harboe …

Det krævede noget research (dvs. en googling) at finde bryggeriet bag brygget her. Det er Darguner Brauerei, der igen ejes af danske Harboe. Hold dette in mente, for det er ikke uden betydning. Sidst bryggeriet havde en øl til anmeldelse på bloggen var tidligere i julekalenderen, og den repræsenterede for så vidt julekalendertemaet fint, ved at være ret så anonym og ligegyldig.

Udadtil syner brygget ikke af meget. Rent faktisk balancerer emballagens design på det latterlige. Den ligner noget, en skoleelev, der netop har lært at bruge forskellige skrifttyper og -farver, har klampet sammen i paint. Skænkningen hjælper ikke meget på det indtryk. Brygget er nærmest bleggult, og skummet så hvidt som sne i høj sol. Et flot skue, når det er sne, der er tale om, men når det gælder skum udstråler det samme middelmådighed, grænsende til ligegyldighed som hele øljulekalenderen har været præget af.

Duften er i tråd dermed svag – let maltsødlig i og for sig, og egentlig ganske rar, når man ser bort fra det mest markante duftelement – nemlig det af ingenting.

Og smagen, ja den kunne godt minde om smeltevand udvundet af den reneste, fineste vintersne. Det er ikke en overdrivelse eller et udtryk for flabethed at påstå, at Københavns Kommunes postevand smager af mere, og måske endda bedre. Det er bare en tør og nøgtern konstatering af kendsgerningerne.

Ud over vandet kan man måske akkurat spore en rest af det, der gav den søde duft. Men også det er så fjernt at man bedre kan smage mineralerne i kommunens vand.

Men det er selvfølgelig heller ikke helt uforventligt med, hvad der dybest set er et Harboe-produkt. Til deres fordel skal det dog siges, at deres tynde sprøjt åbenbart fint glider ind i det tyske ølmarkeds enorme overvægt af anonymiseret, ligegyldig standardpilsner.

Et marked, hvor det ville borge for kvalitet, at man skilte sig ud. Men hey, det er Harboe …

1-halv-stjerne

Irmas Julebryg, afslutning.

Det er så yndigt …

Med anmeldelsen af Irma Julebryg endte anmeldelserne i anledning af årets juletema. De andre år har jeg mere eller mindre tilfældigt hapset det fra supermarkedernes hylder, som jeg syntes så interessant ud. I år skulle det være anderledes. Jeg valgte et nøje afgrænset tema – de julebryg som Irma havde stillet frem i deres specialølafdeling.

Det blev en dyr fornøjelse, og om kvaliteten og den undertiden urimeligt høje pris nu også ville følges så yndigt ad, skulle være et gennemgående tema, som jeg ville vurdere til sidst. Som sagt så gjort.

2014-11-14 16.52.14Det begyndte egentlig lovende, med Julius fra ‘De 5 Gaarde‘ – et brand, scorede sin hidtil højeste karakter – middelmådige 3 stjerner. Det var til gengæld også den billigste øl, så det passede sådan set meget godt sammen. På den måde indkasserer Harboe Bedst-til-Prisen-prisen, som i anledning af at det er Harboe, der vinder den på stedet omdøbes til Mest-OK-til-Prisen-prisen, da øllet stadig ikke helt formår at fortjene betegnelsen godt.

2014-11-16 17.34.09God var til gengæld Herslevs Stjernebryg. Rigtig god endda, og en klar vinder af juletemaet. Prisen var til gengæld også sammenlignelig med et middelstort midtjysk industrilandbrug, hvilket jo ikke er usædvanligt for Herslevs bryg. Og hvis man vil have kvalitet, må man også tit grave dybt i pengepungen. Hvor Harboes ‘Julius’ var god til prisen, er prisen på en Stjernebryg mere – skal vi sige passende?

2014-11-30 17.31.51For den overvældende aroma af julekrydderier, og fylde af julegodter er og forbliver uovertruffen. Markant bedre end alle de andre indslag, endskønt Irma Julebryg fra Skands da kom noget, der lignede tæt på, men uden cigar, eller hvad det nu hedder. Disse to bryg er mine klare anbefalinger til julemiddagen. Er man til det krydredede, så vælg Stjernebryg. Er man mere til det søde og fyldige, så vælg Irma Julebryg. Prisen er omtrent den samme.

2014-11-25 18.04.16Juletemaets bundskraber blev overraskende nok også Herslev med deres ‘Julebryg’. Et sjasket og halvtyndt bryg uden spor af krydderier, fylde eller fede julegodter. Det eneste juleegnede undertegnede kan finde ved brygget er dets letdrikkelighed, der gør det til et velsmagende alternativ til de andre gængse bællebryg ved månedens julefrokoster. Men man undgår ikke at gå ruineret fra festen i så fald, for brygget koster lige så meget som det uforlignelige stjernebryg, og alt over det samme prisniveau som for ‘Julius’ er uforskammet.

Glædelig jul, allesammen. Jeg håber, jeg kan være med til at give jer gode råd om, hvilke øl, der egner sig bedst til december måneds orgier i godter, sul og flæsk.

Julius, De 5 Gaarde/Harboe (Irmas Julebryg I)

2014-11-14 16.52.14Det begynder godt – sådan da …

Hermed velkommen til dette års juletema. Jeg indrømmer, at det starter lidt sent. Supermarkederne har jo lært os, at julen starter sådan cirka omkring sidst i august, så jeg er jo flere måneder bagud.

Til gengæld har jeg ikke så mange øl at prøve. For det har jeg slet ikke råd til, når valget er faldet som det er, nemlig på Irmas udvalg. Hvorfor Irma kunne man spørge? Døden skulle have en årsag, nårh ja, og så så deres udvalg egentlig interessant ud, og nogen dybere begrundelse må man kigge i julekatalogerne efter.

Jeg lægger dog ud med en øl, der adskiller fra de andre på et væsentligt punkt, nemlig at den ikke var specielt dyr. Mine forventninger, skal jeg straks indrømme, er også de suverænt laveste. Der er som overskriften antyder nemlig tale om Harboes ‘De 5 Gaarde‘-brand, og hvis man følger linksene, vil man opdage, at netop det brand – vel, begge brands egentlig – stadig skylder os en ordentlig øloplevelse.

Men det skal selvfølgelig ikke afskrives på forhånd. Brygget formår da også at imponere adækvat på de visuelle parametre. Et flot, højt, men hastigt faldende gyldent skum troner over det kobberrøde bryg. Farven er i hvert fald julet. Duften minder mest om umodne, men ikke alt for sure æbler, og græs. Altså er der mere forår i bryggets bouquet end vinter og jul.

Smagen peger dog i en mere passende retning. Det er mest en bitter øl med fokus på en småskarp pilsnerhumle der i sig selv er lidet julet, men et forsonende krydret strejf af fennikel yder den nødvendige berøring af noget – måske lidt fjernt julet, men julet ikke desto mindre. Englesang eller nisseskælmerier skal man dog lede længe efter. Og selvom humlen er nærværende og brygget mere end bare jævnt fyldigt, mangler brygget den karakter af gæret halm, der i det mindste kunne minde lidt om luften i den stald, hvor basusjernet for første gang så dagens lys (hvis man tror på den slags. Det gør jeg som bekendt ikke, men jeg accepterer og respekterer selvfølgelig de forskellige udlægninger af julebudskabet, hvorfor jeg også frit refererer til dem).

Så voldsomt meget smager det ikke af. På den anden side er det egentlig fyldigt nok til at give en behagelig mundfornemmelse, og smagsindtrykkene er måske ikke helt kraftige nok, men derfor heller ikke skæmmende for et overordnet vel sammentømret og harmonisk brygprodukt.

Og i betragtning af, at dette er brygget, jeg har de suverænt laveste forventninger til, så starter det faktisk slet ikke så værst. Så håber jeg bare, at kvalitet følger pris i omtrent samme forhold i resten af temaet.

I så fald er der gode oplevelser i vente.

3-stjerner

Bock², Gourmetbryggeriet/Harboe

2014-10-11 18.48.12Regulær overraskelse

Forventningerne er presset noget i bund oven på den sidste øl fra Gourmetbryggeriet. Harboes forsøg på at efterligne amerikansk mikrobryg resulterede i noget, der mere lignede amerikansk standardbryg. “Jamen er det ikke sådan lidt derhenad?” NO IT AIN’T! – For nu at sige det på den lokale dialekt. Det er faktisk i stik modsat retning af, hvad det burde være.

Nu prøver jeg så med et bryg, der i hvert fald geografisk ligger lidt tættere på de hjemlige himmelstrøg. En sydtyskinspireret Bock, eller en bock gange en bock, hvis man skal tro navnet. Hvad det præcis vil sige, at stilen er ganget med sig selv skal jeg ikke kunne sige. Hvis der var tale om en dobbelbock, skulle den have heddet 2Bock, og ikke Bock² (alt-kode: [alt]+0178 hvis nogen vil vide, hvordan man skriver 2 i eksponentiel notation). Redaktionen er i vildrede om hvilken stil der egentlig er tale om. Men i mangel på bedre kategoriserer jeg den som en bock.

Navnet til side gør brygget markant indtryk allerede ved skænkning. Bouqueten er kraftig og anmassende af efterårets gærede frugter blandet med et syrligt indslag af ananaskirsebær. Det er ikke syndeligt velgørende, men bestemt karakterfuldt. Det kan man ikke sige om det visuelle indtryk, der tager sig temmelig slattent ud. Omend selve brygget er flot kobberrødt til rødbrunt, falder skummet som et blylod, og når at forsvinde helt, hvis man tager sig bare en smule tid til at smage på varerne.

Og det tager man sig. For endelig træder brygget i karakter, og gør de lave forventninger til skamme. Man overraskes først af den mægtige fylde. Den er overvejende alkoholisk og ellers præget af en bittersød blanding af svesker og valnødder. Bitter- og syrlighed tager efterhånden mere og mere over, og fortrænger de i forvejen til baggrunden forviste søde noter. Ananaskirsebærrene gør således også deres indtog i smagen, hvor de især slår løs, niver og river i gane og mandler.

Det er kraftigt og hårdtslående, og elegant som en flok elefanter i vild galop. Men hvad brygget måske mangler i nuancer og elegance har det tifold i kraft. Den noget uskønne blanding af valnøddesnaps, svesker og ananaskirsebær er afgjort ikke for dem, der leder efter den helstøbte eller for den sags skyld simple øloplevelse.

Behøver jeg sige, at den i øvrigt ikke bare giver Harboes katalog, men også Gourmetbryggeriets andre bryg baghjul? Næppe.

4-en-halv-stjerne

FinAle, Gourmetbryggeriet/Harboe

2014-09-27 17.37.41Er de faldet, eller de andre steget?

Gourmetbryggeriet har vi kun haft fat i én gang før i form af ‘Blue Mountain Stout‘. Det ligger efterhånden en del år tilbage, men allerede dengang var det, der oprindeligt var et mikrobryggeri gået fallit og overtaget af Harboe, der nu viderefører brandet.

Så vidt så slemt fristes man til at sige, for Harboes brand borger nok for lave priser, men ikke ligefrem for kvalitet. Nogle vil endda sige tværtimod. Men hvem ved, måske kan bryggeriet overraske positivt og vise sig opgaven moden? (Og måske er paven jøde?)

Flot er brygget i hvert fald med tydeligt gyldent skum over det kobberfarvede bryg. Duften er til gengæld øjeblikkeligt skuffende, idet den i bedste fald kun bærer svage spor af den cascadehumle, påskriften ellers lokker med. I stedet er bouqueten mest at betragte som letstikkende syrlig, som umodne sure æbler.

En vis humlebitterhed kan dog spores i smagen. Især mærkes den skarpt og tørt ved mandlerne, men man mærker også, at der mangler noget fylde – at vandet er for fremtrædende. Humlekarakteren er desuden, om ikke svag, så i hvert fald vag, og uden cascadens særlige aromatiske træk.

Det er for så vidt en god oplevelse at trække en god mundfuld ind, og så mærke bitterheden fylde mundhulen ud ved en kontrolleret humleeksplosion. Men her smager humlen desværre for meget af gær og for meget af sure æbler, hvor en cascade-eksplosion ville have sparket min vurdering vel op i stjernerne.

Alligevel kan man ikke anklage brygget for ikke at byde på en oplevelse, og det er heller ikke sådan, at man får lyst til at hælde brygget ud – tværtom smager det da alligevel udmærket på trods af de forstyrrende elementer.

Tilbage står spørgsmålet, om Harboe har lavet om på recepten, eller måske på råvarekvaliteten, og om Gourmetbryggeriets øl derfor kun fremstår som en skygge af, hvad de var?

Eller måske har bryggene aldrig været anderledes end de er nu, og standarden for specialøl har i mellemtiden hævet sig så meget, at Gourmetbryggeriet nu snarere er blevet ‘Gourmandbryggeriet’ fordi deres øl i forhold til, hvad der ellers er på markedet af specialøl, nu mere end noget andet smager af én til?

Svaret må blæse i efterårsvinden.

3-stjerner

Jeg magter det ikke …

Dansk Pilsner fra COOP – dengang det
stadig var Harboe, der stod bag.

Der er grænser for, hvad jeg gider spilde min tid med. Jeg ved godt, at jeg gentagende gange har fremhævet, at jeg skam vil prøve hvad som helst øl – fordi øllet er der, fordi jeg har påtaget mig det åg at afprøve alt slags øl, fordi jeg ikke arrogant vil afvise noget øl frem for noget andet med den begrundelse at det er ringere, billigere, simplere, dummere – eller noget andet.

Jeg ved godt, jeg gang på gang i bloggens levetid både har fremhævet dette, og egentlig også handlet derefter. Der er blevet anmeldt alt fra de lyseste alkoholfri pilsnere til de mørkeste Imperial Stouts, der er så mørke at de  skrives med stort.

Men nu er grænsen nået.

Nu har jeg fundet noget, jeg ikke gider spilde min kostbare tid på. Nu har jeg fundet noget, jeg ikke orker. Beklager, folkens, jeg gør det ikke, gider ikke, magter ikke, vil ikke … Jeg anmelder simpelt hen ikke COOPs discountølserie “Dansk [pilsner, guld, light, påske osv. osv.]” igen. Nixengebixen – der stopper festen!

“Hvorfor skulle han også det?” spørger læserne så. Måske endda på samme måde som Peter Kær 5 minutter og 15 sekunder inde i dette indslag. Jeg har jo allerede anmeldt dem, så hvorfor er det overhovedet relevant? Det er det, fordi COOP endnu engang har skiftet leverandør af Dansk-øllene. Først var det Carlsberg, så var det Harboe, og i denne tid formåede jeg at slæbe mig igennem anmeldelser af alle Dansk-øllene – og nu er leverandøren så blevet Royal Unibrew.

Præcis hvorfor Dansk-brandet sådan er blevet kastebold mellem de største bryggerier herhjemme, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg har blot ingen forventning om, at brygget skulle være blevet nævneværdigt bedre, bare fordi det er Royal Unibrew, der står bag, og derfor giiiiider jeg ikke.

Det koster tid og hjerteblod at skrive hver eneste anmeldelse. Og det ofrer jeg gerne på spændende øl, jeg ikke har prøvet før. Men nu er grænsen nået for, hvad jeg tænker på som ‘øl, jeg ikke har prøvet før’.

Beklager gutter – i får ikke en Re-Run af Dansk-anmeldelserne. Af uvisse årsager er min gamle anmeldelse af Dansk Pilsner fra Harboe det 3. mest læste indlæg på min blog, men det blive
r altså ikke en Dansk Pilsner fra Royal Unibrew, der kommer til at vippe Harboes Dansk Pilsner af den pind. For en anmeldelse af Dansk Pilsner fra Royal Unibrew … it won’t happen here.

Premium Pilsner 4,4, Harboe

Sær Pris II

Harboes discountøl er ærligt talt ikke værd at spilde mange ord på, så anmeldelsen af denne øl vil fokusere på de mærkbare forskelle fra dens næsten identiske broder på 4,6%.

Men lad os blot starte med et par ligheder, nemlig udseendet, hvor de praktisk taget er identiske – begge citrongule med uengageret, hvidt skum.

Men allerede i duften mærkes faktisk en markant forskel. Det er egentlig utroligt, at øl med så svag bouquet kan opvise sådanne forskelle, og når forskellen oven i købet består af et fravær i forhold til den stærkere og dyrere broder, samtidig med at duften faktisk er kvalitativt bedre – ja, så har man da i den grad set det med. Alt i alt er bouqueten nemlig svagere, men da det er det sure element, der er fraværende, så føles det faktisk mere behageligt. En sød, omend meget tam og uinspirerende humleduft præger brygget – men det tynde til trods er det bestemt ikke den ringeste humleduft, man har prøvet.

I smagen mærker man også noter af vand – ja, dominerende noter af vand ved siden af en overvejende sød humleessens, der ligesom i duften er fjern, men alt andet lige velgørende i det omfang den er til stede. Det er en vandigere og tyndere øl, til gengæld er den væsentlig mindre harsk – eller rettere, den er ikke harsk overhovedet, og det er ikke brygget til skade. Det er en frisk og læskende øl, der bestemt egner sig til tørstslukning på en varm sommerdag, omend den ikke i imponerende grad hæver sig op over køleskabskoldt postevand i vederkvægelse.

Det er klart et sødere og bedre, men også tyndere alternativ til dåseøllen på 4,6%. Det mest imponerende ved dobbeltsmagningen må dog siges at være, at to øl fra samme bryggeri, med 0,2% forskel i alkoholstyrken og tilsat råfrugt, kan gøre så stor forskel.

At den klart dyrere øl af de to også er den klart ringere – ja, det skal man vist være økonom for at forstå.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme