Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Gourmetbryggeriet

IPA, Belgisk Øl, Gourmetbryggeriet/Harboe

Forvirring …

Så gik den heller ikke længere for en af de nok største komponister i Danmarks historie. Manden bag soundtracket til generationers barndom, ungdom og voksenliv, Bent Fabricius-Bjerre er gået bort.

Og selvfølgelig skal virkeligheden være så grim og grusom, at et menneske, hvis person man op til den alt andet lige nogenlunde timelige afsked beundrede, alligevel skal vise sig at have nogle kompromitterende egenskaber. Manden var hovedrig – hvilket i sig selv ikke er problematisk i betragtning af, at han besad et ekstraordinært komponisttalent. Men hvorfor … HVORFOR … skulle han dog absolut være med til at stifte den totalitære, neoliberale, jubelkapitalistiske, antihumanistiske tænketank CEPOS?!

Jeg hører Matadortemaet klinge for mig i baggrunden til Ingeborgs afsindige men fuldt ud berettigede vredesudbrud mod sin ægtemand … “HVAD ER DU FOR ET MENNESKE?!” Vel, det siges at man ikke skal tale ondt om de døde, men det må vel minde os om, at uanset hvor fantastiske nogle mennesker kan være – ikke mindst kunstnerne – er der altid en bagside. Bent var åbenbart så glad for sine skillinger, at han valgte aktivt at lobbye for, at han, og folk der var lige så rige som ham, kunne blive endnu rigere. Helst på bekostning af fattige, udsatte og svage, således at disse kunne blive endnu fattigere, mere udsatte og endnu svagere.

Hans produktion af musik kan der til gengæld ikke sættes en finger på. Norwegian Sunset fra Bjergkøbing Grand Prix er nok være min personlige favorit. Ikke hans mest kendte stykke, men til gengæld et, der passer fint som den hyldest manden som kunstner fuldt fortjener.

Så vidt den griske, gamle komponist. Det, det egentlig handler om, er som bekendt øl.

Det er længe siden, jeg sidst har været på besøg hos Gourmetbryggeriet under Harboe-koncernen. Angiveligt får de nogle af øllene produceret i Belgien, hvorfor disse lanceres med undertitlen ‘Belgisk Øl’. Det kan virke en kende forvirrende når man som her får en IPA i hånden. Det er weiß Gott nicht en belgisk, men en britisk øltype.

Duften er til gengæld belgisk på indtil flere ildevarslende måder. De 8% alkohol giver sig til kende fra starten, og giver brygget en ikke helt rar alkoholisk kant. Dertil kommer den decideret ubehagelige em af banan, der i dette tilfælde heldigvis er så tilbagelænet, at den ikke gør decideret skade. Men gavn gør den nu heller ikke. IPA’ens traditionelle skarpe, aromatiske og bitre noter er kun fjernt til stede. De kan dog findes, og i det omfang de er præsente, er de trods alt også sprøde og velgørende.

Sådan skal det ikke være i smagen. Ingen sprød bitterhed af grannåle, eller aroma af citrusfrugter. Så meget for IPA’en. Hvad det belgiske til gengæld angår … ja, der må jeg sige, at det faktisk slet ikke er så ringe endda. Belgien er trods alt mit favorit-ølland for sin enestående diversitet. Og her slås der – på trods af en olfaktorisk dimension, der langt fra sad i skabet – rigtig gode toner an.

Sprødt, frisk og vederkvægende flyder en velkendt aroma af velafbalanceret belgisk saison. Skarpt, småsyrligt, og med akkurat den mængde bananaroma, der giver brygget karakter uden at det ødelægger noget. Brygget er godt til den tørre gane, og yder lige præcis nok smag til, at det ikke samtidig bliver kedeligt.

Skuffelsen over ikke at få en IPA, når det nu er det, man bliver lovet på etiketten, nager dog stadig en smule. Harboe læner sig opad en falsk varebetegnelse, som de fortjener en løftet pegefinger for fra denne blogger. Min storebror, der havde den med i gave, da han kiggede forbi med familien den anden dag, fortjener til gengæld en stor tak. Også for de andre fine øl, han havde med.

Flere af dem havde jeg prøvet før, så min sommer ikke behøvede gå med at skulle anmelde alt for mange nye øl. Nogle gange er det også rart bare at kunne nyde en god øl, uden at behøve bekymre mig om at skulle anmelde dem bagefter.

Jul Belgisk Øl, Gourmetbryggeriet/Harboe

2016-01-21 17.03.19OK konventionelt …

Stundom kan jeg godt finde på at drikke en selskabsøl – altså en øl i vinemballage. Det kan hænde, hvis nogle bestemte kriterier opfyldes: At jeg får tidligt fri fra arbejde, og at jeg har fri dagen efter, og ikke skal noget andet vigtigt. Så kan den åbnes midt på eller småsent på eftermiddagen, og nippes til, mens aftensmaden simrer, et glas kan ledsage samme ved middagsbordet, og til hyggen bagefter kan det sidste lige så langsomt glide ned.

Og så bliver man ikke engang voldsomt snaldret, selvom brygget faktisk indeholder hele 8,5%. Med en vagtplan som min, er det imidlertid sjældent, at alt passer så nydeligt sammen, men jeg nyder de små stunder, hvor det kan lade sig gøre.

Som nu her torsdag aften, da denne store øl fra Gourmetbryggeriet (brandet ejes som bekendt af Harboe) blev sat til livs. Som det fremgår er det et ganske mørkt, for ikke at sige direkte sort bryg. Skummet kontrasterer med off-white til gyldent, letfedtet, men ikke overvældende skum. Duften er svært traditionelt julekrydret med noter af svesker, blommer, chokolade og et stænk af cognac. Det undrer ikke, når man tjekker deklarationen, der afslører indhold af både julekrydderier, urter og sukker. Hvad ‘julekrydderier’ præcis dækker over, kan man kun gisne om.

Og smagen skuffer heller ikke, hvad angår det julede. Der er den rigtige sødme af chokolade og syre af svedsker. Det ledsages elegant af en varm fylde og bitterhed af stærk kaffe. Med i sødmen finder man en velplaceret afrunding af hindbær – så har man også børnenes sodavand med til julemiddagen (jeg sidder i skrivende stund og får lyst til and – noget må Harboe vist gøre rigtigt).

Brygget rammer altså julestemningen rigtig godt. Så godt faktisk, at jeg overvejer om denne skulle være min foretrukne juleøl fremover (eller indtil jeg finder en anden, der er endnu bedre.) Indtil nu har det ellers været Ærø-bryggeriet Rises ‘Strong Rudolph‘, der har været min foretrukne juleøl – men den virkede underligt syrlig, så måske var det på tide at skifte hest?

Hvis der er noget, man skulle kritisere Harboes vellykkede julebryg for, skulle det være, at det måske alligevel er lidt for konventionelt. Det spiller for sikkert på de alt for velkendte og traditionelle juletoner, og glemmer derfor innovationen, nytænkningen og den galskab der skal til for at lave noget rigtig godt.

På den anden side – når det er jul, så må det jo også gerne være traditionelt, konventionelt, og lige sådan som det plejer at være. Så det er nok alligevel meget godt altsammen.

4-en-halv-stjerne

Sort Ale, Gourmetbryggeriet

Sort Ale, GourmetbryggerietFødselsdagsøl

Sidste weekend havde min bedste ven i hele verden 40-års fødselsdag. I læsere kender ham også. Gedved. Min yndlingsgæsteanmelder, der vel fik sit gennembrud her på bloggen for to år siden, da jeg testede sodavandsøl.

Det blev fejret med et hyggeligt arrangement i Ørstedsparken ved Nørreport. Ja, der går mange bøvede historier om det sted, men det forbliver en af de flottest anlagte parker i Danmark overhovedet. Op fra den centrale sø rejser græsskrænterne sig tyngdekrafttrodsigt stejlt, hvorfra grædepil dypper sine lange tårer i det stille vand, flankeret af hyldbevoksning så enorm, at den for årtier siden har taget kvantespringet fra buske til tårnhøje træer.

Det er, hvad jeg ser, når jeg befinder mig i Ørstedsparken. Og hvad folk ellers finder på derinde generer mig ikke, og jeg blander mig ikke deri.

Men det var altså baggrundstæppet til en lille hyggelig kreds af Gedveds nærmeste familie og venner. Det var meget hyggeligt, og en øl havde jeg da også taget med i dagens anledning. Jeg glemte helt at tage billeder af den, som jeg ellers plejer, så jeg har planket ét fra bryggeriets hjemmeside. Hvis de bliver sure, må de jo pive og brokke sig, og så skal jeg da med glæde fjerne den gratis reklame, jeg giver dem.

Bryggets lød passer så nogenlunde til navnet – det er i hvert fald ganske mørkt, omend det faktisk viser sig at være rødt, når man holder det op mod lyset. Der afsløres det også, at brygget er filtreret, nok det dunkelt, men også gennemsigtigt.

Brygget dufter ikke af meget. Lidt ristet malt, måske det er det hele. For at opleve karakteren, må det smages, og der er der lidt mere at komme efter. Der er sød malt, ristet malt, og fylde af letsyrlige svesker. En præsent alkoholnote gør også sit, og således går de 8% brygget indeholder heller ikke ubemærket hen.

Så det er sådan set fint nok. Og måske endda imponerende i betragtning af, at det er Harboe, der i dag står bag Gourmetbryggeriet. Alt over middel fra det Gedvedbryggeri må betragtes som imponerende, og dette bryg er endda noget over. Men så heller ikke mere.

Stort tillykke med dagen Gedved. Jeg har delt mange gode øl med dig, hvoraf denne langt fra var den bedste. Du skal nok få flere bedre af dem i fremtiden.

4-stjerner

Bock², Gourmetbryggeriet/Harboe

2014-10-11 18.48.12Regulær overraskelse

Forventningerne er presset noget i bund oven på den sidste øl fra Gourmetbryggeriet. Harboes forsøg på at efterligne amerikansk mikrobryg resulterede i noget, der mere lignede amerikansk standardbryg. “Jamen er det ikke sådan lidt derhenad?” NO IT AIN’T! – For nu at sige det på den lokale dialekt. Det er faktisk i stik modsat retning af, hvad det burde være.

Nu prøver jeg så med et bryg, der i hvert fald geografisk ligger lidt tættere på de hjemlige himmelstrøg. En sydtyskinspireret Bock, eller en bock gange en bock, hvis man skal tro navnet. Hvad det præcis vil sige, at stilen er ganget med sig selv skal jeg ikke kunne sige. Hvis der var tale om en dobbelbock, skulle den have heddet 2Bock, og ikke Bock² (alt-kode: [alt]+0178 hvis nogen vil vide, hvordan man skriver 2 i eksponentiel notation). Redaktionen er i vildrede om hvilken stil der egentlig er tale om. Men i mangel på bedre kategoriserer jeg den som en bock.

Navnet til side gør brygget markant indtryk allerede ved skænkning. Bouqueten er kraftig og anmassende af efterårets gærede frugter blandet med et syrligt indslag af ananaskirsebær. Det er ikke syndeligt velgørende, men bestemt karakterfuldt. Det kan man ikke sige om det visuelle indtryk, der tager sig temmelig slattent ud. Omend selve brygget er flot kobberrødt til rødbrunt, falder skummet som et blylod, og når at forsvinde helt, hvis man tager sig bare en smule tid til at smage på varerne.

Og det tager man sig. For endelig træder brygget i karakter, og gør de lave forventninger til skamme. Man overraskes først af den mægtige fylde. Den er overvejende alkoholisk og ellers præget af en bittersød blanding af svesker og valnødder. Bitter- og syrlighed tager efterhånden mere og mere over, og fortrænger de i forvejen til baggrunden forviste søde noter. Ananaskirsebærrene gør således også deres indtog i smagen, hvor de især slår løs, niver og river i gane og mandler.

Det er kraftigt og hårdtslående, og elegant som en flok elefanter i vild galop. Men hvad brygget måske mangler i nuancer og elegance har det tifold i kraft. Den noget uskønne blanding af valnøddesnaps, svesker og ananaskirsebær er afgjort ikke for dem, der leder efter den helstøbte eller for den sags skyld simple øloplevelse.

Behøver jeg sige, at den i øvrigt ikke bare giver Harboes katalog, men også Gourmetbryggeriets andre bryg baghjul? Næppe.

4-en-halv-stjerne

FinAle, Gourmetbryggeriet/Harboe

2014-09-27 17.37.41Er de faldet, eller de andre steget?

Gourmetbryggeriet har vi kun haft fat i én gang før i form af ‘Blue Mountain Stout‘. Det ligger efterhånden en del år tilbage, men allerede dengang var det, der oprindeligt var et mikrobryggeri gået fallit og overtaget af Harboe, der nu viderefører brandet.

Så vidt så slemt fristes man til at sige, for Harboes brand borger nok for lave priser, men ikke ligefrem for kvalitet. Nogle vil endda sige tværtimod. Men hvem ved, måske kan bryggeriet overraske positivt og vise sig opgaven moden? (Og måske er paven jøde?)

Flot er brygget i hvert fald med tydeligt gyldent skum over det kobberfarvede bryg. Duften er til gengæld øjeblikkeligt skuffende, idet den i bedste fald kun bærer svage spor af den cascadehumle, påskriften ellers lokker med. I stedet er bouqueten mest at betragte som letstikkende syrlig, som umodne sure æbler.

En vis humlebitterhed kan dog spores i smagen. Især mærkes den skarpt og tørt ved mandlerne, men man mærker også, at der mangler noget fylde – at vandet er for fremtrædende. Humlekarakteren er desuden, om ikke svag, så i hvert fald vag, og uden cascadens særlige aromatiske træk.

Det er for så vidt en god oplevelse at trække en god mundfuld ind, og så mærke bitterheden fylde mundhulen ud ved en kontrolleret humleeksplosion. Men her smager humlen desværre for meget af gær og for meget af sure æbler, hvor en cascade-eksplosion ville have sparket min vurdering vel op i stjernerne.

Alligevel kan man ikke anklage brygget for ikke at byde på en oplevelse, og det er heller ikke sådan, at man får lyst til at hælde brygget ud – tværtom smager det da alligevel udmærket på trods af de forstyrrende elementer.

Tilbage står spørgsmålet, om Harboe har lavet om på recepten, eller måske på råvarekvaliteten, og om Gourmetbryggeriets øl derfor kun fremstår som en skygge af, hvad de var?

Eller måske har bryggene aldrig været anderledes end de er nu, og standarden for specialøl har i mellemtiden hævet sig så meget, at Gourmetbryggeriet nu snarere er blevet ‘Gourmandbryggeriet’ fordi deres øl i forhold til, hvad der ellers er på markedet af specialøl, nu mere end noget andet smager af én til?

Svaret må blæse i efterårsvinden.

3-stjerner

Blue Mountain Stout, Gourmetbryggeriet

4-stjerner

Den skarpsindige læser vil have opdaget, at det ikke kun er øl, jeg tager under kærlig behandling i min blogs indlæg. Jeg kombinerer gerne mine anmeldelser med causerier om sprog, politik, musik, filosofi og andet, og som jeg sidder her ved stuebordet, klokken 6.42 en lørdag morgen i oktober, fordi min søn synes, der er langt mere interessante ting at tage sig til end at sove, er en nyhed kommet mig for øjen, som jeg bliver nødt til at kommentere.

Det er dagbladet Politiken, der kan afsløre, at danske slagtedyr stopfodres med store mængder genmodificerede fødevarer (GMO), vel at mærke uden at forbrugerne informeres derom.
Om GMO huserer en lang række myter og løgne, som fødevareindustrien har spredt. F.eks. at det er uskadeligt for mennesker og økosystemer, at det giver bedre økonomi, og at verden ikke kan klare sig uden. Man skal ikke tænke længe, for at tilbagevise samtlige disse løgnagtige påstande. Undersøgelser har påvist en mangfoldighed af skadevirkninger ved brug af GMO, og man skal enten være tumpe eller løgner for at benægte skadevirkningerne. Vores klamphugger af en fødevareminister benægter i vanlig borgerlig stil fakta, og lader fuldstændig hånt om hævdvundne liberale principper om gennemskuelighed i offentlig forvaltning og simpel etik.
Indtil vi får en mærkningsordning, er én metode til, om ikke at undgå, så i hvert fald begrænse omfanget af GMO i ens aftensmåltid at købe økologisk. Det er selvfølgelig ikke super billigt, men kan for det meste lade sig gøre. Inspiration dertil kan man med held finde i min kære vivs blogindlæg om vores indkøbsvaner herhjemme i hippiehyblen i Århus V.
Imidlertid skal man også være opmærksom på, at selvom man skulle få en mærkningsordning, eller endda et totalforbud mod GMO-produkter og -foder, indeholder konventionelle fødevarer, såvel vegetabilske som animalske, stadig antibiotika, insektgift, kunstgødning, stråforkortere, nitrit, sulfit og jeg kunne blive ved. GMO-frihed beskytter ikke mod dette. Der skal nok også mere til, for at stoppe GMO-producenten over dem alle, Monsanto, og deres totale krig mod Jordens økosystem og folkesundheden.
Vel, dagens udbrud er overstået for denne gang, og jeg vil nu gå over til, hvad det trods alt også handler om på nærværende blog, anmeldelse af øl.
I går var det min kære vivs fødselsdag, og det blev fejret på behørig vis med gaver, god mad og for mit vedkommende; godt øl! Fødselsdagsfestmåltidet bestod af en ordentlig røvfuld tæskestærk indermad. I mangel på Indian Pale Ale i mit køleskab valgte jeg i stedet en stout, hvis forventeligt bitre smag ville klæde krydderierne godt.
Det er nu ikke så meget bitterhed, der præger en Blue Mountain Stout. Ganske vist er brygget næsten uigennemskinneligt, men ellers minder det ikke meget om en bitter stout.
Duften er sød med en god tyngde, og også smagen er mestendels sød. Brygget er tilsat chokolade og kaffe, og chokoladen sætter sig præg på smagen. Kaffen mærkes knap så meget. Det bitre element findes som en subtil essens af brændt malt, der smyger sig rundt i mundhulen.
Man er ikke i tvivl om, at det er et udmærket bryg, med fyldig aroma og god smag. Det er også et plus, at bryggeriet skriver den anbefalede serveringstemperatur på flasken, så man får det bedste ud af brygget. Den formår også at passe fint til og smage igennem stærk mad. Men selvom det er en kvalitetsøl, magter den ikke noget ekstraordinært. Det nager også en kende, at man føler, man har smagt noget lignende, uden at der var tilsat malt eller chokolade. Selvom det måske hæver øllets karakter en smule er og bliver det unødvendige tilsætningsstoffer, der ødelægger simpliciteten.
En øl bliver ikke automatisk en gourmet-øl, bare fordi bryggeriet kalder sig det, det gør.
Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme