Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: De 5 Gaarde

Nicolaus Vinter Bock, De 5 Gaarde/Bryghuset Braunstein

Vinterbryg …

Først nu opdager jeg, at det faktisk ikke fremgår af etiketten på dagens bryg, at det skulle være en decideret juleøl. Den hører ganske vist årstiden til, men selve højtiden nævnes end ikke med et spagfærdigt nissepip.

Min teori – og det er ganske vist, at den  være sand, når den samtidig er så underholdende – er, at fødevarefællesskabet De 5 Gaarde forsøger at trolle højrefløjen til offentligt og aggressivt at boykotte deres varer til gengæld for omtale. Årets første julerelaterede ikke-nyhed ramte som bekendt avisernes hjemmesider her forleden, da Ikea blev beskyldt for landsforrædderi og femte-kolonne muslamistisk overtumling af danskhed, da de formastede sig til at kalde julen ‘vinterfest’. Deres motivation har formentlig været, at nå landets mange etniske og religiøse mindretal på et ligeværdigt niveau. Næppe tvingende nødvendigt idet et religiøst samfund, der var så fromt, at det rent faktisk ville fnyse ad en anden religions fest, forår, sommer, efterår eller vinter, næppe ville blive venligere stemt over for denne fest, blot fordi den skiftede navn.

Til gengæld må man give IKEA, at deres marketingstunt har været ganske underholdende, og effektivt i at afsløre en masse navne og identiteter på nazistiske trolde og sovende højreradikale terrorceller ude i landet. Hvis PET ellers bare gad gøre deres arbejde frem for at overvåge og modarbejde lovligt politisk arbejde for et frit Tibet og Kurdistan, skulle de bare gennemgå de mange og lange tråde, affæren … undskyld ikke-affæren affødte på tabloidpressens facebooksider. Om det kommer til at koste IKEA noget på bundlinjen, har jeg min svære tvivl om. For hvor det måske nok skubber nogle nazister og andre, der stemmer på partierne til højre for SF væk, så tiltrækker de formentlig endnu flere som mig selv, der i IKEAs store centre vil have fundet sig et permanent safe space, hvor ingen der ligger til højre for Uffe Elbæk vil vove at sætte deres fødder.

De 5 Gaarde følte sig vel inspireret af den intense og overdrevne omtale, som IKEA afstedkom, og ville se, om de kunne gøre det samme – om ikke andet for at opnå en helvedes masse gratis omtale af produktet. Jeg har imidlertid ikke læst om brygget på nogen tabloidavisers facebooksider – ej heller på selve hjemmesiderne, så forsøget er åbenbart faldet til jorden med et brag.

Det kræver vel også, at en eller anden starter med at anklage De 5 Gaarde for undergravende muslamistisk, julefjendsk propagandavirksomhed. Så folkens! I læste det her på Kajs Ølblog først! De 5 Gaarde vil med deres Nicolaus Vinter Bock føre krig mod julen, fordi de nægter pure at bruge ordet ‘jul’ om noget, der lanceres ved juletid. ISLAMUSLASTISK KONSPIRATION!

Ironien er tyk som årstidens blodpølser at skære i. Højrefløjen svovler og forbander en mellemøstlig indflydelse, which isn’t, langt ind i helvede. Samtidig kopierer de i højere og højere grad idiotien fra vest. Krigen mod jul findes således heller ikke, men påstanden om den, kan man nærmest stille sit ur efter i USA, hvor den er en af de største årstidsbestemte konspirationsteorier. Nu har også denne lille nugget af amerikansk kulturimperialisme gjort sin entre herhjemme.

Bryggene fra De 5 Gaarde blev indtil for et år eller to siden produceret af Harboe. Nu produceres de af Bryghuset Braunstein, og det mærkede jeg tidligere på året, da brandet lige pludselig sendte en langt fra ueffen IPA på markedet. Nu må vi se, om de gode takter holder.

Brygget er i hvert fald mørkt som vinternatten – ikke mindst når vejret er så miserabelt som det er i øjeblikket. Skummet skuffer på den anden side en anelse – ikke helt højt nok, og lige lovlig lyst, bryggets dunkelhed taget i betragtning. En tung em af svesker og kaffe vælter op ved skænkning. “Og så en kop kaffe med ekstra svesker – min mave roterer som en vinduesvisker” som det kendte musikalske lyrikprojekt Red Warszawa så lystigt poetiserede for efterhånden årtier tilbage.

Men så voldsomt er brygget nu alligevel ikke (øv). Aroma og kaffe med en let antydning af cognac gør godt. Dertil kommer en noget vanskeligt definerbar sødme – for let til at være svesker og alligevel for kompleks til bare at kunne afskrives som sirup eller sukker.

Og det er sådan set fint nok. Det passer ikke bare godt til vinterkulden, men også til det typisk våde vejr forinden. Til vinterbordet vil det også passe fint – ligeså til julebordet, hvis man er old school, men en vigende fylde og en hældning mod det lidt tynde kan brygget heller ikke helt sige sig fri fra.

Brygget er i øvrigt ikke opkaldt efter julemanden. Det er jo ikke en julebock, men en vinter bock (sic). Det er opkaldt efter Greve Niels Mogensen Friis ‘Nicolaus’ af Frijsenborg. Født 1665 og søn af den første greve af Grevskabet Frijsenborg. Det fremgår af bagetiketten, og nu spørger jeg mig selv, om der altid har været sådan en forklaring på bryggets navn, eller om det er noget nyt, de er begyndt på?

Det er det sikkert ikke. Mon ikke det har været der hele tiden. Jeg har bare været så blind, at jeg ikke har opdaget det før nu. Hvorfor kan det ikke undgå at irritere?

Ligesom kvaliteten ikke når IPA’en fra tidligere på året. Gennemsnittet ligger dog stadig vel over det niveau Harboe lagde for serien.

Vilhelm India Pale Ale, De 5 Gaarde/Bryghuset Braunstein

Ready for a rant?

I starten af sådan et indlæg her, er det nok på sin plads at understrege, at min blog er personlig, og at ingen af de firmaer, hvis øl jeg anmelder, har noget som helst med mine indlæg at gøre ud over det, jeg rent faktisk siger om øllet – eller eventuelt bryggerierne eksplicit.

Så når jeg nu går videre til at undskylde for min skriveblokering – og ikke mindst grundene dertil – skal hverken bryggeriet, Bryghuset Braunstein, eller fødevaresamarbejdet De 5 Gaarde på nogen som helst måde regnes for at have så meget som skyggen af forbindelse til de dårligdomme, jeg agter at opliste.

I øjeblikket bruger jeg rigtig meget energi på at holde fornyet depression og sortsyn fra døren. Det er imidlertid ikke nemt, når man samtidig har et fuldtidsarbejde, man i bund og grund hader, og en lejlighed der er så lille at den knap kan rumme én selv, endsige da ens to børn, som man elsker over alt, og som man derfor gerne ville kunne give noget mere.

Og mens det murrer i baggrunden, tager en af de gode venner, jeg i sin tid fik i Irland, billetten. Som lyn fra en klar himmel. Ud af den blå luft. Ud over at han også havde børn, var han langt fremme på den irske LGBTQ-scene. Her i landet kan det næsten virke trivielt, mens det i fortsat ærkekatolske Irland næppe har været lige nemt hele tiden. Det var en ære og fornøjelse at kende Jon – og han er også omtalt her på bloggen, fra dengang han og hans efterladte hustru Joanna var på besøg.

Det var en ære at kende ham. Og mere end noget andet, knuser det mit hjerte, at hans familie har lidt et sådant enormt og fuldstændig uerstatteligt tab. Bevidstheden om, at jeg selv aldrig skal se ham igen, eller høre hans dybe varme stemme, gør det selvfølgelig heller ikke bedre.

Oven i det, vælger en en gruppe Breivik-kloner så at begå terrormassakrer på uskyldige, bedende muslimer i Christchurch, New Zealand. Samtidig holder disses og Breiviks åndsfæller i Sverige konference i Danmark, hvor hotellet Park Inn by Radisson tager imod dem med åbne arme, efter at det første hotel hårdt presset vælger at afvise dem. Jeg mener det helt seriøst når jeg siger, at Park Inn by Radisson skal boykottes hinsides konkurs som straf for at lægge hus til disse nazistiske massemorderes åndsfæller. Kun en septiktank vil huse overløb fra en anden septiktank – og det er, hvad Park Inn by Radisson for fremtiden skal huskes som: En septiktank, der husede septiktank-overløb fra Sverige, da folk i Sverige omsider fik nok. – Husk at efterlade dem et par passende anmeldelser på facebook her og på Trustpilot her.

Og det gør det ikke bedre, at det danske politikorps villigt klikker hælene sammen og sikrer at mødet kan finde sted – med statsautoriseret, skatteyderbetalt vold om nødvendigt. Samtlige betjente, der sikrer at dette septiktankoverløb har et sted at gemme sig, er en skamplet på korpset, og udtryk for den samme slappe ånd, der kendetegnede Danmark i perioden 1940-43. Dansk Politi er med til at sikre, at nazister som Breivik og Christchurch-massemorderne i fred og ro ved hyggelige sammenkomster kan udvikle deres skingrende sindssyge konspirationsteorier om at Vesten er ved at blive invaderet – med flere massakrer, massemord og terrorangreb til følge. Rigspolitiets ledelse fejrer nok dagens arbejde med kage i selskab med Inger Støjberg i aften.

Og selv når Både Bryghuset Braunstein, og fødevarefællesskabet De 5 Gaarde – to brands, der i ølsammenhæng sjældent har ramt klokken særlig rent – pludselig leverer en sådan gedigen smagseksplosion, så er det alligevel ikke helt nok til at skabe reel modvægt til alle de andre katastrofer, man skal være vidne til i dag.

Men en gedigen smagseksplosion er det nu alligevel.

Nydeligt gyldenbrun i løden og med fint matchende gyldent skum, rejser brygget sig næsten majestætisk i glasset. Duften melder sig allerede ved skænkning med klassisk, frisk og skarp odeur af spæde grannåle og fyrretræssavsmuld.

Hvor er det simpelt hen vidunderligt – når man nu har prøvet så mange forskellige øl, og ikke mindst så mange forskellige IPA’er – at vende tilbage til kernen i det, man elsker ved typen. IPA er en type, der i bund og grund ikke behøver megen variation, fordi den bare er pragtfuld, sådan som den i sin grundform er udtænkt. Og Vilhelm rammer meget meget tæt på netop den kerne.

Brygget går all in på fylde, skarp- og friskhed, den helt rigtige lyse bitterhed af friskfræset savsmuld, kombineret med en velourblød mundfornemmelse af vanille. Som den lille smule variation, der giver brygget sit lod af individualitet, brænder bitterheden i eftersmagen, både i svælget og på vej ned gennem brystet, for også lige at give den indre varme.

En formidabel IPA. De 5 Gaarde-øllene blev tidligere produceret af Harboe, og kvaliteten var i den grad derefter. Desværre lider de nok stadig under det som brand – men oplevelser som denne gør, at jeg bestemt har tænkt mig at prøve flere af øllene af, nu hvor de ikke bare har fået et løft, men sammenlignet med det tidligere niveau er blevet slynget langt op i stratosfæren.

Orla – De 5 Gaarde, Harboe

2017-09-16 21.41.40En rar overraskelse …

De 5 Gaarde er et efterhånden bedaget brand under Harboe. Jeg har anmeldt dem fra begyndelsen og aldrig været synderligt imponeret for nu at sige et pænt. Men serien må have vundet lidt genklang hos andre ølsmagersegmenter, siden den fortsat er fast inventar på supermarkedernes hylder.

Det er imidlertid ikke noget, jeg gider samle på. Det var derimod min gode gamle ven Gedved, der havde denne øl med, da han crashede her forleden aften. Jeg er altid glad for at få øl – ikke mindst nogle, jeg ikke har prøvet før. Og så giver jeg pokker i, om de er gode eller ej – en læseoplevelse skal jeg nok kunne give videre uanset bryggets kvalitet.

Orla er en Märzen. En ny øltype på bloggen, så vidt jeg kan vurdere, og én med en spændende historie – ifølge Wikipedia i hvert fald. En bayersk forordning tillod kun brygning af øl mellem 29. september og 23. april. Artiklen giver ingen forklaring på dette, men det korte af det lange er, at märzen-øllet blev brygget i marts, så det kunne lagres og bruges ved høsttid – og til oktoberfesten.

Brygget er flot dyborange med en tættåget finish, der gør brygget uigennemsigtigt uden at det bliver direkte plumret. Fint er det i sin ufiltrerethed. Det dufter friskt og syrligt af sødt græs og hø, der akkurat har ligget så længe, at gæringen så småt er gået i gang. Også aromaen er frisk og syrlig – foruden skarp med en sød græsafrunding og en krydret kant af kommen. Eftersmagen er forfriskende tør af friskskåret grantræ. En slet ikke ubrugelig øl til tørstslukning eller som ledsager til krydret fisk og lette grøntsagsanretninger.

Og ja – i læste rigtigt. Jeg har lige givet en Harboe-øl fra den ellers kun småt begejstrende De 5 Gaarde-serie en god anmeldelse.

Gedved var knap så imponeret som jeg, og mente at brygget hørte til et sted i midterfeltet …

3-stjerner

Selv synes jeg, den fuldt fortjener …

4-stjerner

Irmas Julebryg, afslutning.

Det er så yndigt …

Med anmeldelsen af Irma Julebryg endte anmeldelserne i anledning af årets juletema. De andre år har jeg mere eller mindre tilfældigt hapset det fra supermarkedernes hylder, som jeg syntes så interessant ud. I år skulle det være anderledes. Jeg valgte et nøje afgrænset tema – de julebryg som Irma havde stillet frem i deres specialølafdeling.

Det blev en dyr fornøjelse, og om kvaliteten og den undertiden urimeligt høje pris nu også ville følges så yndigt ad, skulle være et gennemgående tema, som jeg ville vurdere til sidst. Som sagt så gjort.

2014-11-14 16.52.14Det begyndte egentlig lovende, med Julius fra ‘De 5 Gaarde‘ – et brand, scorede sin hidtil højeste karakter – middelmådige 3 stjerner. Det var til gengæld også den billigste øl, så det passede sådan set meget godt sammen. På den måde indkasserer Harboe Bedst-til-Prisen-prisen, som i anledning af at det er Harboe, der vinder den på stedet omdøbes til Mest-OK-til-Prisen-prisen, da øllet stadig ikke helt formår at fortjene betegnelsen godt.

2014-11-16 17.34.09God var til gengæld Herslevs Stjernebryg. Rigtig god endda, og en klar vinder af juletemaet. Prisen var til gengæld også sammenlignelig med et middelstort midtjysk industrilandbrug, hvilket jo ikke er usædvanligt for Herslevs bryg. Og hvis man vil have kvalitet, må man også tit grave dybt i pengepungen. Hvor Harboes ‘Julius’ var god til prisen, er prisen på en Stjernebryg mere – skal vi sige passende?

2014-11-30 17.31.51For den overvældende aroma af julekrydderier, og fylde af julegodter er og forbliver uovertruffen. Markant bedre end alle de andre indslag, endskønt Irma Julebryg fra Skands da kom noget, der lignede tæt på, men uden cigar, eller hvad det nu hedder. Disse to bryg er mine klare anbefalinger til julemiddagen. Er man til det krydredede, så vælg Stjernebryg. Er man mere til det søde og fyldige, så vælg Irma Julebryg. Prisen er omtrent den samme.

2014-11-25 18.04.16Juletemaets bundskraber blev overraskende nok også Herslev med deres ‘Julebryg’. Et sjasket og halvtyndt bryg uden spor af krydderier, fylde eller fede julegodter. Det eneste juleegnede undertegnede kan finde ved brygget er dets letdrikkelighed, der gør det til et velsmagende alternativ til de andre gængse bællebryg ved månedens julefrokoster. Men man undgår ikke at gå ruineret fra festen i så fald, for brygget koster lige så meget som det uforlignelige stjernebryg, og alt over det samme prisniveau som for ‘Julius’ er uforskammet.

Glædelig jul, allesammen. Jeg håber, jeg kan være med til at give jer gode råd om, hvilke øl, der egner sig bedst til december måneds orgier i godter, sul og flæsk.

Julius, De 5 Gaarde/Harboe (Irmas Julebryg I)

2014-11-14 16.52.14Det begynder godt – sådan da …

Hermed velkommen til dette års juletema. Jeg indrømmer, at det starter lidt sent. Supermarkederne har jo lært os, at julen starter sådan cirka omkring sidst i august, så jeg er jo flere måneder bagud.

Til gengæld har jeg ikke så mange øl at prøve. For det har jeg slet ikke råd til, når valget er faldet som det er, nemlig på Irmas udvalg. Hvorfor Irma kunne man spørge? Døden skulle have en årsag, nårh ja, og så så deres udvalg egentlig interessant ud, og nogen dybere begrundelse må man kigge i julekatalogerne efter.

Jeg lægger dog ud med en øl, der adskiller fra de andre på et væsentligt punkt, nemlig at den ikke var specielt dyr. Mine forventninger, skal jeg straks indrømme, er også de suverænt laveste. Der er som overskriften antyder nemlig tale om Harboes ‘De 5 Gaarde‘-brand, og hvis man følger linksene, vil man opdage, at netop det brand – vel, begge brands egentlig – stadig skylder os en ordentlig øloplevelse.

Men det skal selvfølgelig ikke afskrives på forhånd. Brygget formår da også at imponere adækvat på de visuelle parametre. Et flot, højt, men hastigt faldende gyldent skum troner over det kobberrøde bryg. Farven er i hvert fald julet. Duften minder mest om umodne, men ikke alt for sure æbler, og græs. Altså er der mere forår i bryggets bouquet end vinter og jul.

Smagen peger dog i en mere passende retning. Det er mest en bitter øl med fokus på en småskarp pilsnerhumle der i sig selv er lidet julet, men et forsonende krydret strejf af fennikel yder den nødvendige berøring af noget – måske lidt fjernt julet, men julet ikke desto mindre. Englesang eller nisseskælmerier skal man dog lede længe efter. Og selvom humlen er nærværende og brygget mere end bare jævnt fyldigt, mangler brygget den karakter af gæret halm, der i det mindste kunne minde lidt om luften i den stald, hvor basusjernet for første gang så dagens lys (hvis man tror på den slags. Det gør jeg som bekendt ikke, men jeg accepterer og respekterer selvfølgelig de forskellige udlægninger af julebudskabet, hvorfor jeg også frit refererer til dem).

Så voldsomt meget smager det ikke af. På den anden side er det egentlig fyldigt nok til at give en behagelig mundfornemmelse, og smagsindtrykkene er måske ikke helt kraftige nok, men derfor heller ikke skæmmende for et overordnet vel sammentømret og harmonisk brygprodukt.

Og i betragtning af, at dette er brygget, jeg har de suverænt laveste forventninger til, så starter det faktisk slet ikke så værst. Så håber jeg bare, at kvalitet følger pris i omtrent samme forhold i resten af temaet.

I så fald er der gode oplevelser i vente.

3-stjerner

Jubilæumsøl, De 5 Gaarde (Harboe)

De 5 Gaarde – og glem nu ikke, at det brand er et af Harboes mange brands, som blot er til for at skjule, at det egentlig er Harboe, der står bag – har brygget Jubilæumsbryg i anledning af Schackenborg Slots 350 års jubilæum. Stedet bebos af Prins Joachim og Prinsesse Marie, hvilket jo egentlig burde være dårlig nok reklame i sig selv, så der er vitterlig ingen grund til oven i købet at skrive Harboe på flasken.

Men selvfølgelig skal den da ikke afskrives på forhånd, bare fordi Harboe står bag, og det er selvfølgelig heller ikke slottets skyld, hvem der vælger at bo i det. Så i gang med anmeldelsen.
Duften er behageligt kornet og ligefrem. Farven er flot, mørk dyborange, næsten brunlig med et meget flot gyldent, tæt skum.
Det er fortrinsvis en bitter øl, og det kan man allerede mærke, hvis man nipper af det høje skum. Der er tale om en en nogenlunde fyldig nøddebitter aroma med en krads humleingrediens, der vel afrundes af en let maltsødme. Man kender måske nok alle smagsindtrykkene i forvejen, men ellers forekommer den at være ganske velkomponeret. Desværre tager alt det velkendte over, og øllet ender med at være kedeligt, også fordi det faktisk ikke er helt fyldigt nok, og jo mere man drikker af den, desto mere velkendt, kedeligt og tyndt bliver det, og ender som en våd, kvabset oplevelse.
2-en-halv-stjerne

Hannibal Påskebryg, De 5 Gaarde

– Ikke prisen værd
Fastelavn er dårligt overstået før fastelavnsbollerne fylder på lossepladserne, og supermarkederne er ved at sprække af billig, ellipseformet mælkechokolade fra Tyskland. I samme ombæring holder påskebryggene sit indtog, selv om der stadig er over en måned til påske. Det er som om de ikke kan komme hurtigt nok i gang.
Men der er selvfølgelig også meget, der skal nås, hvis man som almindelig forbruger skal kunne nå gennem udbuddet af påskebryg uden at andre med rimelighed skulle kunne beskylde én for alkoholisme – for det er vitterlig ikke småting, man kan vælge mellem. Jeg vil selvfølgelig gøre et behjertet forsøg på at nå så meget, som jeg finder rimeligt, men jeg når næppe mere end at lægge et snit snarere end at undersøge feltet til bunds – eller blot halvvejs derned.
Som jeg nu lægger ud med at prøve påskeøl i denne blog for første – næh, anden gang – som bekendt købte jeg et restlager på én påskeøl i Ganefryd tilbage i efteråret – slår det mig, at jeg aldrig har hverken hørt eller læst om, hvad der egentlig konstituerer en påskeøl. Grebet af mistænksomhed slår jeg op i listen over danske stilartsdefinitioner and lo and behold … ingen påskeøl! Det er slet ikke en stil som sådan. Man kan tage hvilken som helst øl, og kalde den påskeøl, uden at Danske Ølentusiasters dommere kommer efter én.
Så min lille uvidenskabelige undersøgelse af supermarkedernes udvalg af påskebryg kommer ikke til at være en sammenligning mellem den enkelte øl, og de objektive karakteristika, den burde udvise. I stedet bliver det en udforskning af de forskellige øls karakter og smag, på baggrund af hvilken, jeg vil udstikke en profil af den typiske påskebryg – ja, måske vil jeg finde frem til selve påskebryggets væsen … Og måske ikke …
Uanset hvad, har jeg allerede tastet så rigeligt. Nu videre til dagens anmeldelse, Hannibal Påskebryg fra bryggeriet De 5 Gaarde.
Det er den første øl fra De 5 Gaarde, jeg har prøvet. Bryggeriet bryster sig af kvalitetsbevidsthed, brug af de bedste råvarer, eksperter til brygning og begrænset distribution. Al denne tilsyneladende positive opmærksomhed på kvalitet forhindrer dog ikke brygget i at tage sig relativt kedeligt ud. Farven er en smule mørkere end gennemsnittet, og skummet er trods en letgylden kulør meget tyndt og luftigt. Det kollapser snarere end falder, og resterne glider hurtigt ned af glassets sider. Brygget har tæt på ingen duft. Man kan netop ane en kornet pilsneragtig odeur med et spidst snit af sprit – det er alt og det gør mere fra end det gør til.
Smagen er sødligt letsprittet, ikke ulig Jule Ren fra Thisted Bryghus, men manglende hin juleøls gode smag. Hannibal får, som den glider gennem munden, en stadigt mere bitter bismag, der på grund af den ledsagende sprittethed munder ud i en decideret harsk eftersmag, der ikke gør brygget nogen ære. Det eneste gode, der er at sige om bitterheden er, at den i det mindste ikke er særligt fremtrædende – ligesom alle andre smagsnuancer i øllet ikke er særligt fremtrædende, måske med undtagelse af en ret fremtrædende smag af vand.
Bitterheden er dog også det eneste, der får denne øl til at stå en lille smule ud i forhold til det jævne sprøjt, der ellers præger dette lands ølkultur. Det er i mine øjne ikke velbehageligt, men det er heller ikke så ubehageligt, at det er utænkeligt for mig, at nogle, der sætter pris på særligt bittert øl, ville kunne finde behag i denne. Så alt andet lige yder bitterheden brygget en smule karakter, når nu æren er tabt.
At dømme efter denne øl, er påskebryg ikke en stilart, som jeg vil bruge meget tid på. Indtil videre virker det som om, det bare er en variant af stærk pilsnerøl – en guldøl, brygget i anledning af påske, men uden noget, der adskiller den fra andre guldøl, ud over det, der står på etiketten. Juleøl, fx brygges i det mindste på en måde eller tilsættes indgredienser, der giver mindelser om jul, og her har vi måske problemet. For hvad minder egentlig om påske på samme måde som kanel, sukker, nelliker og kardemomme minder om jul?
Under alle omstændigheder er denne øl ikke pengene værd. Den koster det samme som halvdyre specialøl, men er reelt ringere end gennemsnitlig dansk guldøls standard. Det er ikke nogen mindeværdig debut for De 5 Gaarde her på bloggen. Jeg håber – også for pengepungens skyld, at det bliver bedre næste gang.
1-en-halv-stjerne
Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme