Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Harboe

Schloss Edel, Darguner Brauerei/Harboe (Lidt godt fra Niels I)

2017-10-05 19.01.49Som vi kender det …

Tidligere på året sørgede en læser fra Lille Skensved ved navn Niels for overdragelse af den første øl fra det afrikanske kontinent, jeg nogensinde har prøvet. Niels sørgede også for nogle andre smagsprøver ved samme lejlighed og det skulle så ikke blive sidste gang.

Under en længere rejse til blandt andet Tyrkiet og Tyskland forleden tog han lidt godt med hjem til anmeldelse. Det blev overdraget under lyssky omstændigheder i en ikke nærmere angivet indkørsel i postnummer Brønshøj i sensommeren, hvor de blev efterladt i en pose kun jeg (og den anonyme mellemmand m/k, der boede på adressen) kendte til.

Jeg har nu taget fat på den første af øllene i posen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at øllene ikke blev udvalgt for deres kvaliteter, men snarere ud fra forventningen om underholdningsværdien af de anmeldelser, der kommer ud af dem.

Den første er en discountrædsel så lys, at middelstore supernovaer må kaste håndklædet i ringen. Producenten må man ty til internettet for at blive klogere på, for om dette er etiketten ikke videre meddelsom. Af den fremgår kun den tyske supermarkedskæde, der forhandler den. En hurtig søgning afslører imidlertid danske bagmænd, nemlig Harboe, der ikke bliver mindre Harboe af at gemme sig bag deres tyske brandnavn ‘Darguner’.

Jeg fik aldrig snuset til øllet, før smagningen påbegyndtes. I betragtning af bryggets skrøbelige smagsprofil er der nu ikke grund til at tro, at jeg er gået glip af noget særlig stort. Brygget er ellers sprudlende frisk – kulsyre er der ikke for lidt af, mens en overraskende pilsnerhumle faktisk også formår at yde noget smag til oplevelsen.

Og det er jo sådan set meget godt så længe det varer. Humlen er skarp, bitter og smager godt igennem noget tid. Derefter – jeg ved ikke præcis hvorfor, men i takt med at det sprudlende bryg bruser af, giver smagen også efter, en mere hul og metallisk-syrlig smag tager over og brygget smager snart lige så meget af Harboe som man kunne forvente.

Det skal dog siges til bryggets forsvar, at det langt overgår de forventninger, man ellers kunne have til en så lys Harboe-øl i plasticflaske. Egentlig afsmag skånes man også for, så hvis man vil, kan man jo glæde sig vedde små røde dværgstjerner af håb på det store, mørke bagtæppe af tomhed.

2-stjerner

Orla – De 5 Gaarde, Harboe

2017-09-16 21.41.40En rar overraskelse …

De 5 Gaarde er et efterhånden bedaget brand under Harboe. Jeg har anmeldt dem fra begyndelsen og aldrig været synderligt imponeret for nu at sige et pænt. Men serien må have vundet lidt genklang hos andre ølsmagersegmenter, siden den fortsat er fast inventar på supermarkedernes hylder.

Det er imidlertid ikke noget, jeg gider samle på. Det var derimod min gode gamle ven Gedved, der havde denne øl med, da han crashede her forleden aften. Jeg er altid glad for at få øl – ikke mindst nogle, jeg ikke har prøvet før. Og så giver jeg pokker i, om de er gode eller ej – en læseoplevelse skal jeg nok kunne give videre uanset bryggets kvalitet.

Orla er en Märzen. En ny øltype på bloggen, så vidt jeg kan vurdere, og én med en spændende historie – ifølge Wikipedia i hvert fald. En bayersk forordning tillod kun brygning af øl mellem 29. september og 23. april. Artiklen giver ingen forklaring på dette, men det korte af det lange er, at märzen-øllet blev brygget i marts, så det kunne lagres og bruges ved høsttid – og til oktoberfesten.

Brygget er flot dyborange med en tættåget finish, der gør brygget uigennemsigtigt uden at det bliver direkte plumret. Fint er det i sin ufiltrerethed. Det dufter friskt og syrligt af sødt græs og hø, der akkurat har ligget så længe, at gæringen så småt er gået i gang. Også aromaen er frisk og syrlig – foruden skarp med en sød græsafrunding og en krydret kant af kommen. Eftersmagen er forfriskende tør af friskskåret grantræ. En slet ikke ubrugelig øl til tørstslukning eller som ledsager til krydret fisk og lette grøntsagsanretninger.

Og ja – i læste rigtigt. Jeg har lige givet en Harboe-øl fra den ellers kun småt begejstrende De 5 Gaarde-serie en god anmeldelse.

Gedved var knap så imponeret som jeg, og mente at brygget hørte til et sted i midterfeltet …

3-stjerner

Selv synes jeg, den fuldt fortjener …

4-stjerner

Mecklenburger Dunkles Weißbier, Harboe

2017-09-04 19.26.35Discount with attitude …

Beklager at måtte udsætte jer læsere for endnu et anmeldelsesafbræk. Jeg har haft et flere dage langt anfald af apati og ugidelighed, ledsaget af vage influenzasymptomer – hvad der kom først og har skabt det andet er jeg ikke sikker på. Rækkefølgen, lidelserne er nævnt i, er vilkårlig.

Jeg har endelig fundet lidt tid til den sidste anmeldelse, jeg i skrivende stund har ude at hænge. Så må vi se, om lysten til at anmelde – og i det hele taget åbne og drikke øl – melder sig igen For begge dele har det svigtet med.

Det er dermed ved at være nogle dage siden, jeg prøvede denne øl. Den var med i den lille samling, jeg fik af Niels fra Lille Skensved, sammen med den Ugandiske Nile samt pilsneren af samme mærke som denne – Harboes tyske discountøl fra Rema 1000.

Jeg er jo temmelig germanofil og derfor altid glad, når danskere – om det er firmaer eller privatpersoner – gør noget på tysk, der er korrekt. Derfor irriterer det mig også grænseløst, at Harboe på etiketten har puttet bogstavet ‘ß’ ind blandt andre kapitæler. Den slags er no-go. Der findes ikke noget stort ‘ß’ (kaldet ‘s-z’ på tysk (fordi bogstavet var en sammensætning af ‘s’ og ‘z’ i det gotiske alfabet (og det har trods den ellers oplagte lighed intet med det græske bogstav ‘beta’ at gøre (se, så blev I så kloge)))) på tysk. Skrives der med stor bogstaver, erstattes det af to s’er.

Det kan jeg en ret sjov anekdote om, som jeg måske nok har fortalt før, men den fortjener gentagelse. Da jeg læste i Marburg, Hessen, kørte der en fast reklame fra McDonalds for en burger, der var ekstra stor – eller extra groß, som der ville have stået, om det var skrevet med små bogstaver. Det var det ikke – det var skrevet med store bogstaver, så burgeren fra McDonalds var altså EXTRA GROSS.

Det siger ikke så lidt om tyskerne og navnlig deres ringe forståelse for utilsigtede morsomheder, at de var de eneste, der ikke kunne se det sjove I at læse den karakteristik som om den var på engelsk.

En karakteristik, der ville være ganske urimelig at bruge om dagens øl.

Mine forventninger til Weißbier er aldrig store. Og når det så oven i købet er en discounttype fra Harboe, så er det ikke forventningspresset, der holder brygget nede på jorden. At bryggets pilsnerbror i øvrigt var tæt på noget af det mest smagsfri, jeg nogensinde har smagt, lover heller ikke godt.

Allerede ved åbning gøres de værste forventninger dog til skamme. En markant sød duft af banan og hyldeblomst møder næsen, mens det mislykkes totalt for et ellers markant gærelement at ødelægge noget – tværtimod yder den fylde.

Det mørkegule, højtskummende bryg smager i samme retning. En markant sødme af banan afslører esteren isoamyl acetat, der sjældent har smagt så lidt af det, som den lyder som om den smager af. Banansmagen starter i det syrlige hjørne, hvor den er grøn, bliver efterhånden sødere, rundere, fyldige og når akkurat at blive brun og kvalm før brygget skylles ned.

Nyderen af øllet gennemlever dermed de tre markante faser i bananens livscyklus. Jeg foretrækker midten, den modne gule banan, men det taler til øllets fordel, at den får det hele med. Og at den bliver klam og blød til sidst er en del af oplevelsen. Ikke mindst fordi det kun når at bliver lidt væmmeligt før det er forbi.

Tak til Niels for den indtil videre bedste øl fra hans side. Der er ikke bare tale om en spændende Weißbier i betragtning af, at det er en discountøl fra Harboe. Den er bare en spændende Weisbier – dette i sig selv er overraskende.

4-stjerner

Mecklenburger Pilsener, Harboe

2017-08-11 17.22.10Ak, ingen rævepis …

Min sydøstsjællandske læser Niels, hvis svoger bragte mig den første afrikanske øl på bloggen, havde også andre øl til mig, da jeg stak mit grimme fjæs inden for hans lille hus i Lille Skensved. Det var vist noget, han havde opstøvet i den lokale Rema 1000, og dermed noget, jeg måske selv ville have støvet og på et tidspunkt.

Men jeg kommer ikke just tit i Rema 1000, så jeg var selvfølgelig glad for bidraget uanset hvad. Niels er selv begejstret for dem (jeg fik to forskellige) og anser dem for at være nogle gode øl til prisen. Men han kunne godt tænke sig en – med hans egne ord professionel vurdering. En sådan kan jeg ikke give ham, da jeg blot er en glad … sludder og vrøvl … gammel og sur – amatør. Betegnelsen tager jeg nu uanset hvad som en anerkendelse af det jeg laver, og kvitterer med en stor tak.

Navnet hentyder til et område i Nordtyskland, der var del af det tidligere DDR. Selv har jeg haft min jævnlige gang i Schleswig-Holstein, hvor jeg har familie, men jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde har været i Mecklenburg – andet end måske dengang i 1982, hvor min familie tog på bilferie til Tjekkoslovakiet, og i den anledning kørte gennem DDR. Og så tog jeg med Gymnasiet til Rostock engang også – byen ligger vist i samme delstat.

Et nærmere kig på dåsen afslører imidlertid bryggets sande ophav – som slet ikke er Mecklenburg, men derimod Sydvestsjælland – nærmere betegnet Skælskør, hvor Harboes bryggeri har hjemme.

Harboe er ikke just kendt for kvaliteten af deres øl – snarere det modsatte. Til gengæld er øllene billige, og dermed er pris og kvalitet sådan cirka ligefrem proportionale hos det bryggeri. Jeg kender godtnok ikke prisen, da jeg ikke spørger om den slags, når jeg får gaver, men man kan jo prøve at gisne ud fra kvaliteten.

Det er i hvert fald et meget generisk og lyst bryg. Korngult med uproblematisk og ukontroversielt hvidt skum. Duften er svær at få rede på, fordi den er så utroligt svag. Det samme gælder smagen …

Jeg er faktisk i tvivl, om jeg nogensinde har prøvet øl, der smagte af så lidt før. En blank, metallisk mundfornemmelse er det eneste, der afslører, at der ikke er tale om postevand. Men på den anden side kunne et bestemt indhold af sporstoffer i postevand vel skabe samme mundfornemmelse, hvorfor jeg må stille mig tvivlende over for, om jeg ved en blindsmagning overhovedet ville kunne smage forskel på denne øl og kommunens drikkevand. Selv ikke kulsyren ville man kunne kende brygget på, for den er der stort set heller ikke nogen af.

Til gengæld indeholder brygget heller ikke nogen ubehagelige syntetiske eller grimtsmagende overraskelser. Det føles ganske rent – på samme måde som blankpoleret kirurgisk stål, destilleret vand og nypudset glas. Man ville næsten ønske, at brygget i det mindste ville smage lidt af rævepis, som man jo gerne kalder ildesmagende alkohol. For så ville brygget i det mindste smage af noget.

Men næh nej …

Jeg gætter på, at denne øl ikke koster alverden.

1-halv-stjerne

Niels skal have tak for bidraget – og brygget er hermed hudløst ærligt anmeldt. Jeg understreger at jeg altid gerne tager imod prøver til anmeldelse uanset kvalitet og pris. Viser brygget sig ikke at være den store fornøjelse, bliver fornøjelsen ved at anmelde gerne dét større. Forhåbentlig også til Niels’ og læsernes glæde.

G for Grapefrugt Shandy, Harboe

2016-04-03 17.38.33Mere som vi kender dem …

Fra en overraskende vellykket pilsnershandy … radler … whatever – med citron, og over til en hvedeløl med grapefrugt. Første spørgsmål, som min lille, plagede aspergerhjerne må strides med er, hvorfor mon ‘citron’ partout skal oversættes til ‘lemon’, når grapefrugt for lov til at forblive grapefrugt?

Er grapefruit bare et så meget mindre sejt ord end grapefrugt, selvom der kun er ét sølle bogstav til forskel? Og jeg tænker også på folk, der ikke er gode til engelsk – hvorfor er det så ordet for citron, man vælger at lave helt om, i stedet for at bevare det engelske ord, de fleste der ikke kan engelsk, vil kunne genkende med lethed?

Svaret må blæse i markedsføringsbrisens uforudsigelige vinde. Men i det mindste giver det da mig anledning til at skrive det lille eventyr, der helst skal ledsage mine anmeldelser, for at de også bliver underholdende – hvis ikke ligefrem vedkommende (… okay – kun underholdende) at læse.

Brygget matcher i forbløffende grad emballagens kulør. Frugtkødet er formentlig blended, mast, slynget og på anden vis molesteret – men det er med, og det giver brygget en tæthed som gamle appelsin- eller abrikossodavand.  Grapen møver sig anmassende frem i duften, så man fristes til at håbe på en gentagelse af citronshandyens relative succes.

2016-04-03 17.39.59Smagen er imidlertid ganske tam. Sukker, og ligegyldig grapeessens sjosker uengageret henover smagsløgene, gennemblødt af alt for meget vand. Syntetisk smag og stikkende syrlighed er der også mere af end i citronudgaven. Bryggets hulhed er i øvrigt kendetegnende for hvedeøl, der synes at være det foretrukne medie, når det er grape, der skal blandes i. Hvorfor egentlig ikke prøve at blande grape og pilsner? Hvem ved, måske det faktisk ville fungere?

I betragtning af den store mængde vandsmag i brygget, kan det selvfølgelig ikke nægtes at besidde visse tørstslukkende egenskaber. Bryggets deraf følgende spinkelhed – og – den lange liste af tilsætningsstoffers uheldige indflydelse gør imidlertid, at brygges ikke med rimelighed kan kaldes mere end kedeligt.

1-en-halv-stjerne

L for Lemon Shandy, Harboe

2016-04-02 18.35.37I’d buy that for a dollar …

Her indtræder et lille intermezzo i alt det vildt fancy øl, jeg i over et halvt år har svælget i. Det startede i oktober sidste år med, at jeg ikke havde salt til et æg, og endnu mindre til øl … selvom jeg godt nok ikke bruger salt i mit øl …

Hjælpen kom hurtigt. Siden blev det min fødselsdag. Så fik jeg hjælp fra Bryggeriforeningen, så indløste jeg et gavekort, jeg fik til førbemeldte fødselsdag, og så var der det løse hist og pist … Det er gået godt, er det, og det er jeg rigtigt glad for. Jeg kan ikke sige tit nok, at jeg er glad for mine læsere og glad for alt det, jeg får lov til og mulighed for at smage.

Men jeg skal ikke glemme mine rødder. Min begrundelse for at prøve en given øl er den simple, at den er der, og jeg er aldrig gået af vejen for at købe det billigste, mest uprætentiøse industrielle sprøjt, jeg kunne finde – for hvorfor skulle det være mindre egnet til anmeldelse end alt muligt andet? Jeg vil gerne være forbrugernes stemme, og så bliver jeg også nødt til at prøve lidt af det, forbrugerne rent faktisk har adgang til.

Og det har de i hvert fald til det her bryg … eller, det ved jeg faktisk ikke om de har, for det stammer helt tilbage fra et af de sponsorerede parti øl, jeg fik tilbage i oktober måned. Allerede dengang var den en overligger fra sommeren, der er sæson for disse bryg – en blanding af citronsodavand og øl. Her – paradoksalt nok i betragtning af Harboe-bryggeriets tyske inspiration – bruges den angelsaksiske betegnelse ‘shandy’. Det må lyde mere hipster, eller marketingsmart end radler, det udtryk som det næppe er nogen hemmelighed at jeg selv foretrækker.

Som disse bryg ofte gør, ligner produktet – især på den ringe skumdannelse – mere sodavand end øl. Farven er næsten skærende citrongul, men man 2016-04-02 18.39.41hæfter sig alligevel ved uigennemsigtigheden der peger i retning af opblanding med limonade snarere end egentlig sodavand. Citronen udebliver bestemt heller ikke i duften, og man må indrømme, at mundvandet springer på samme måde, som lige før man sætter et brusende friskt og syrligt sommerdrik for læberne. En industriel kant, der i betragtning af bryggets ingrediensliste (hvis længde og lixtal er sammenlignelig med indholdet af visse avancerede psykofarmaka) næppe er overraskende, gør sig imidlertid også gældende.

Brygget smager mest af det, der er mest af. Det består nemlig kun af 40 % pilsnerøl (der næppe i sig selv smager af voldsomt meget – bryggeriet taget i betragtning) – resten er citronlimonade. Det er bestemt et letdrikkeligt og syrligt friskt bryg, som jeg på stedet indrømmer massiv brugbarhed i sommervarmen. Øllet er ganske vist godt skjult, men det er jo nok det, de unge vil have. Alligevel kan øllet akkurat mærkes som en vag maltfylde ved mandlerne, og jeg vil i øvrigt slet ikke udelukke, at den humle, der ikke kan smages, dæmper noget af sukkersødmen (men ikke det hele), så citronsyrligheden træder mere frem og dermed gør vitterlig, at det ikke bare er en sodavand, man sidder med.

Duftens industrielle indslag mærkes forbløffende lidt – hvis overhovedet i smagen, og dermed er den hidtil bedste industrielle danske radler en realitet. Den smager faktisk godt, hvor det fremmeste, man kunne sige om Carlsbergs og Royal Unibrews bud er, at de da i det mindste ikke er så ringe, at de skal hældes ud.

Og så er den billig – en sølle femmer kaster jeg gerne efter sådan én her, hvis sommervarmen virkelig skulle få fat igen.

3-en-halv-stjerne

Jul Belgisk Øl, Gourmetbryggeriet/Harboe

2016-01-21 17.03.19OK konventionelt …

Stundom kan jeg godt finde på at drikke en selskabsøl – altså en øl i vinemballage. Det kan hænde, hvis nogle bestemte kriterier opfyldes: At jeg får tidligt fri fra arbejde, og at jeg har fri dagen efter, og ikke skal noget andet vigtigt. Så kan den åbnes midt på eller småsent på eftermiddagen, og nippes til, mens aftensmaden simrer, et glas kan ledsage samme ved middagsbordet, og til hyggen bagefter kan det sidste lige så langsomt glide ned.

Og så bliver man ikke engang voldsomt snaldret, selvom brygget faktisk indeholder hele 8,5%. Med en vagtplan som min, er det imidlertid sjældent, at alt passer så nydeligt sammen, men jeg nyder de små stunder, hvor det kan lade sig gøre.

Som nu her torsdag aften, da denne store øl fra Gourmetbryggeriet (brandet ejes som bekendt af Harboe) blev sat til livs. Som det fremgår er det et ganske mørkt, for ikke at sige direkte sort bryg. Skummet kontrasterer med off-white til gyldent, letfedtet, men ikke overvældende skum. Duften er svært traditionelt julekrydret med noter af svesker, blommer, chokolade og et stænk af cognac. Det undrer ikke, når man tjekker deklarationen, der afslører indhold af både julekrydderier, urter og sukker. Hvad ‘julekrydderier’ præcis dækker over, kan man kun gisne om.

Og smagen skuffer heller ikke, hvad angår det julede. Der er den rigtige sødme af chokolade og syre af svedsker. Det ledsages elegant af en varm fylde og bitterhed af stærk kaffe. Med i sødmen finder man en velplaceret afrunding af hindbær – så har man også børnenes sodavand med til julemiddagen (jeg sidder i skrivende stund og får lyst til and – noget må Harboe vist gøre rigtigt).

Brygget rammer altså julestemningen rigtig godt. Så godt faktisk, at jeg overvejer om denne skulle være min foretrukne juleøl fremover (eller indtil jeg finder en anden, der er endnu bedre.) Indtil nu har det ellers været Ærø-bryggeriet Rises ‘Strong Rudolph‘, der har været min foretrukne juleøl – men den virkede underligt syrlig, så måske var det på tide at skifte hest?

Hvis der er noget, man skulle kritisere Harboes vellykkede julebryg for, skulle det være, at det måske alligevel er lidt for konventionelt. Det spiller for sikkert på de alt for velkendte og traditionelle juletoner, og glemmer derfor innovationen, nytænkningen og den galskab der skal til for at lave noget rigtig godt.

På den anden side – når det er jul, så må det jo også gerne være traditionelt, konventionelt, og lige sådan som det plejer at være. Så det er nok alligevel meget godt altsammen.

4-en-halv-stjerne

Aggerpils, Harboe/Ølfabrikken

2015-10-12 18.06.02Bedre end landsholdet …

Som dem der følger min facebook-side, vil vide, måtte jeg forleden bede om hjælp for at drive bloggen videre. Jeg er har været næsten tørlagt og ikke haft midlerne til at anskaffe nye øl at anmelde. Det kan ses på anmeldelsesfrekvensen, der på det seneste har været sammenlignelig med frekvensen af fornuftige fraser ytret af Joachim B. Olsen.

Den sidste øl, jeg dristede mig til at købe, før jeg måtte bede om hjælp, var denne her. Den tungest vejende grund til, at jeg valgte den var prisen – 5 kr er selv for en fattiglus til at overskue, og samtidig fandt jeg motivet og navnet interessant.

Min indskydelse var, at navnet måtte hentyde til landsbyen Agger i Thy, og de påmalede dødningehoveder og blomster til den legendariske dokumentarfilm ‘Heavy Agger‘ af Lars Oxfeldt Mortensen fra 1986. Hvem husker ikke de unge mennesker, der hørte heavy-musik – til forældrenes og de lokale missionskes store fortrydelse? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min fryd var stor, da de missionskes fortrydelse gennem årene forblev intakt, mens forældrene blev klogere – det fremgik af de næsten (men også kun næsten) lige så interessante opfølgere. Anyways – øl og Heavy Agger for en 5’er? Sure thing!

Men jeg skulle også blive klogere. For der skød jeg godt nok helt forbi. Jeg burde jo have fået mistanken allerede da jeg så, at bryggeriet bag ikke var Thisted Bryghus, men derimod et af Harboes underbryggerier, det engang ellers så hævdvundne innovative hipsterbryggeri Ølfabrikken, der stod bag. Det var nemlig en helt anden Agger, der stod bag øllets navn, nemlig Daniel Agger.

Landsholdsspiller … og det er sådan cirka det, jeg ved om ham. Jeg har ikke gidet dansk fodbold siden en eller anden gang midt i nullerne. Sidst det danske landshold var værd at se på, var ved VM-slutrunden i 1998. Siden da er det kun gået én vej, og det er ikke ned ad bakke … for en bakke er skrå, og ligegyldigt hvor stejl den er, vil der altid være en eller anden form for friktion, der bremser faldet, uanset om man spadser, løber, glider eller ruller ned. Landsholdets deroute derimod lader sig kun beskrive som et frit fald … eller måske snarere frit fald med en ordentlig raket spændt på ryggen, så man kan bevæge sig endnu hurtigere i nedadgående retning end tyngdekraften kan tage sig sammen til.

Jeg gider ikke dansk fodbold længere. Det er direkte pinligt at bevidne og udtryk for et ledelseskollaps, der ikke er set siden Hans Engell gik af som formand for Det Konservative Folkeparti. Jeg er lettet, når Danmark misser slutrunderne, og det er kun fordi der hist og pist findes lande, der stadig spiller dårligere (Nordkorea fx) at vi ikke er blevet totalt til grin. Jeg holder med Tyskland, for jeg har trods alt tyske aner, og faktisk ikke fordi de altid vinder. Det gør de nemlig ikke.

Mine forventninger til øllet tog i lyset af dette forståeligt nok et dyk. Men prøves skulle den uanset hvad.

At det er en pilsner kan man næppe være i tvivl om. Korngul med kridhvidt skum. Den er tilsat korianderfrø, men det er næppe dem alene, der giver brygget dets svulstige odeur af fuseltung humle. Til gengæld er alle dårlige forventninger med ét gjort til skamme. En øl, der lugter så anmassende kan næppe være helt kedelig, og endnu mindre så når der samtidig melder sig en vanilliesød fylde, når den urene alkohol har hummet sig.

Brygget smager også meget af pilsner. Meget mere end almindelig pilsner i hvert fald. Umiddelbart tænker man guldøl. Men fylden er trods sin svulstighed alligevel mere subtil end den man får af øgede mængder sprit. Måske er det korianderfrøene, der slår igennem. I så fald er krydringen overordentlig velanbragt … ja, det er selvfølgelig også lidt snyd. Men hvis Lars Løkke Rasmussen må, så må Ølfabrikken vel også.

Brygget bliver lidt spinkelt på bagtungen, og der er ikke helt så meget vægt i eftersmagen, som man kunne forvente udfra de bitre og fyldige noters heftighed. Men det skæmmer ikke det overordnede indtryk, der går lige i nettet.

Det samme net, som det danske landsholds divergerende modstandere har holdt alt for rent i alt for langt tid.

4-stjerner

OPDATERING 14/10-2015: Som altid er min mentor udi ølskriveriet, Ole Madsen, der er ølanmelder ved Ekstra Bladet, kommet med relevant input. Og denne gang er det ikke engang en korrektion af det, jeg skriver. Nej, han lod mig på mit opslag om denne øl på bloggens facebookside vide, at overskuddet fra brygget går til Knæk Cancer.

Det er jo slet ikke ringe. Jeg mistede jo min mor til cancer, da jeg selv var i en ung alder. Så det var en mere end væsentlig pointe også lige at få med! Tusind tak, Ole!

Sort Ale, Gourmetbryggeriet

Sort Ale, GourmetbryggerietFødselsdagsøl

Sidste weekend havde min bedste ven i hele verden 40-års fødselsdag. I læsere kender ham også. Gedved. Min yndlingsgæsteanmelder, der vel fik sit gennembrud her på bloggen for to år siden, da jeg testede sodavandsøl.

Det blev fejret med et hyggeligt arrangement i Ørstedsparken ved Nørreport. Ja, der går mange bøvede historier om det sted, men det forbliver en af de flottest anlagte parker i Danmark overhovedet. Op fra den centrale sø rejser græsskrænterne sig tyngdekrafttrodsigt stejlt, hvorfra grædepil dypper sine lange tårer i det stille vand, flankeret af hyldbevoksning så enorm, at den for årtier siden har taget kvantespringet fra buske til tårnhøje træer.

Det er, hvad jeg ser, når jeg befinder mig i Ørstedsparken. Og hvad folk ellers finder på derinde generer mig ikke, og jeg blander mig ikke deri.

Men det var altså baggrundstæppet til en lille hyggelig kreds af Gedveds nærmeste familie og venner. Det var meget hyggeligt, og en øl havde jeg da også taget med i dagens anledning. Jeg glemte helt at tage billeder af den, som jeg ellers plejer, så jeg har planket ét fra bryggeriets hjemmeside. Hvis de bliver sure, må de jo pive og brokke sig, og så skal jeg da med glæde fjerne den gratis reklame, jeg giver dem.

Bryggets lød passer så nogenlunde til navnet – det er i hvert fald ganske mørkt, omend det faktisk viser sig at være rødt, når man holder det op mod lyset. Der afsløres det også, at brygget er filtreret, nok det dunkelt, men også gennemsigtigt.

Brygget dufter ikke af meget. Lidt ristet malt, måske det er det hele. For at opleve karakteren, må det smages, og der er der lidt mere at komme efter. Der er sød malt, ristet malt, og fylde af letsyrlige svesker. En præsent alkoholnote gør også sit, og således går de 8% brygget indeholder heller ikke ubemærket hen.

Så det er sådan set fint nok. Og måske endda imponerende i betragtning af, at det er Harboe, der i dag står bag Gourmetbryggeriet. Alt over middel fra det Gedvedbryggeri må betragtes som imponerende, og dette bryg er endda noget over. Men så heller ikke mere.

Stort tillykke med dagen Gedved. Jeg har delt mange gode øl med dig, hvoraf denne langt fra var den bedste. Du skal nok få flere bedre af dem i fremtiden.

4-stjerner

Regenten Pils, Darguner Brauerei/Harboe (Julekalenderøl XX)

2015-01-23 16.26.53Det er Harboe …

Det krævede noget research (dvs. en googling) at finde bryggeriet bag brygget her. Det er Darguner Brauerei, der igen ejes af danske Harboe. Hold dette in mente, for det er ikke uden betydning. Sidst bryggeriet havde en øl til anmeldelse på bloggen var tidligere i julekalenderen, og den repræsenterede for så vidt julekalendertemaet fint, ved at være ret så anonym og ligegyldig.

Udadtil syner brygget ikke af meget. Rent faktisk balancerer emballagens design på det latterlige. Den ligner noget, en skoleelev, der netop har lært at bruge forskellige skrifttyper og -farver, har klampet sammen i paint. Skænkningen hjælper ikke meget på det indtryk. Brygget er nærmest bleggult, og skummet så hvidt som sne i høj sol. Et flot skue, når det er sne, der er tale om, men når det gælder skum udstråler det samme middelmådighed, grænsende til ligegyldighed som hele øljulekalenderen har været præget af.

Duften er i tråd dermed svag – let maltsødlig i og for sig, og egentlig ganske rar, når man ser bort fra det mest markante duftelement – nemlig det af ingenting.

Og smagen, ja den kunne godt minde om smeltevand udvundet af den reneste, fineste vintersne. Det er ikke en overdrivelse eller et udtryk for flabethed at påstå, at Københavns Kommunes postevand smager af mere, og måske endda bedre. Det er bare en tør og nøgtern konstatering af kendsgerningerne.

Ud over vandet kan man måske akkurat spore en rest af det, der gav den søde duft. Men også det er så fjernt at man bedre kan smage mineralerne i kommunens vand.

Men det er selvfølgelig heller ikke helt uforventligt med, hvad der dybest set er et Harboe-produkt. Til deres fordel skal det dog siges, at deres tynde sprøjt åbenbart fint glider ind i det tyske ølmarkeds enorme overvægt af anonymiseret, ligegyldig standardpilsner.

Et marked, hvor det ville borge for kvalitet, at man skilte sig ud. Men hey, det er Harboe …

1-halv-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme