Kajs Ølblog

Blandingsøl …

Dagens øl refereres efter hukommelsen. Mine noter er gået tabt i papirbunkerne, og det skyldes, at min notesbog er blevet væk, så jeg netop har noteret på små lapper papir, jeg lige havde – og altså ikke har mere. Vel, en af dagene må jeg vil investere i en ny notesbog.

Indtil da må jeg jo bare se, om jeg kan huske ordentligt.

Det kniber en smule med erindringen – men det betyder jo nok, at oplevelsen ikke var uforglemmelig. Vi er tilbage i England, og et par stikprøver fra en række engelske øl, som Fakta en dag pludselig havde på tilbud. Jeg tog de to, jeg syntes så mest interessante ud.

Denne øl er iblandet ingefær. Det er før gået næsten ad helvede til, så jeg syntes, blandingen skulle have en chance for revanche. Øl med ingefær er jo alt andet lige en kombination af to af de dejligste ting i hele verden, så det er ikke underligt, at det ind imellem forsøges, og det burde kunne lykkes at få de to ting til at gå op i en højere enhed.

Vel, jeg finder lige fotografiet frem af brygget, så jeg kan huske, hvordan det så ud. Nåhr ja – gyldent til kobberfarvet bryg med højt, hvidt skum, der endda klæber en smule. Duften – jo, der var noget ingefær i, med en bleg humle bagved, der ikke rigtig gjorde noget godt.

Og i smagen er det ikke meget anderledes. Brygget er kraftigt præget af den tilsatte ingefær, hvis hidsigt-stikkende smag egentlig yder smagsløg og tørstfornemmelse både velsmag og vederkvægelse sammen med bryggets metalliske mundfornemmelse. Øllet kan man også smage, og det er nok nøgleordet – *også*.

Ølsmagen er udgøres af en fjern, slap og noget diffus humle, på en måde, så man næsten kommer til at tro, at bryggeren har gjort sig umage for, at det ikke blander sig med ingefæren. Ølsmagen er der også. Ved siden af, bygget oven på, eller måske i bedste fald lagt uden om ingefæren. To smage i ét, to for én smags pris, vil optimisten sige. Jeg derimod finder det forvirrende, uskønt, ufokuseret og uelegant. Der er ingen forening, ingen integration, og slet ikke nogen højere enhed mellem humlen og ingefæren.

Og så brænder ingefæren ikke engang – nej, dens drikkelighed til trods, forbliver det en kedelig krydderøl.