Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Kategori: Green Beacon Brewing Co.

Wayfarer USA, Green Beacon Brewing Co. (Tre fra undersiden III)

2017-03-29 18.39.57Man skuer en tendens …

Indtil disse dage var Australien et land, der skæmmede ved sit fravær over steder, jeg endnu ikke havde været – på øljagt, i.e. Jeg mangler stadig at besøge kontinentet i kødet – men om det nogensinde kommer til at ske, er jo ikke sikkert. Først kræver det nok et job med en bedre løn, eller held i et eller andet. Men man kan jo aldrig vide.

En sidste tak skal i hvert fald lyde til Joachim og Simon for skænken her før jeg glemmer det. Hvis ikke det havde været for dem, havde jeg sikkert aldrig prøvet øllene fra dette tema, og det kunne have varet rigtig længe, før jeg ville komme til at prøve en rigtig australsk øl – og ikke bare et samarbejdsbryg som Granny with a Gun fra Amager Bryghus.

På mange parametre ligner brygget Stone & Wood’s Pacific Ale fra sidst. Visuelt er brygget også meget lyst med det samme vigende (omend æstetisk nydelige) skum, lyse lød og lettågede uigennemsigtighed. Og så er der duften …

Dén går lige i bihulerne. Den sprødeste, spinkleste og stærkeste duft af spæde grannåle … og kun dét. Rent lugtesalt, der kunne vække enhver ølentusiast fra de døde … skulle man prøve med Michael Jackson? Nahr … det er vist bedst at lade være. Hvem skal så stå i bar, når Chuck Berry, Peter Bastian og Jens Nauntofte skal have én til halsen? Og det er endda kun det allernyeste klientel i det værtshus, hvor Lemmy og Jan Monrad har været stamgæster siden ultimo 2015.

I smagen fortsætter pletskuddet – brygget er lifligt og gennemført bittert af præcis det, det dufter af. Det er frisk, karskt og sprødt, mens bryggets fylde … mangler lidt. Her bliver brygget igen en gentagelse af Stone & Wood’s Pacific Ale, idet der også her er ret meget vand i brygget, der truer med at vippe det hele over i den tynde ende. Igen er det formentlig det brændende varme klima, der tvinger efterspørgslen efter tørstslukkende øl i vejret. Så atter må smagen vige …

… bare ikke så meget som sidst!

Nok truer brygget med at blive metallisk, småsurt og næsten sæbeagtigt – men lige som man tror det skal tippe, reddes det på stregen, og den spinkle, men også uhyre velgørende og stærke bitterhed af gran fortsætter ufortrødent med at glæde smagssansen.

Det er i sandhed ekstremt sjældent at så forfriskende og tørstslukkende øl kan smage af så meget!

4-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme