Kajs Ølblog

Go Fort Collins!

En banshee er et irsk mytisk væsen. En kvindelig ånd, der med sit skrig varsler ulykke og endda slår folk ihjel … så vidt jeg husker ud fra 2nd edition D&D i hvert fald, hvor banshees har endog ret høje stats. Så de er angiveligt nogle farlige nogle.

Nu skal en banshee så prøves som øl. De relativt få red ales, jeg har prøvet, har jeg altid følt, ramte lidt ved siden af. De sætter sig mellem to stole, lyse ales og stouts, vil gerne smage af det samme som de sidste, men se mere ud, og give samme mundfornemmelse som de første. Det er i hvert fald mit indtryk, og ofte ender de med ikke at vide, om de vil være fugl eller fisk. Farven bliver heller aldrig helt rigtig. De ender ovre i noget orangegrumset noget – ikke at det generer mig, men rigtig røde bliver de godt nok sjældent.

Men nogle gange lykkes det åbenbart. Red Banshee er godt nok rød. Det umiddelbare indtryk er, at den er næsten sort, men holder man den op mod bare svagt lys, antager brygget farve af kirsebær. Jeg har aldrig set en red ale, der i den grad levede op til sit navn. Skummet matcher med sin orange lød, samtidig med at det både er cremet, fedtet og klistret. Duften er kraftigt frugtigt syrlig, med noter af tidlige æbler, en kant af gær og bitter humle.

Smagen skuffer ikke i forhold til det visuelle udtryk. Brygget er cremet fyldigt med fortrinsvis syrlige og kraftige frugtnoter. Igen mærkes umodne æbler med en snert af brombær og kirsebær til at runde syrligheden af, så denne ikke kammer over, men forbliver velgørende og vederkvægende. I smagsbilledets baggrund mærker man et vægtigt, sødt chokolade- og maltindslag, der også er med til at tøjle den kraftige syrlighed. Den bitre humle, som man mærker i duften, må man i første omgang vente på, men så kommer den også. I eftersmagen viser den sig som en habil bitterhed ved gummer og mandler. Den karakteriseres ved smag af hasselnødder og et stik af gær, der udfordrer smagssansen og giver brygget karakter, så øllet bliver mere end bare en god øl.

Hvor mange gange har man ikke prøvet en rigtig god øl, der i grunden smagte af det samme som alle andre gode øl – bare kraftigere, men ikke anderledes, pirrende, udfordrende, nytænkende … Men en sådan øl er Red Banshee. Ikke bare en rigtig god øl, men en rigtig god øl, der også tør smage af noget andet end bare humle og malt.

Supermarkederne bugner for tiden af Fort Collins’ bryg. Jeg har en enkelt mere på lager, men står det til mig, skal flere af dem så sandelig nok finde vej til min gane – og blog.