Lokal perle
Tre ugers ferie er snart slut for mit vedkommende, og hvad ville passe bedre end at kigge tilbage på ferien med en øl. Dette lokale bryg fra kattegatøen Endelave fik jeg nemlig af en god ven, Lars, der bor i Korsør. Hans hjem var første stop på vores ferietur gennem Danmark og det nordligste Tyskland, hvor vi besøgte både Lindas og min familie. Jeg har ikke set Lars siden jeg selv cyklede til Tyskland tilbage i 2005 – før der var noget der hed Kajs Ølblog – eller for den sags skyld Spelt-segmentet. Der var meget at komme up-to-date med, og Lars mente, at jeg da skulle have en ganske særlig øl med, som jeg efterfølgende kunne anmelde. Han gav mig denne øl, Endelaves lokale bryggerlaugs første kommercielle øl, som det fremgår af etiketten, brygget på licens hos Grauballe Bryghus ved Silkeborg. Tak til Lars for godt selskab, godt øl, og selvfølgelig mange års venskab både tidligere og fremover.
Hvad brygget angår, tør man nok gætte på, at titlen sigter til indeværende år, hvor brygget er blevet lanceret. Det skulle dog have set dagens lys allerede i 2012, 9. juni, hvor Frede og Mary angiveligt fik kastet et eksemplar i nakken – i overført betydning des… mfff … forstås. Men det kan jeg godt tilgive bryggerlauget, selvom jeg ikke forstår, hvorfor man sådan ligefrem går og praler med det på påskriften. Man kunne risikere at skræmme potentielle købere – som mig fx – væk.
Vel, det gør jo ikke nødvendigvis brygget ringere, at man som konsument skal belemres med en historie fra de varme lande om, hvordan Danmarks dyreste slæng af gratister rager endnu mere til sig, ud over det de får gratis af vores skattepenge – så lad det nu forblive aldeles ukommenteret i dette indlæg.
Der er tale om et mørkt bryg, baseret på både byg og hvede. Hvad de ikke praler med – uforståeligt for undertegnede – er, at brygget er ufiltreret, hvorfor man får nydelige ansamlinger af endog ganske genstridigt restgær i bunden af glasset, der på trods af endda megen agitation ikke sådan lader sig løsne. Flot ravfarvet med et par brune toner er brygget med matchende letgyldent og iøvrigt ganske klæbrigt skum. Duften gør i skænkningsfasen lidet væsen af sig. Bouqueten er spinkel, vandet og afslører kun diffuse, syrlige noter af græs, og et stænk af lime.
Det er i smagen, at de store oplevelser venter. Man overvældes af både sød og fyldig malt med en bitter nøddenote, der skaber nydelig ligevægt i en kraftfuld brygoplevelse. Et pift af vanille og en knivspids lakridspulver udgør pynt og topping på dette lille, simple mesterværk. En markant røgessens omslutter det hele, og giver brygget ekstra individualitet og karakter. Eftersmagen fortsætter længe med den samme nøddebitre smag, man rammes af allerførst, og det er imponerende hvor lidt bryg, der skal i munden, før man får den fulde effekt af eftersmagen.
Det er længe siden, jeg sidst har smagt en øl med et så markant maltpræg, hvor humlen spiller en sekundær rolle. Endelave Bryggerlaug lægger sandelig ud i selvsikker stil, og det skal være en udsøgt fornøjelse at prøve alt, hvad de måtte producere fremover.
Og næste gang vil jeg se, om jeg kan få fat i én før hermelinkåberne.
Seneste kommentarer