Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Kategori: DTU Bryghus

Dark Hop, DTU Bryghus (Besøg på DTU Bryghus V + Afslutning)

2017-04-04 19.08.07Det lykkedes vist …

Videre med en af de øl, der ikke kom med i DTU’s blad. Der var jo kun plads til tre anmeldelser i bladet – en redaktørs svære lod er jo at bortskære bylderne af overflødig ordgejl i tekstspalterne på whatever medie det nu er, de redigerer. Havde jeg haft en redaktør på min blog kan jeg kun gisne om, hvor lidt, der ville være til overs, og – endnu vigtigere – jeg har på fornemmelsen, at anmeldelserne ville være lige knap så underholdende.

Men det er altså nu eventuelle modtagere af DTU’s blad skal spidse ører … uha, ja, eller slibe linseglasset, eller hvad man nu gør, når det er tekstmedier, der er på tale … eller skrift. – Jeg tror det er bedst, jeg lige hanker lidt op i mig selv, før min fiktive redaktør får et nervesammenbrud.

Dark Hop er brygmester Prebens forsøg på at kombinere stout og schwarzbier. Personligt foretrækker jeg, at mørkt øl ikke er alt for flydende og bedst spises med en ske. En god stout hører heller ikke til i en flaske, men i en tube – hvis man altså ikke bare går hele vejen og sælger den i en pølse, der skal skæres i skiver … med en skarp kniv. Men det er jo bare min personlige holdning, og den endelige karakter skal selvfølgelig ikke lide (alt for meget) under mine sære præferencer. Som anmelder er det vigtigt at kunne se det hele lidt fra oven, og hæfte sig ved bryggets objektive egenskaber frem for det man selv kan lide (og det modsatte).

Og læseren skal endelig gøre sig færdig med at grine over min antydning af, at jeg skulle være det mindste i stand til ovenstående. Når det er klaret, vil jeg skride til anmeldelsen.

Brygget er i hvert fald ganske schwarz – så farven er i ganske givet i øjet. Brygget forekommer også en smule dovent i den forstand at det hverken bruser eller skummer synderligt. Tværtom har det ved første øjekast den helt rigtige tilbøjelighed til at skvulpe frem for at plaske rundt i glasset.

Øllet har en vidunderlig duft af vanille og kaffe; tung og stærk af velbrygget mokka, der efterfølgende har stået alt for lang tid på kanden med blusset tændt. Kaffen kommer til at smage og lugte elendigt af det – men øl – øl har det med at smage af ting, man synes smager grimt – gamle hasselnødder, slatten kål, og altså alt for bitter kaffe – men når det er øl, er det en anden sag. Kaffesmagen er dejligt gennemtrængende, pikant sødet med vanille og mørkt sukker. Fylden viger en anelse, og rammer i nærheden af de havrestouts, jeg personlig aldrig kommer til at blive allerbedste venner med.

Mission accomplished, må man ikke desto mindre sige (eller skrive). Brygget rammer faktisk ganske nydeligt mellem en schwarzbiers regulære viskositet og stoutens smag. Og så må jeg se mig nødsaget til at lægge mine præferencer til side, og rose et resultat, der opfylder hensigten.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg fortsat synes, at Schwarzbieren i sidste ende har fået for meget at sige. Jeg foretrækker stadig mine stouts som noget, der skal spises snarere end drikkes.

3-en-halv-stjerne

Af mine sparsomme noter fremgår det desuden, at jeg efter denne øl fik smagt på en Julebryg. Nu er det jo ikke engang påske længere, og der er laaang tid til, at vi skal til den slags igen, men …

… jeg har kun min egen doven- (og på dette tidspunkt tiltagende fuld-) -skab at takke for – ikke så meget at mangle noterne, for jeg kan trække endog ganske lange anmeldelser ud af meget få nødtørftigt nedkradsede linjer – næh, at jeg har glemt at få både billede og karakter med.

Det må vente til en anden god gang – hvis overhovedet. Men anmeldelsen er altså tabt i mæsken, eller smuttet med som del af the angels’ share (ja, det sker godt nok kun når man destillerer, men alligevel).

Beklager!

Dermed er det også blevet tid at afslutte temaet ‘Besøg på DTU Bryghus’. Endnu engang tak til Brygmester Preben Bøje Hansen, Assistenten Jes, medsmager Mayianne og jornalist Marianne, der stod for invitationen. Det var et både givtigt, lærerigt og ikke mindst hyggeligt besøg, som jeg håber, jeg får lejlighed til at gentage engang.

Tak også til læserne for, at I ville læse med – endnu engang.

Prorektor Half’n’Half, DTU Bryghus (Besøg på DTU Bryghus IV)

2017-04-04 18.08.38“Hvor er prorektoren?”

Ølsmagningen på DTU blev selvfølgelig ledsaget af et væld af anekdoter og røverhistorier. Som nu fx den om prorektoren – og jeg aner ikke hvem prorektoren på DTU er eller hvad han/hun/den/det hedder. Det er også ligemeget, for det er denne øl og ikke noget som helst andet, det drejer sig om lige nu.

“Hvor er prorektoren” er åbenbart et spørgsmål, der stilles ganske ofte ved arrangementer på DTU, hvis denne øl af en eller anden grund ikke er på vinkortet. For populær, det er den, denne lyse og temmelig stærke øl, der rent teknisk er af pilsnertypen.

Men ud over at være en pilsner, er brygget også en dubbel – dobbeltgæret efter belgisk forbillede: Først er øllet brygget på almindelig malt for siden at få en omgang mere på rent byg. I anden omgang bruges enzymerne fra den almindelige maltbrygning til at nedbryde stivelsen i byggen. (Det er sådan noget personale og studerende i fødevarer på DTU forstår … jeg fatter ikke en lyd, men gengiver bare samvittighedsfuldt det, brygmester Preben Bøje Hansen fortalte).

En noget uprætentiøs småsyrlig duft af græs antyder en letbenet, letforståelig oplevelse. Dette bryg er alt andet! De 8,5 procent kan i den grad mærkes. Brygget hugger i tunge, gane og gummer med små hidsige brændevinsskalpeller, der på kort sigt varsler fornøjelig fuldskab og på længere sigt tordnende tømmermænd. En overraskende ledsagende sødme giver indtryk af likør og æbleaperitif som jeg drak i min tid som punker. Her viser øllet igen sin magiske evne til at vende aromaer, som jeg ellers (grænsende til det traumatiske) ikke bryder mig om, til noget godt. For sammenligningen med æbleaperitif – eller blot ‘tif’, som vi kaldte det – er kun ment som en ros, selvom den ægte vare smager ganske fælt.

Men så er det måske ikke så sært at brygget vækker begejstring ved diverse arrangementer. Jeg kunne godt forestille mig, at det ville slå an blandt de yngre studerende med anarkistiske tilbøjeligheder.

Brygmester kunne, en kende bedrøvet, afsløre, at han selv aldrig havde været punker. Til gengæld havde han haft sin gang i miljøer af herboende underkuede nordvestfra. Han fortalte levende hvordan man i de kredse lavede alkohol på rekordtid ved hjælp af postevand, bagegær og flormelis, men uden at han selv skulle nyde noget … Selv punkerne fra min ungdom må nok se sig slået her, men det er en anden historie.

Øloplevelsen er uanset hvad intakt, interessant og i grunden ganske velsmagende – ikke underligt, at DTU’s prorektor er populær.

5-stjerner

Recess 2017, DTU Bryghus (Besøg på DTU Bryghus III)

2017-04-04 17.49.48Frikvarter!

-Ja, sådan ét har jeg lige holdt. Selvom jeg faktisk har anmeldelser i kø, behøver jeg jo ikke udgive hver eneste dag. Men nu skal vi videre med de fine øl, jeg fik at prøve på DTU sidste måned

Her er en ganske særlig DTU-specialitet, som brygmester Preben Bøje Hansen brygger hvert år, og som hvert år tager sig forskelligt ud. Den unge assistent ved navn Jes fortalte medrivende om DTU-kurset, Intro til Fødevarer”, hvor én af opgaverne for de studerende er at brygge en øl, som de efterfølgende er til eksamen i. Resterne af brygeksperimenterne samler brygmester i én pulje, der tilsættes pilsnermalt fra Fuglsang, og ud af dette kommer RECESS … Frikvarter, eller pause, som det hedder på de højere læreanstalter.

Meget snot skal man nu endelig ikke græde over det uforudsigelige og stærkt fluktuerende resultat. For selvom der hvert år er tale om en ny øl, gemmer brygmester skam opskriften, så der i hvert fald findes dokumentation for, hvad der i indeværende sæson puttes i hovedet.

Brygget byder på en letkrydret duft med snert af Gammel Dansk. Ærgerligt at jeg ikke kan huske, hvilke krydderier der er i Gammel Dansk (og endnu ærgerligere er det, at jeg er for doven til at google det). Medsmageren Mayianne, der er iværksætter og i gang med at udvikle et gæret alkoholfrit helsebryg, var knap så doven men nåede aldrig længere end til at konstatere, at der bruges omkring 26 forskellige krydderier i snapsen. Måske er det bare det udtryk et bryg (eller destillat) får, når man blander en helvedes masse sammen. I dette tilfælde bruges brygrester fra alle kursusstuderendes individuelle brygeksperimenter – måske endda mere end 26 – så det kunne være nærliggende at tro.

Ligesom i pilsneren tyder proteinindholdet på at være ret højt, idet skummet er ligeså, tillige med dejlig cremet og standhaftigt. Desuden er det knækket i en lækker gyldenbrun kulør, der matcher det kryddersnapsduftende – og i øvrigt -farvede bryg aldeles nydeligt.

Brygrestblandingen og den sønderjyske malt giver en vinøs finish med krydret smag af egetræ. Karboneringen prikker generøst og behageligt, og den krydrede, letsyrlige karakter fra egetræsaromaen smages især ved mandler og gummer. En utraditionel og ganske unik øloplevelse, som man næppe kan forvente af en vilkårlig blanding af studerendes brygeksperimenter.

Det er virkelig velbrygget!

4-stjerner

Classic Ale, DTU Bryghus (Besøg på DTU Bryghus II)

2017-04-04 17.37.22Hybridbryg …

Jeg må hellere komme videre med bryggene, jeg prøvede på DTU Bryghus her i starten af sidste måned. Holdbarhedsdatoen for friskbrygget øl er ganske vist temmelig vidtstrakt, men det er min hukommelse – og lyst til at gemme på anmeldelser til gengæld ikke. Så hermed videre til bryg nr. 2 …

Lidt eksperimenterende er de nu alligevel der på DTU Bryghus i Lyngby. Efter den forfriskende pilsner gik vi over til noget, der var lige en tand mørkere – en classic. Brygmester præsenterede den som en classic pilsner – en undergæret øl af wienertypen – en wienerklassiker er man næsten fristet til at kalde den.

Men helt så simpelt var det alligevel ikke. Undervejs kom brygmester i tanker om, at øllet jo faktisk var overgæret. Til gengæld var humlen ganske rigtigt af classic-typer; Northern Brewer og Magnum. Malten var af typen Caraffa – et letristet sag, der bestemt gav brygget lød som en classic – hvis ikke mere end det. Men det er som bekendt brygtemperaturen, der bestemmer øltypen, og her var der altså ikke nogen tvivl. Navnet Classic Ale hentyder altså dels til ingredienserne, der er typiske for wienertypen, mens gæren uigenkaldeligt gør brygget til en ale.

Hybridresultatet er ikke desto mindre interessant, endskønt den initiale chokoladeduft var noget svag i karakteren. Det skyldtes nok en serveringstemperatur under niveauet for, hvornår jeg vælger at cykle i shorts – dvs. under 8 grader. Men det er en anden historie. Al aroma er gemt i smagen – og det er jo også der, den hører til, så bouqueten ikke render med hele oplevelsen. Pikant chokolade og kaffeimpression samt fylde af blød, sød nougat. Der er lækker balance mellem sødt og bittert, og ikke for lidt i smagsstyrke.

En veldrejet lille aromapakke med det hele, der oven i købet er letflydende nok til at oplevelsen ikke bliver overvældende. Alt det gode fra mørke ales samlet i ét.

For selvom det måske nok er et hybridbryg minder den mest om det den er – en mørk ale, snarere end en klassisk pilsner, og det er også bedst sådan.

4-en-halv-stjerne

Pilsner, DTU Bryghus (Besøg på DTU Bryghus I)

Let og lyst …2017-04-04 17.17.39

Så er DTU Avisen for maj måned udkommet, og sørme om ikke der på s. 17 forefindes et par anmeldelser fra en ikke helt ukendt dansk ølblogger.

Og nu hvor min omtale af DTU’s fine bryg er gjort vitterlig for en bredere kreds, kan jeg vel lige så godt også skrive et par ord om dem her.

Desuden vil jeg i samme avis anbefale artiklen om bryganlægget og ikke mindst brygmester Preben Bøje Hansen på s. 22. Det er noget mere indsigtsfuldt, end hvad jeg hastigt fik klampet ned i forbindelse med mit alt for korte besøg på lokationen for en måneds tid siden. Med disse indledende ord vil jeg skride videre til anmeldelse af den første øl i temaet om mit besøg på DTU …

DTU’s bryganlæg er ganske vist ikke videre stort. Til gengæld er det dejlig kompakt, grænsende til det klaustrofobiske, med store apparater og brygkar mokket op på stålrammer og stilladser, der hvor der nu lige er plads i det to etager høje lokale. Brygmester Preben Bøje Hansen var tydeligt stolt over materiellet, hvoraf han selv havde designet og patenteret flere dele. Han kom også ind på, hvordan man på DTU’s bryggeri har fokus på at genbruge restprodukterne fra ølproduktionen, så man undgår at smide så meget ud.

Og så gik turen ellers videre til hanerne. Brygmester fortalte stolt, at man på det lille bryghus kunne brygge alle slags øl, man havde lyst til, så der var mange haner at vælge imellem. Jeg tænkte, at det var bedst at starte med noget let, og så ellers bevæge os frem mod det tunge og mørke.

Og så er der jo intet at lægge ud med som en pilsner. Den klassiske, mest udbredte standardøltype, som alle kender, og som derfor er en udfordring at brygge: For resultatet skal kunne genkendes som pilsner samtidig med, at det skal skille sig ud fra en genre, der er kendetegnet ved sin ensartethed.

DTU Bryghus’ pilsner er let og frisk med alkoholvolumen på 5,5% svarende til en guldbajer. Et nydeligt lyst bryg med en lækker, fast marengsmasse øverst – et biprodukt af det høje proteinindhold, kunne brygmester afsløre. Og det giver godt mening. Mig bekendt er proteinbestanden i æggehvide også deroppeaf (men det ved læserne af DTU’s blad nok bedre end jeg).

Efter en frisk og syrlig bouquet af især lime, lægger brygget sig meget elegant i typens lette ende. Aromaen er alligevel gennemført med en snæver, men nøje udvalgt smagsprofil, der rammer lige i centrum. En initial cremet mundfylde går så småt over i en stadig mere velgørende smag af frisk birkebark. Og dér hviler den ellers aldrig så velbehageligt bagest i kæften. En guldøl med højeste elegance – den er der ikke meget Rusturs-druk over – og det er kun ment som en ros.

4-en-halv-stjerne

Besøg på DTU bryghus

2017-04-04 17.50.01-1Noget at se frem til …

Den 4. april var jeg forbi DTU i Lyngby. Det er ikke et sted, jeg har været mange gange før – hvis overhovedet. Som uddannet religionssociolog med sidefag i tysk var jeg hele min studietid forvist til betonbunkeren på Amager under navnet ‘KUA’ (=Københavns Universitet Amager) med enkelte afstikkere til det Teologiske Fakultets afdeling på Strøget, hvor jeg læste oldgræsk (og endnu hurtigere fortrængte og glemte det igen) – samt i Marburg, Hessen på udvekslingsophold. Selvom ingeniørfaget måske ikke ville have været mig uendeligt fjernt, beriget med en aspergerdiagnose som jeg er, var det altså ikke den tekniske vej, jeg valgte at gå.

Ikke desto mindre modtog jeg tilbage i marts en fin invitation fra en journalist på DTU’s månedlige blad. De ville gerne have mig til at prøvesmage nogle øl fra deres eget bryggeri – DTU Bryghus – der faktisk fylder det meste af en hel bygning på campus’et i Lyngby (en af de små bygninger, ganske vist, men næsten en hel bygning ikke desto mindre).

Jeg var naturligvis – som altid når jeg får den slags invitationer – både benovet og beæret over at blive spurgt, og slog da også til med det samme. Én enkelt gang har jeg prøvet lokalitetens bryg, nemlig på DØE’s ølfestival i Lokomotivhallen i 2016. Dengang havde de lanceret en alkoholsvag øl og forsøgt sig med at kompensere for den manglende alkoholfylde ved hjælp af kartoffelmel. Det gik ikke så godt, men hey, hvis man ikke prøver, kan man være helt sikker på, at det aldrig lykkes – uanset hvad man forsøger sig med.

Denne gang skulle bryggene imidlertid vise sig ikke at være helt så eksperimentielle. Eller i hvert fald ikke mere eksperimentelle, end hvad man kan finde på andre mikrobryggerier rundt omkring. Og hvad der laves dér, er jo i en eller anden grad eksperimentielt alligevel. Typerne faldt nu i de sædvanlige kategorier – der var pilsner, stouts, forskellige ales – men alt det når vi til senere. En rundvisning blev det selvfølgelig også til, og brygmester Preben Hansen fortalte ivrigt og stolt om de nye metoder, der blev afprøvet i det lille – men topmoderne og superopfindsomme (er det ikke det, der med et fælt ord hedder *ydrk* “innovativt” i dag?) bryganlæg.

Men anmeldelserne må vente lidt … for de skal lige offentliggøres i DTU’s blad først. Indtil da har I lidt at glæde jer til. Dog vil jeg allerede nu gerne takke Brygmester Preben, Assistent Jes, Journalist Marianne og medsmager Mayianne for hygge og godt selskab hin aften i starten af april.

Jeg håber, det ikke var sidste gang.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme