Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Kategori: Deschutes Brewery

Black Butte Porter, Deschutes Brewery

Tricket med at stille kapslen på højkant har jeg
tyvstjålet fra bloggen “Tid til en Øl“.

Småslattent stoutsjask …

Coops supermarkeder flyder for tiden over af amerikanske specialøl. Jeg har spottet bryggerierne Fort Collins, Flying Dog, Lagunitas, Ballast Point samt Deschutes, og for ganske nyligt forsynet mig med amerikansk specialbryg, som Himmler forsynede sin foresatte med det lille overskæg med cyanid i førerbunkeren. Heinrich Himmler – initialerne HH, ligesom førerhilsenen. To gange det ottende bogstav i alfabetet – 88. Det samme tal pryder kapslen på Deschutes-bryggeriets øl … hmmm, er jeg den eneste, der begynder at ane en temmelig skummel konspiration her? Himmler – Cyanid – Der Untergang – Fakta – Coop – Amerikanske øl – Heil Hitler – 88 – Deschutes Brewery …  og “Deschutes” er samtidig et anagram af “Deutsches”!

Det kan da umuligt være en tilfældighed! Og tallet 88 kan da i hvert fald umuligt have noget som helst med det år, 1988, bryggeriet blev grundlagt at gøre – kan det vel!? Eller bryggeriet er måske netop grundlagt det år, for at få det hele til at passe sammen! Uha, hvad er det mon for et skummelt bryggeri jeg her binder an med? Jeg bliver da helt lettet ved tanken om, at jeg kun har én mere af de øl på lager.

Men jeg har svoret, at jeg vil smage på (næsten) alle øl, uanset om bryggeriet er involveret i en skummel sammensværgelse mellem danske supermarkedskæder, nynazister og tyske kvalitetsfilmselskaber, eller der mod forventning ikke skulle eksistere en konspiration som den ovenfor skitserede.

I sig selv begynder brygget ellers godt. Det dufter pragtfuldt sukret af ristet karamel med en skarp snert af sherry og cognac på en baggrund af kaffe. Kaffe kunne brygget ved første øjekast også ligne – en café-latte måske, det høje, lysebrune og cremede skum, taget i betragtning. Men holder man glasset op mod lyset vil man opdage, at mørket brydes i røde toner. Viskositeten lover ikke for godt. Brygget sjasker rundt som – ja, almindeligt vand, og uden antydning af den tæthed, der karakteriserer en god stout.

Smagen indeholder de samme indtryk som duften – ristet til brændt karamel, lidt cognac, sherry, kaffe, men på en fortrinsvis sød baggrund af chokolade … og vand. Ud over at smagene kun blander sig, idet de snubler over hinanden med læsioner og brækkede lemmer til følge, og smagsindtrykkene ender i en rodebunke, mangler brygget helt og aldeles den nødvendige fylde for at kunne kalde sig en ordentlig stout. Det kan godt være, at enkeltdelene er meget gode, men det samlede billede er slattent og på kanten til mislykket.

Men der er dog endnu laaaaang vej til cyanid eller andre grimme miksturer. Og skulle mistanken om et samarbejde på tværs af atlanten mellem COOP og nogle amerikanske bryggere vel til højre for midten vise sig at være velbegrundet, må bryggeriet oppe sig gevaldigt, før bryggeriet kan generere et overskud til at financiere sådanne organisationers aktiviteter i stor skala
. Under alle omstændigheder kræver det en større indsats, hvis bryggeriets produkter skal kunne matche ordentlige stouts fra både nærværende og hint kontinent på den anden side af dammen.

3-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme