Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Kategori: De Koninck

Wildjo, De Koninck

2015-11-04 17.06.21Let, spinkel, stærk …

Jeg har prøvet endnu en af de belgiske øl, Black Ben skænkede mig fra restlageret. Jeg har aldrig hørt om bryggeriet før. Det er gammelt – eller … i betragtning af landets (Belgiens) mange klosterbryggerier, der kan dateres tilbage til 12- og 13-hundredetallet før kristi flyvefart (hvilket er imponerende (og i lettere kronologisk uorden) i betragtning af, at det er kristne klostre), er det jo faktisk ret nyt. Med beskrivelsen af øllet, ved brug af nøgleord som ‘tempestuous’, ‘untamable’ og ‘turbulent’, scorer bryggeriet desuden mindst en nier på hipsterskalaen, samt mindst to par gule Casper Christensen-briller fra 90’erne. Jo, bryggeriet var bestemt med på noderne før dét blev mainstream.

Ifølge Untappd er der tale om en Saison – en høstøl, eller noget i den retning, og det er vist første gang her på bloggen. Jeg går egentlig ikke så meget op i de præcise betegnelser, og jeg vil vedblive med at synes, at den mest af alt ligner en pale ale, lettåget, lys og med let bouquet af … flere forskellige ting. Banan, lime, appelsin og æbler – frugtsalat, kort sagt.

Det er en syrlig øl, så indtil flere alarmklokker bimler allerede ved første mundfuld. Lyst belgisk øl – især på hvede – kan være direkte surt. Men den endda markante syrlighed til trods forbliver brygget her en nydelse.

Syrlighed af lime blander sig elegant med en afstemmende sødme af clementiner, og når brygget når mandlerne melder en markant og skarp bitterhed af grannåle sig. Det er et bryg, der bestemt kræver noget aktiv smagning. Man mangler faktisk en brugsanvisning i, hvordan det smages rigtigt, men hvis man knækker koden, venter der en 1. klasses oplevelse.

Brygget skal holdes i munden, og så skal man lade smagsløgene gøre deres arbejde. Så småt folder brygget sig ud, og begynder virkelig at smage. Man behøver ikke at trække luft ind i processen – ikke at det ødelægger noget, men det er en øl, der helt klart folder sig ud i mundhulen, mens næsen og bouqueten i bedste fald spiller en sekundær rolle.

Det hele er forunderligt let, spinkelt endda – nogle vil måske endda mene tyndt. Men syrlighed og sødme er vidunderligt velafstemt, og bitterheden, skønt denne også er let, er alligevel knivskarp og markant. Som hvis man har prøvet at holde et stykke titanium, mærke dets umådelige styrke, og samtidig blive forbløffet over dets lethed.

Sådan er denne øl. Giv den tid. Nyd dens lethed, dens spinkelhed og den styrke.

5-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme