Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Kategori: Cervecería Cuauhtemoc Moctezuma

Dos Equis Ambar, Cervecería Cuauhtémoc Moctezuma

2014-11-02 17.59.51Mørk Mexicaner

Giftblanderne fra Cer…, nej, jeg magter ikke at skrive hele navnet igen. Læs overskriften påny, hvis I vil kende bryggerikoncernens navn. Men altså dem, der lavede partyøllen (læs: sprøjtet) ‘Sol‘, har åbenbart også begået en mørkere øl. Den markedsføres under et andet mærke – Dos Equis – og nu ved jeg fra den ene af de to sætninger man skal kunne på spansk ‘Dos cervezas por favor’ (den anden er ‘Vamos a la playa’) at ‘Dos’ betyder ‘To’, og med to krydser på forsiden er jeg ikke voldsomt i tvivl om betydningen af resten af navnet. Ambar – mørk. Den har vi i hvert fald været omkring på fransk før.

Og mørk er den da også – omend stadig klar og gennemskinnelig. Rødbrun i løden mens det kridhvide skum holder sig i baggrunden. Til gengæld formår det klistre ganske fint, hvilket kompenserer for en ellers flad og kortvarig skumoplevelse.

Duften synes ganske fraværende. Men jeg skal indrømme, at min oplevelse deraf nok har været præget af, at jeg faktisk kom til at smage på varerne før jeg lugtede til dem.

Jeg ville vel næppe have kunnet mærke meget alligevel. Brygget smager af tæt på ingenting, omend med en forfriskende kant, der måske akkurat kan måle sig med afkølet postevand. En svag syrlighed mærkes dog, og selvom det ikke gør brygget væmmeligt, er det nok alligevel det der gør, at postevand vinder.

Sent i nedskylningsprocessen glædes man dog ved en netop sporbar snert af karamel i eftersmagen. Det ændrer ikke ved brygget som ligegyldigt, men dette ene positive træk redder det fra at smage af andet end vand, så man ved blindtest alligevel kan skelne det fra postevand, og det da altid noget. Og dens lyse broder Sol? Den er en prik i horisonten – bag denne øl.

Man må give bryggeriet, at de virkelig har oppet sig i forhold til deres næsten udrikkelige partysprøjt. Lige rettigheder mellem det mørke og det lyse er gennemført i Mexico, og det mørke har taget en klar føring.

Godt er det dog stadig langt fra.

1-stjerne

Sol Cerveza Original, Cervecería Cuauhtemoc Moctezuma

Partyøl på ondt

Som nævnt tidligere var jeg i slutningen af januar på en større ølindkøbstur for at redde mig lidt af alt det nye, der var kommet efter årsskiftet, og som jeg i januar ikke rigtig havde råd til. Denne rædsel, fx, fandt jeg i Fakta Quick, Njalsgade. Øllet opfyldte det vigtigste kriterium for, at jeg vil anmelde det her på bloggen – det var der – og i tilgift kunne jeg mærke, at jeg efterhånden havde lyst til at skrive et par vrisne anmeldelser igen. Selvom jeg ikke kan vide det på forhånd, er Sols rygte trods alt gået i forvejen, som en tynd partyøl, der i spinkelhed og svaghed underbyder selv den anden velkendte mexicanske partyøl, Corona.

Man behøver ikke skænke øllet for at notere sig farven. Flasken er farveløs, og det er som bekendt en advarsel i sig selv. Brygget er kedeligt strågult pilsnersprøjt, men ved skænkning konstaterer man et kraftigere skum, end man kunne forvente. Kridhvidt er det, ganske forventeligt, men også højt, tæt og endda klæbrigt. At dømme ud fra det visuelle, kunne der være en overraskelse i vente.

Brygget byder ikke megen bouquet. Man konstaterer først, at det næppe er øl, brygget lugter af – i så fald er der tale om mislykket øl, da den svage odeur, der trods alt kan mærkes mest er citrusagtigt sur og stikkende af ammoniak. Meget fortyndet ammoniak, ganske vist, men ammoniak ikke desto mindre.

Smagen er … … … ja, man må prøve i et stykke tid, før noget falder én ind. Og hvis ingenting betegnes bedst ved tavshed, fristes man til bare at holde mund. Der er virkelig skruet ned for alle indstillinger i det her humleprodukt, men leder man længe nok, finder man bag den lette, spinkle og vandige fornemmelse en smule usofistikeret sødme af hvidt sukker samt en vag og ganske fjern humleessens uden egentlig bitterhed.

Skummet klistrede – men at skummet fra godt øl klistrer, er kun en tommelfingerregel, quod erat demonstrandum, tør man vist roligt tilføje. Overraskelsen bliver man dog ikke snydt for. At bryggets rygte stemmer så præcist overens med virkeligheden, ser man virkelig ikke ofte, og det er i sandhed en overraskelse. Øllet er tyndt. Øllet er ligegyldigt. Øllet viser ingen meritter overhovedet ud over, at det er til at hælde lige i løgnhalsen uden at holde konsumenten hen med irriterende og forvirrende elementer såsom smag, fylde, aroma eller bouquet, når man skal bælle sig en brandert til. Men man skal være hurtig. For tager man sig blot en liden stund til at smage efter, om der nu alligevel ikke bare skulle være en lille smule at komme efter, fornærmer bundsjatten på mest uforskammede vis med en modbydelig missmag af eddike, der fik undertegnede til at tømme resten ud i vasken.

Sol er ikke en partyøl på godt og ondt. Det er en partyøl på ondt – punktum. Mine tanker går til ofrene for denne væmmelige pseudoøls missmag – og til Prags arme indbyggere, der endnu engang må døje danske (møg)unges hæmningsløse dødsdruk. Hvorfor de danske unge ikke bare bliver hjemme, og tømmer Fakta Quick for dette øl, der faktisk er beregnet til ufin barbarisk fuldskab, er mig en gåde. Hvorfor dog Prag? I Prag er øllet godt – de danske festabekatte burde være skræmt væk derfra for længst.

Man undres.

1-halv-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme