Kunstigt kemisk teknisk …
Kategori: Semper Ardens
Semper Ardens Christmas Ale, Carlsberg
Hjemme bedst …
Med aftenens øl tror jeg, jeg er nået igennem de Semper Ardens-øl, der for tiden er i handlen. Til forskel fra de tidligere, brygges denne øl imidlertid ikke ‘i EU’ (læs: Litauen
), men bærer derimod Carlsbergs gamle adresse i 1799 København V på Valby bakke, hvor Carlsberg stadig har sit specialølsbryggeri. Dér brygges normalt kun øl fra Jacoobsen-serien, men nu altså også en enkelt Semper Ardens-øl, og det kan selvfølgelig kun glæde, at Carlsberg stadig giver arbejde til et par københavnske skatteborgere hist og pist.
Ligesom de andre Semper Ardens-øl er den købt i Netto. Prisen er ikke uforskammet, omend den forhandles i et større kvantum end de andre øl i samme serie, hvorfor man er nødt til at slippe et par slanter mere end for de tidligere anmeldte. Den øgede mængde udgør 0,66 l., hvilket den talkyndige hurtigt vil udregne, svarer til to øl.
Præcis to øldrikkere var vi også her til aften i det lille amagerkanske hippehjem, hvor vores gode århusianske ven, Ole, var på besøg. Så der var lige præcis et kvantum svarende til én øl til hver.
Det er et flot, rødbrunt bryg, med vildtbrusende skum, der, som dette antyder, ikke holder særlig længe. Flot ser det ud, så længe det holder, et par toner orange over rent hvidt. Duften er fyldigt frugtet, især med noter af svedsker og et hint af kirsebær.
Smagen ligger i samme område af det frugtagtigt søde, men det er især den letsprittede fylde, man mærker først. Det er sprittet på den rare og julede måde, endskønt rørsukker og rom, der er tilsat og derfor præger fylden, måske ikke er det mest julede man kan forestille sig. Ja, så er det altså julet alligevel. Svedskerne genfindes i smagen, men kun som et hint bag en langt mere fremtrædende julebuffet af kanelmarinade, mundfornemmelse af ris a’la mande, den brune sovs’ karamelfarve og et pikant strejf af anis, der elegant runder det hele af, før det bliver kvalmt.
Jo, det er skam både julet og rart. Carlsbergs store julesatsning fra for et par år siden forhandles stadig, og jeg fatter ikke hvorfor, når man har den her. Om Semper Ardens Christmas Ale er en nyskabelse, eller en genudsendelse fra tidligere år, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men den er i hvert fald ramt meget tættere på centrum end flere af de Litauiske Semper Ardens øl, og i øvrigt tættere på end Carlsbergs gængse julespecialsprøjt. Desuden er den et godt alternativ til julemiddagen, hvis man er skræmt af den voldsomme restgær og tømmermænd, som bloggens anbefalede julebryg involverer.
Semper Ardens Kellerbier, Carlsberg
Semper Ardens Wiener, Carlsberg
Kun asken tilbage …
Jeg drak ingen valgøl i går, da det var nødvendigt at komme mig over det fortrinlige hvedejulebryg fra Indslev. Restgæren, der selvfølgelig blev bundet, rystet sammen med den sidste sjat, var ingen større kulinarisk oplevelse, og det er netop restgæren, jeg har mistænkt for at have givet mig tømmermandsagtige bivirkninger dagen efter. Såvidt finalen på sidste gangs øl, som jeg lovede, jeg ville levere, hvis der var noget at skrive om.
Dagens øl er den anden i Semper Ardens-serien, som Carlsberg har pustet nyt liv i. En detalje, jeg er blevet gjort opmærksom på, er produktionsstedet: “Produceret i EU” står der på bagetiketten. På almindeligt dansk betyder det normalt, at det man står med, er produceret i Østeuropa. Et sted, man helst ikke vil have, at forbrugerne kender præcist, fordi marketingafdelingen ved, at det vil gå ud over salget. I dette tilfælde er der efter al’ sandsynlighed tale om Carlsbergs bryggeri i Litauen. En direkte parallel, er Bryggeri Skovlysts brug af samme produktionsstedsangivelse, der dækker over deres bryggeri i Polen.
Sjovt nok, står der ikke “Produceret i EU” når noget er lavet i Storbritannien, Tyskland eller Sverige. Makes you think ….
Men det er alt sammen del af globaliseringen, uden hvilket øllet sikkert ville være meget dyrere. Jo jo, de øgede transportomkostninger har naturligvis intet at sige, CO2-regnskabet er ligegyldigt, og det faktum, at andet øl, der er produceret i Østeuropa, og eksporteret hertil er væsentligt billigere end dette øl, diskvalificerer selvfølgelig ikke det hellige globaliseringsargument, der i vore dage bærer samme sandhed som Kristi Opstandelse gjorde tilforn.
Men det er selvfølgelig ikke den tid på året.
Nærværende øl er en wiener … Huh-huh – he said “wiener”. – De klassisk dannede vil fatte referencen. En wiener er en undergæret øl, hvor man bruger den mørkere wienermalt til forskel fra den lyse pilsnermalt. Det giver både en mørkere og sødere øl, der – apropos referencen – går under betegnelsen ‘classic’ på vore breddegrader.
Det starter godt, med en kraftig humlebouquet, der fylder godt op i lokalet ved skænkningen. Skummet troner højt, cremet og gyldent over det kobberrøde bryg. Store bobler forbliver stædigt i flasken, og vidner om skummets relative klæbeevne.
Den kraftfulde og fyldige bouquetindledning går desværre ikke igen i smagen. Her mødes man af en vag, letsyrlig, letmetallisk og letsød smag, der lidt efter afløses af en mild og noget fjern bittersød eftersmag. Bevares – det smager egentlig godt. Det er ikke letsyrligt, letmetallisk eller letsødt på en ubehagelig måde, omend måden til gengæld er temmelig kedelig.
Som specialøl er den tæt på mislykket. Den er alt for let, som det fremgår. Den fungerer langt bedre som drikkeøl, og virker da heller ikke mere markant i sit udtryk, end fx Carlsbergs egen standardpilsner, Premium. På den anden side, er den for markant til at være en festøl. For dette smager den trods alt af for meget til.
Den ved ikke rigtig, hvad den vil være. Den er ikke bitter nok, ikke sød nok, ikke syrlig nok … og heller ikke tynd nok til at kunne være andet end en helt almindelig classic, som man i forvejen kender dem fra de store standardbryggerier.
Sidst sagde jeg, at der kun var gløderne tilbage af den evigt brændende flamme – Semper Ardens. Her får man faktisk
fornemmelsen af, at der kun er asken tilbage.
Semper Ardens Porter, Carlsberg
Kun gløderne tilbage …
I min lokale Døgn-Netto er de begyndt at forhandle den efterhånden klassiske specialølserie fra Carlsberg, Semper Ardens. Egentlig troede jeg, at Carlsberg helt havde opgivet brandet, og helt erstattet det med Jacobsen-serien. Men helt dødt er det åbenbart ikke endnu.
Det er blot blevet degraderet fra en position på toppen af hylderne i Kvickly og Irma til afdelingen for spotvarer i Døgn-Netto. Vel, Semper Ardens-serien syner ikke af meget nu om dage. En hypotese, jeg lige ryster ud af ærmet lyder, at markedet for specialøl har ændret sig så meget, at det, der engang var eksklusive og meget specielle Semper Ardens-øl, i dag anses for at være væsentlig mere mainstream – eller i hvert fald noget, der ikke længere anses for at være specielt originalt.
Prisen er gået samme vej som serien, nedad. Jeg fik nærværende øl for en 20’er. Jeg husker dem som liggende oppe på 30-40 kr. flasken. Man skal åbenbart bare vente. Så bliver øllet billigere, eller noget.
Der er flere af seriens bryg til salg i Netto, og med lidt held når jeg at prøve dem alle, og det ser bestemt ikke ud til, at de bliver revet væk. I første omgang valgte jeg dog at spille sikkert. Afvigelser fra reglen om, at porter og stout sjældent er alt for tyndt og kedeligt, er sjældne (omend forekommende). Og da jeg vidste at menuen i aften ville stå på and og kartofler, var noget fylde og sødme påkrævet, så det blev porteren.
Visuelt gør den det godt. Den er kulsort, og kun det langbølgede, røde lys fra halogenlampen i vores entre formår at trænge igennem det. Skummet er lysebrunt og cremet, som toppen på en cappuccino “Semper Ardens” betyder “altid brændende”, har min kære viv, der kandiderer til at blive den største latinist siden Madvig (at hun benægter dette, ved jeg, blot er beskedenhed og ydmyghed over for hendes eget talent), fortalt mig. Men det er ikke noter af brændt karamel, eller røget malt, der møder én i duften. Det er derimod en våd og syrlig lugt. Lidt som en ikke helt ren, opvredet karklud.
Men det er heldigvis ikke noget, man genfinder i smagen. Her finder man til gengæld rigeligt af brændt karamel og ristet kaffe, lidt farinsukker og en cremet fylde, der fint forener de rare, men også velkendte stoutnoter. eftersmagen er letsukret sød og kaffebitter, med et tørt strejf af lakrids, der desværre også gør eftersmagen underligt støvet. Et fremmedelement i en ellers velfungerende og i ordets egentlige forstand nydelig stout.
Alt i alt virker hypotesen om, at dette specialbryg slet ikke er så specielt mere – og derfor har fundet vej til Nettos spotvarehylder, slet ikke så weit hergeholt. Det er da en anstændig porter, men nogen speciel porter er det trods alt ikke. Semper Ardens ikke det bavnebål, det engang var blandt danske specialbryg. Nu er der blot gløderne tilbage, men de er nu også ganske rare at varme sig ved.
Seneste kommentarer