Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Semper Ardens

Semper Ardens Weizen, Carlsberg

Kunstigt kemisk teknisk …

I dag har det været en af de de dage, hvor temperaturen målt i farenheit tangerede tallet for samme temperatur i Kelvin – eller sådan føltes det i hvert fald. Sådan en dag skal man bare blive hjemme og gemme sig i ly af solen … men ikke os. Vi tog med nogle gode venner på bondegårdslegepladsen Remiseparken i Urbanplanen, hvor der ellers blev leget igennem, og i øvrigt klappet en masse geder og kigget på andre søde dyr.
Hjemme igen var det bydende nødvendigt med noget læskende. Og det behøvede ikke smage af meget, men bare være læskende. Jeg så en oplagt chance til at få anmeldt en af de øl, jeg ikke har størst forventning til i lageret.
Semper Ardens Weizen er – just det, en Weizen, eller Weißbier om man vil (det er vigtigt for mig at bruge sidstnævnte betegnelse med jævne mellemrum. Ellers glemmer jeg koden [Alt]+225). Oftest er de citrongule i løden, men der findes enkelte undtagelser, og blandt disse møver dette bryg sig ind med en gyldenbrun lød. Det undrer lidet, når man går deklarationen efter i sømmene; udover vand, gær, humle, tre slags malt, herunder karamel- og ‘naturlige’ aromaer indeholder det også ammoniseret karamelfarvestof. Det er med andre ord kun tysk af navn og ikke af gavn (eller renhed). Huskes skal det også, at det er ‘produceret i EU’ hvilket på moderne marketingdansk betyder, at det er bixet sammen i Østeuropa – i dette tilfælde Carlsbergs bryggeri i Litauen. Skuffelsen er stor nok til at lade det fyldige og flødede skum samt gæroplevelsen, et veritabelt betongulv af grå celler, der næsten må løsnes med trykluftbor (eller megen flaskeagitation), overskygge.
Men skygge har der på den anden side også været alt for lidt af i dag, så jo mere desto bedre.
Brygget udsender en stikkende odeur af sprit og træ. Uden yderligere sammenligning med den type alkohol, man bliver blind af i øvrigt. Det er også kun initialt, som om noget overskydende sperikum skal fordampe, før øllet kan lugtes rigtigt. Derefter mærker man en ikke ubehagelig sødme af mandler, som endnu engang får én til at grue for, om der igen skulle være marcipan blandet med kogesprit på programmet.
Det er nu ingenlunde tilfældet. Brygget er rart, mildt, tilpas vandet i sommervarmen og sødt som sukker. Bedst kan jeg sammenligne smagen med Harboes Ananasvand, om hvis smag Monrad & Rislund på pladen Hundestjerner Hasteindlagt kvidrede de bevingede ord “kunstigt kemisk teknisk let malingagtig aroma”. Og kommer man den psykofarmakalange ingrediensliste i hu passer sammenligningen bedre end man som forbruger burde synes om. Her skal det dog indskydes, at man kan smage gæren. Den stikker syrligt men ikke ubehageligt, og forsikrer konsumenten om, at det faktisk er en øl, og ikke en billig sodavand man sidder med.
Og modstræbende må jeg da også indrømme, at jeg faktisk godt kunne lide Harboes Ananasvand da jeg var yngre. Især i sommervarmen.2-stjerner

Semper Ardens Christmas Ale, Carlsberg

Hjemme bedst …

Med aftenens øl tror jeg, jeg er nået igennem de Semper Ardens-øl, der for tiden er i handlen. Til forskel fra de tidligere, brygges denne øl imidlertid ikke ‘i EU’ (læs: Litauen
), men bærer derimod Carlsbergs gamle adresse i 1799 København V på Valby bakke, hvor Carlsberg stadig har sit specialølsbryggeri. Dér brygges normalt kun øl fra Jacoobsen-serien, men nu altså også en enkelt Semper Ardens-øl, og det kan selvfølgelig kun glæde, at Carlsberg stadig giver arbejde til et par københavnske skatteborgere hist og pist.

Ligesom de andre Semper Ardens-øl er den købt i Netto. Prisen er ikke uforskammet, omend den forhandles i et større kvantum end de andre øl i samme serie, hvorfor man er nødt til at slippe et par slanter mere end for de tidligere anmeldte. Den øgede mængde udgør 0,66 l., hvilket den talkyndige hurtigt vil udregne, svarer til to øl.

Præcis to øldrikkere var vi også her til aften i det lille amagerkanske hippehjem, hvor vores gode århusianske ven, Ole, var på besøg. Så der var lige præcis et kvantum svarende til én øl til hver.

Det er et flot, rødbrunt bryg, med vildtbrusende skum, der, som dette antyder, ikke holder særlig længe. Flot ser det ud, så længe det holder, et par toner orange over rent hvidt. Duften er fyldigt frugtet, især med noter af svedsker og et hint af kirsebær.

Smagen ligger i samme område af det frugtagtigt søde, men det er især den letsprittede fylde, man mærker først. Det er sprittet på den rare og julede måde, endskønt rørsukker og rom, der er tilsat og derfor præger fylden, måske ikke er det mest julede man kan forestille sig. Ja, så er det altså julet alligevel. Svedskerne genfindes i smagen, men kun som et hint bag en langt mere fremtrædende julebuffet af kanelmarinade, mundfornemmelse af ris a’la mande, den brune sovs’ karamelfarve og et pikant strejf af anis, der elegant runder det hele af, før det bliver kvalmt.

Jo, det er skam både julet og rart. Carlsbergs store julesatsning fra for et par år siden forhandles stadig, og jeg fatter ikke hvorfor, når man har den her. Om Semper Ardens Christmas Ale er en nyskabelse, eller en genudsendelse fra tidligere år, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men den er i hvert fald ramt meget tættere på centrum end flere af de Litauiske Semper Ardens øl, og i øvrigt tættere på end Carlsbergs gængse julespecialsprøjt. Desuden er den et godt alternativ til julemiddagen, hvis man er skræmt af den voldsomme restgær og tømmermænd, som bloggens anbefalede julebryg involverer.
4-en-halv-stjerne

Semper Ardens Kellerbier, Carlsberg

… men hvilken pilsner!
Det er kynikerens lod at forvente det værste, og så blive positivt overrasket når forventningerne ikke holder stik. Det skete fx for undertegnede efter kommunalvalget. På samme måde havde jeg mere eller mindre afskrevet Carlsbergs genoplivede Semper Ardens-Serie som værende grundlæggende uinteressant og i lidt for høj grad leve op til de fordomme, jeg også må indrømme at have over for ting, der er produceret på licens i Østeuropa.
Og så får man Semper Ardens Kellerbier mellem nallerne … Det ligner selvfølgelig Carlsberg som stort bryggeri at have en lemfældig omgang med brygkategorier. Kellerbier er den tyske betegnelse for en undergæret øl, der er brygget med mørke malttyper, altså omtrent det, vi i Danmark kalder en classic. Nærværende Kellerbier er derimod så udpræget en pilsner, og den bliver ikke på magisk vis en Kellerbier, blot fordi den er ufiltreret, eller lidt stærkere end Carlsbergs hovedprodukt.
Det lettågede ydre til trods, samler der sig ikke klatter af restgær i bunden af glasset (pokkers!) Brygget er ellers korngult med en enkelt rød tone, der krænger farven over i det orange. Skummet er kraftigt, cremet og med en enkelt gul tone i det hvide, men langtidsholdbart er det ikke. Til gengæld størkner det i fine mønstre på glasset, efterhånden som det tømmes. Indledningens klart største indtryk gør bouqueten, der fylder rummet ved skænkning med en markant bitter humlearoma. Endnu engang befinder jeg mig i bryghuset på første sal i mit barndomshjem, bedre kendt som badeværelset.
Man glæder sig over, at smagen matcher duften ganske nydeligt. Humlebitterheden er umiskendelig, kraftig, fyldig, skarp og alligevel generisk. Som om man havde to pilsnere i én flaske. Det er simpelt og effektivt med en gennemtrængende bitterhed ved gummerne, der end ikke truer tomt med at blive harsk. Tværtimod tager bitterheden af, når den når mandlerne, og bliver blød, rar og nøddeagtig. Næsten som søde paranødder, men med en snert af lakrids, der minder en om, at selve smagen var væsentlig mere bidsk.
Brygget mangler, sin karakter og kraft til trods, ikke friskhed. Andre … okay, jeg selv vil mene, at brygget faktisk mangler det sidste til at være lige i øjet, og friskheden kendetegnes især ved en snert af vand i smagen, så friskheden netop er intakt på bekostning af den ekstra fylde og kraft, der ville gøre dette bryg rigtig godt.
Og en specialøl, ved jeg nu heller ikke, om jeg vil kalde den. Når alt kommer til alt, er den trods alt kun en pilsner – men hvilken pilsner!

4-en-halv-stjerne

Semper Ardens Wiener, Carlsberg

Kun asken tilbage …

Jeg drak ingen valgøl i går, da det var nødvendigt at komme mig over det fortrinlige hvedejulebryg fra Indslev. Restgæren, der selvfølgelig blev bundet, rystet sammen med den sidste sjat, var ingen større kulinarisk oplevelse, og det er netop restgæren, jeg har mistænkt for at have givet mig tømmermandsagtige bivirkninger dagen efter. Såvidt finalen på sidste gangs øl, som jeg lovede, jeg ville levere, hvis der var noget at skrive om.

Dagens øl er den anden i Semper Ardens-serien, som Carlsberg har pustet nyt liv i. En detalje, jeg er blevet gjort opmærksom på, er produktionsstedet: “Produceret i EU” står der på bagetiketten. På almindeligt dansk betyder det normalt, at det man står med, er produceret i Østeuropa. Et sted, man helst ikke vil have, at forbrugerne kender præcist, fordi marketingafdelingen ved, at det vil gå ud over salget. I dette tilfælde er der efter al’ sandsynlighed tale om Carlsbergs bryggeri i Litauen. En direkte parallel, er Bryggeri Skovlysts brug af samme produktionsstedsangivelse, der dækker over deres bryggeri i Polen.

Sjovt nok, står der ikke “Produceret i EU” når noget er lavet i Storbritannien, Tyskland eller Sverige. Makes you think ….

Men det er alt sammen del af globaliseringen, uden hvilket øllet sikkert ville være meget dyrere. Jo jo, de øgede transportomkostninger har naturligvis intet at sige, CO2-regnskabet er ligegyldigt, og det faktum, at andet øl, der er produceret i Østeuropa, og eksporteret hertil er væsentligt billigere end dette øl, diskvalificerer selvfølgelig ikke det hellige globaliseringsargument, der i vore dage bærer samme sandhed som Kristi Opstandelse gjorde tilforn.

Men det er selvfølgelig ikke den tid på året.

Nærværende øl er en wiener … Huh-huh – he said “wiener”. – De klassisk dannede vil fatte referencen. En wiener er en undergæret øl, hvor man bruger den mørkere wienermalt til forskel fra den lyse pilsnermalt. Det giver både en mørkere og sødere øl, der – apropos referencen – går under betegnelsen ‘classic’ på vore breddegrader.

Det starter godt, med en kraftig humlebouquet, der fylder godt op i lokalet ved skænkningen. Skummet troner højt, cremet og gyldent over det kobberrøde bryg. Store bobler forbliver stædigt i flasken, og vidner om skummets relative klæbeevne.

Den kraftfulde og fyldige bouquetindledning går desværre ikke igen i smagen. Her mødes man af en vag, letsyrlig, letmetallisk og letsød smag, der lidt efter afløses af en mild og noget fjern bittersød eftersmag. Bevares – det smager egentlig godt. Det er ikke letsyrligt, letmetallisk eller letsødt på en ubehagelig måde, omend måden til gengæld er temmelig kedelig.

Som specialøl er den tæt på mislykket. Den er alt for let, som det fremgår. Den fungerer langt bedre som drikkeøl, og virker da heller ikke mere markant i sit udtryk, end fx Carlsbergs egen standardpilsner, Premium. På den anden side, er den for markant til at være en festøl. For dette smager den trods alt af for meget til.

Den ved ikke rigtig, hvad den vil være. Den er ikke bitter nok, ikke sød nok, ikke syrlig nok … og heller ikke tynd nok til at kunne være andet end en helt almindelig classic, som man i forvejen kender dem fra de store standardbryggerier.

Sidst sagde jeg, at der kun var gløderne tilbage af den evigt brændende flamme – Semper Ardens. Her får man faktisk
fornemmelsen af, at der kun er asken tilbage.

2-stjerner

Semper Ardens Porter, Carlsberg

Kun gløderne tilbage …

I min lokale Døgn-Netto er de begyndt at forhandle den efterhånden klassiske specialølserie fra Carlsberg, Semper Ardens. Egentlig troede jeg, at Carlsberg helt havde opgivet brandet, og helt erstattet det med Jacobsen-serien. Men helt dødt er det åbenbart ikke endnu.

Det er blot blevet degraderet fra en position på toppen af hylderne i Kvickly og Irma til afdelingen for spotvarer i Døgn-Netto. Vel, Semper Ardens-serien syner ikke af meget nu om dage. En hypotese, jeg lige ryster ud af ærmet lyder, at markedet for specialøl har ændret sig så meget, at det, der engang var eksklusive og meget specielle Semper Ardens-øl, i dag anses for at være væsentlig mere mainstream – eller i hvert fald noget, der ikke længere anses for at være specielt originalt.

Prisen er gået samme vej som serien, nedad. Jeg fik nærværende øl for en 20’er. Jeg husker dem som liggende oppe på 30-40 kr. flasken. Man skal åbenbart bare vente. Så bliver øllet billigere, eller noget.

Der er flere af seriens bryg til salg i Netto, og med lidt held når jeg at prøve dem alle, og det ser bestemt ikke ud til, at de bliver revet væk. I første omgang valgte jeg dog at spille sikkert. Afvigelser fra reglen om, at porter og stout sjældent er alt for tyndt og kedeligt, er sjældne (omend forekommende). Og da jeg vidste at menuen i aften ville stå på and og kartofler, var noget fylde og sødme påkrævet, så det blev porteren.

Visuelt gør den det godt. Den er kulsort, og kun det langbølgede, røde lys fra halogenlampen i vores entre formår at trænge igennem det. Skummet er lysebrunt og cremet, som toppen på en cappuccino “Semper Ardens” betyder “altid brændende”, har min kære viv, der kandiderer til at blive den største latinist siden Madvig (at hun benægter dette, ved jeg, blot er beskedenhed og ydmyghed over for hendes eget talent), fortalt mig. Men det er ikke noter af brændt karamel, eller røget malt, der møder én i duften. Det er derimod en våd og syrlig lugt. Lidt som en ikke helt ren, opvredet karklud.

Men det er heldigvis ikke noget, man genfinder i smagen. Her finder man til gengæld rigeligt af brændt karamel og ristet kaffe, lidt farinsukker og en cremet fylde, der fint forener de rare, men også velkendte stoutnoter. eftersmagen er letsukret sød og kaffebitter, med et tørt strejf af lakrids, der desværre også gør eftersmagen underligt støvet. Et fremmedelement i en ellers velfungerende og i ordets egentlige forstand nydelig stout.

Alt i alt virker hypotesen om, at dette specialbryg slet ikke er så specielt mere – og derfor har fundet vej til Nettos spotvarehylder, slet ikke så weit hergeholt. Det er da en anstændig porter, men nogen speciel porter er det trods alt ikke. Semper Ardens ikke det bavnebål, det engang var blandt danske specialbryg. Nu er der blot gløderne tilbage, men de er nu også ganske rare at varme sig ved.
3-en-halv-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme