Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Carls Selection

Carls Selection Victoria Street Stout, Carlsberg

2017-09-20 19.01.09Klart til tørst …

Med denne øl er der endnu en anledning til at sammenligne industriens og kvalitetesbryggeriernes produkter. Sidstnævnte fortsat repræsenteret ved Kongebrygs Stout til Tønden i Haslev. Den lette, brusende sag, der havde i smag og frækhed, hvad den måske manglede lidt i fylde og tæthed.

Det var mere end man kunne sige om den lette stout ‘American Ink‘ fra Lottrup, der heller ikke var helt oppe at ringe med tætheden og fylden. Den manglede helt og aldeles frækheden, mens smagen kun lige akkurrat klarede cuttet på bagkant. Lottrup er som bekendt bryggerigiganten Royal Unibrews produkt, og nu skal vi så prøve endnu en mikrobrygefterligning fra den anden – endnu større gigant på markedet – Carlsberg.

Carlsberg har jo bygget et gigantisk monument på den gamle, historiske bryglokation i Valby. Uden relevans for anmeldelsen vil jeg blot, mens jeg husker det, gerne udtale, at jeg ikke vil kalde det nye hovedsæde grimt. Jeg konstaterer blot som en kendsgerning, at havde der været hundelort i spillet Minecraft, ville det have lige præcis den form og farve.

Tilbage til anmeldelsen af Carls Selection Victoria Street Stout, der kun har farven til fælles med bygningen, og derfor vitterlig ikke fortjener yderligere sammenligning. Dette bemærkes i øllets favør. På bagetiketten legitimeres brygget i samme stil som Royal Unibrews Lottrup- og Schiøtz-produkter med historier om Brygger Jacobsens uddannelsesrejser udi bryggeriet. Denne gang til England, hvor man eksperimenterede med at gøre de tunge portere mere salonfähig i form af sødere smag og lettere konsistens.

Brygget er da også et godt eksempel på stilforskellen mellem stout og porter, som jeg ellers fortsat ikke finder væsentlig nok til at skelne mellem i bloggens kategorier. Duften er mild, venlig og godt opblandet med vand. Spor af hasselnødder og lys chokolade findes der dog efter lidt søgen i det letflydende, lavtskummende bryg.

Dette er i sandhed en let stout. Meget let faktisk. Jeg har prøvet industrielle pilsnere, der smagte af mere, herunder fx Carlsbergs egen. Den rigelige kulsyre giver mere fornemmelse af sodavand end af øl. En let, udefinerbar maltsuppe udgør den meget spinkle og elastiske rygrad i en ganske karakterfattig og alt for tynd – ikke bare stoutoplevelse, men øloplevelse i det hele taget.

Maltens diffuse og udefinerbare sødme bliver ikke nemmere at få hold på i bryggets alt for tætte vandindhold. Det lige så diffuse syrlige indslag på bagkant gør ikke noget godt for stoutoplevelsen, men giver da brygget en frisk og vederkvægende kant, der i det mindste gør brygget egnet til tørstslukning.

Det er imidlertid ikke meningen med stout. Stout skal være tæt, rundt og rart, og ikke noget man hælder i sig under en hedebølge. Men det er, hvad denne flaske stoutfarvet danskvand er bedst egnet til.

Man får i den grad mere for pengene, hvis man vælger rigtige stouts, brygget af mikrobryggerier, frem for Carlsbergs forlorne undskyldning, der oven i købet ikke er så meget billigere igen.

1-en-halv-stjerne

Carls Selection Marsstraße Bock, Carlsberg

2017-08-10 18.02.06Langt fra en cola …

Giganternes forsøg på at gå mikrobryggerierne i bedene med kvalitetsbryg lykkes sjældent helt og oftest kun et sted mellem halvt og trekvart. Carlsberg startede med Carls Selection decideret sløjt ud, men har nu opgraderet serien med pænere etiketter i farver med svære, hipsteragtige navne. Føj dertil ældre skrifttyper på fremmede sprog – sidst var det engelsk, denne gang er det tysk.

Temaet er fortsat Carl Jacobsens dannelsesrejse i 1800-hvidkål (læs selv bagpå etiketten) og denne øl er tilegnet den del af rejsen, der gik til Sydtyskland. Her lærte han angiveligt at brygge den stærke, mørke, undergærede bock, der et af områdets signaturbryg. Og hvad ville mere passende i den anledning end at brygge en stærk, mørk, undergæret bock?

…

I får ikke noget svar. Det var et retorisk spørgsmål.

…

Sidst jeg prøvede en af de nye Carls Selection gik det i øvrigt hæderligt. Men at bedømme serien ud fra en enkelt øl er næppe statistisk ansvarligt.

I første omgang virker dette bryg da heller ikke ligefrem prangede. Skumdannelsens højde og tæthed er at sammenligne med henholdsvis Amagers bjergkæder og Mars’ atmosfære. Så det mørke brygs sammenlignelighed med Cola er kun overfladisk, eftersom de fleste colaer har mere skum end denne øl.

Ved duften holder enhver anden lighed med afbruset cola da også op. I stedet mødes man af en aldeles rar og nydelig bouquet af karamelkaffe med fløde. Munden glædes til væsentlig mere end almindeligt velbehag af blød, venlig og markant malt, der giver noter af ristet rugbrød og mørk karamel. Karamel og malt gør brygget dejligt fyldigt, så beskheden ved mandlerne ikke virker anmassende eller malplaceret, men derimod velintegreret i det venlige – men bestemte bryg.

Således kæler brygget ikke bare, men kradser og river også en smule i gane og gummer med impressioner af stærk kaffe, toffee og fuselalkohol i skøn forening.

En varm, mørk kæmpe. Venlig men også lidt skræmmende …

… langt mere skræmmende end hvad man kunne forvente af Carlsberg.

4-en-halv-stjerne

Carls Selection Bank Square Pale Ale, Carlsberg

2017-04-30 19.25.17Et lille stykke England …

Denne øl fandt jeg i Irma. Et lille skilt på hylden, den stod på, bedyrede, at der var tale om ‘Carls Pilsner’. Dermed lykkedes det ikke bare Irma at betegne brygget skrupforkert som type mens den rigtige type højt og tydeligt stod på halsetiketten – nej, det fancy det-velstillede-speltsegments-supermarked formåede endda samtidig at henvise til en helt anden øl i samme serie, nemlig Carls Selection Pilsner.

Måske var det bare sidstnævnte, der før havde stået på pladsen, og en træt – eller måske snarere indifferent – medarbejder havde blot mokket nogle øl op samme sted, der lignede. Økologisk er den i øvrigt heller ikke, som der står på prisskiltet. Det er sådan noget, man næppe ville undre sig over i discounthandlen – men i Irma? Stram op!

2017-04-28 14.16.42Brygget er som allerede antydet en del af Carlsbergs ‘Carls Selection‘-serie. Som konkurrent til Royal Unibrew har man omtrent 1:1 kopieret sidstnævntes koncept med at brygge en række specialøl med udgangspunkt i stifternes visioner, oplevelser og livshistorier. Royal Unibrew har været relativt produktive med deres Lottrup og Schiøtz-serier, mens Carlsberg først nu lancerer en fjerde øl i deres serie – de tre første blev lanceret tilbage i 2015.

Hvad tilbageholdenheden måtte skyldes, står hen i det uvisse. Historien på bagetiketten skal man dog ikke snydes for. Tilbage i 1866-70 var Carl Jacobsen på uddannelsesrejse i England, hvor han i byen Burton-upon-Trent studerede kunsten at brygge den lokale Pale Ale. Det er anledningen – resten er historie, der mest af alt handler om den vandige pilsner, som bryggeriet siden fik som hovedprodukt og som er af en ganske anden type.

Men Burton-upon-Trent er åbenbart kendt for brygning. Det burde jeg måske have vidst, men det eneste jeg havde hørt om byen tidligere var, at man på de lokale værtshuse ville få en ordentlig dragt prygl, hvis man skulle have den nederdrægtighed at postulere, at Freddie Mercury var homoseksuel da han endnu levede. – Såvidt i hvert fald Ian, en møbelsnedkerstuderende jeg lærte at kende på Grønjordskollegiet på Amager i min studietid.

Med til anekdoten hører, at min gode ven Joachim inkasserede – ikke en dragt prygl, men dog en velplaceret og effektiv lammer, da han kækt bemærkede til ovennævnte historie, at bynavnet ellers var en nydeligt titel til et levende homoerotisk billedværk … eller okay – det var vist ikke de ord, han brugte, men derimod ‘hardcore bøssepornofilm’.

Ian, der ellers ikke virkede videre stolt over byens rygte, var alligevel et bysbarn i en eller anden grad.

Brygserien føres i øvrigt under sloganet “En rejse ud i øl”. Jeg må se, om jeg en af dagene kan få taget mig sammen til at tage mig sammen til at få hyret en god advokat til at afkræve nogle royalties af Carlsberg for den omgang. Mit gamle slogan var jo “En rejse gennem øl og andre oplevelser”. Snublende nært, hvis man spørger mig.

Selve øllet – ja, det nåede vi så endelig frem til, fremviser en lækker, kobberorange lød under et storboblende, knitrende hvidt skum. Det er flot uden at være usædvanligt. Brygget dufter af humle – hverken markant eller uengageret, men dog med en egetræskant, der forhindrer det i at føles kedeligt.

Brygget byder i første omgang på en godkendt klæbende, bittersyrlig aroma af løvtræ og ikke helt modne æbler. Smagseksplosionerne og overraskelserne kan man lede længe efter, til gengæld undgår brygget behændigt at blive langtrukkent, endsige ubehageligt på nogen vis.

Det er en nydelig middle-of-the-road-repræsentant for den britiske pale ale. Oftest er middle-of-the-road-repræsentanterne uinspirerende og ligegyldige, men denne hæver altså middel-of-the-road-karakteren op på et niveau, man sjældent ser. Den manifesterer selve den britiske pale ales væsen og navnlig dens velgørende væsen. Et lille stykke autentisk England, leveret i en uprætentiøs pakke, der sin upåfaldenhed til trods viser sig at være en nydelse.

Det er altså lidt fedt alligevel.

4-stjerner

Carls Selection Bock, Carlsberg

2015-11-13 17.07.06Ikke dårligt … for en Carlsberg

Carlsbergs småforkølede forsøg på at lave en specialølserie svarende til Royal Unibrews Lottrup– og Schiøtz-serier er indtil videre forløbet med svigtende held. Stout‘en var i bedste fald middelmådig, og pilsneren i værste fald rædselsfuld.

Carlsberg er på alle leder og kanter et industribryggeri, der manifesterer alle negative konnotationer, man forbinder med det angelsaksiske udtryk ‘corporation’. Virksomheden er absurd enorm, anonym – og hvor det gode øl kun tilforn var i højsædet sammen med det ædle formål, udtrykt i sloganet “laboremus pro patria” – “vi arbejder for fædrelandet”, så arbejder firmaet nu kun for at proppe endnu flere penge i de griske aktionærers lommer. “Laboremus pro pecunia” er det nye valgsprog, som Line Rosenvinge så fint skriver det i sit fine debatindlæg i Børsen.

Kort efter at indlægget røg i pressen (eller i hvert ud i cyberspace i form af en masse etter og nuller) kunne Carlsberg i øvrigt afsløre – sådan bare lige, med et tilpas afmålt kvantum demonstrativ sadisme – at de nu ville afskedige 2000 medarbejdere som led i en spareplan.

I stedet for at tænke nyt, og for eksempel investere sig ud af sit underskud, vælger Carlsberg at skære ned i et forsøg på at redde virksomheden. Når virksomheden engang opdager, at der er grænser for, hvor meget man kan skære, før der ikke er noget at skære af længere, er foretagendet nok også så sammenligneligt med et afpillet kadaver, at det let som ingenting sluges af Inbev, der allerede i dag står for salget af hver 3. øl i verden. De føromtalte griske aktionærer vil sikkert klappe i deres små hænder, de borgerlige vil juble over Carlsbergs visionære virksomhedsledelse (som egentlig bare vil bestå i passivt at lade sig æde levende … eller – næsten da) mens det meste af venstrefløjen vil trække på skuldrene og slå det hen som en del af den uundgåelige ‘udvikling’. Nogle gange hader jeg verden.

Hvis nu Carlsberg i stedet satsede på de små oaser af kvalitet, man faktisk kan finde i deres produktion. Hvis de nu bare undtagelsesvis prøvede at være bare noget lidt andet end de andre industriforetagender …

Som nu fx denne bock. Nydeligt mørk er den med mørkttonet skum og en aldeles lovende sød duft af både kaffe og sukker. Og det er ikke bare kaffe – det er lækker kaffe. Fyldig og aromatisk, og med akkurat den rigtige mængde brun farin i, som jeg i øvrigt aldrig kunne drømme om at putte rigtig kaffe … Det er forresten snyd noget af det. Brygget er nemlig tilsat mørkt sukker – og angiveligt lakrids, men det kan man ikke lugte.

– Eller smage for den sags skyld. Kaffen derimod – den kaffe, der ikke er tilsat, men frembrygget ved brygkunst alene, den kan man smage. På en fyldig, aromatisk arabica-bund glider en let sødme af farin med akkurat den rigtige mængde alkohol til næsten (men også kun næsten) at levere en regulær Irish Coffee-oplevelse. (Altså blandingen af whisky, farin og kaffe. Ikke den uforskammede undskyldning for fortyndet brunt vand, jeg i forne tider blev budt på den grønne ø).

Skal man endelig kritisere og pege fingre ad industriel slendrian, så magter eftersmagen ikke at følge med de fine takter i smagen. Sukkeret dør næsten helt, og kaffebitterheden går fra Irmas dyre, til Nettos billige. Meget ærgerligt er det nu ikke, da smagen i sig selv gør det så godt som den gør.

Det er disse momentane højdepunkter Carlsberg skulle satse lidt mere på, og skabe sig et publikum, der sætter pris på kvalitet frem for anonyme bællebryg.

Men det er nok lige så utopisk at tro på, som at tro på et socialdemokrati, der ikke vil slå Anheuser-Buschs snarlige opkøb af Carlsberg-koncernen hen som et uundgåeligt udslag af ‘udviklingen’.

4-en-halv-stjerne

Carls Selection Pilsner, Carlsberg

2015-10-30 19.50.30Tyndere end standard …

Aldrig så snart man har lavet lidt larm over, at ens bloggerkollega er blevet taget ved næsen af Berlingske Tidende, så tropper selveste den ansvarshavende chefredaktør op for at fremvise sin ‘øvelse i grundlæggende damage control 1’. Jeg kan ikke lade være med at være en smule beæret over, at et af landets absolut største og mest autoritative dagblade finder min blog værdig til at offentliggøre en berigtigelse, eller ‘præcisering’ som det jo så eufemistisk kaldes.

Hvor meget, der stammede fra Berlingskes egen research og hvor meget der var planket fra P77-artiklen, kan vi skændes om til dommedag, men jeg synes i hvert fald, det er fint at Berlingske kommer med en præcisering, og jeg vil derfor heller ikke længere fraråde bloggere at tippe mediet i fremtiden.

Men tilbage til øllet – som en anden kommentator skriver i samme tråd … Dagens bryg er sponsoreret af Christopher, og er endnu et bryg i Carlsbergs nye ‘Carls Selection’-serie, som kan fås til ikke voldsomt mange kroner og ører i bl.a. Kvickly.

Den blev nydt i selskab med en af Lindas gamle bekendte, Rasmus, der i en periode har boet og arbejdet i Skotland. Jeg har selv frekventeret Skotland en del, og elsker landet som var det mit eget, så vi havde en masse at snakke om, mens det gode øl flød i stride strømme.

Derefter tog vi fat på den her. For den skulle vise sig ikke at høre under ‘det gode øl’.

Uagtet bryggeriets fine indpakning kommer brygget kedeligt fra start. Lige fra begyndelsen er det meget for ikke at sige lidt for velkendte noter af jævn standardpilsner, der møder en i det visuelle udtryk og duften. Friskheden er intakt, men det varlser oftere ilde end vel. Humlen er i det mindste det mest markante i en lidt for let bouquet, og de syrlige noter af græs kunne have vinklet forventningerne over i det mere spændte, men da også dette indslag glimrer ved sin slattenhed får det snarere brygget til at virke syntetisk og metallisk.

Aromaen er tilbageholdende, omend nogenlunde markant. Humlen er skarpt afrundet og markant. Humlesmag og vandsmag er klart adskilt, men bare det, at sidstnævnte er til stede vidner om bryggets svag- og vaghed. Og hvor der skulle have været en eftersmag, sætter brygget helt ud. Spiserørets dyb er også glemselens dyb.

Undervejs ændrer brygget karakter, og en diffus sødme indfinder sig. Denne er i bedste fald til mere forvirring end velbehag, for sødmen virker mærkeligt metallisk og syntetisk idet den aldrig heller får lov at folde sig ud.

Brygget er lanceret som del af en slags specialølserie, men jeg har prøvet en hel del industrielle standardpilsnere før, der er væsentlig bedre end denne – inklusive i øvrigt Carlsbergs egen.

Selection? Glem det!

1-en-halv-stjerne

Carls Selection Sweet Stout, Carlsberg

2015-10-16 18.49.22Og så er den ikke engang sød …

Da jeg gjorde brug af den donation, der blev mig til dels, så jeg kunne fortsætte min ølblog, valgte jeg at købe ind efter devisen mere til lavere pris. Dels for at bygge mig et lager, der kan række til engang, når de syv magre år er forbi. Dels for at anmelde et lettilgængeligt udvalg af det, der rent faktisk findes i butikkerne lige nu. Som bekendt vil jeg gerne være forbrugernes stemme, og derfor er det ikke de sjældne, ekstremt specielle eller dyre øl, jeg går efter.

Blandt de lettilgængelige øl forefindes for tiden en treølsserie fra Carlsberg under navnet Carls Selection. Temaet bag er tre rejser, under hvilke Carl Jacobsen blev inspireret til sin brygvirksomhed. Dermed yder Carlsberg Royal Unibrew lidt konkurrence udi historiefortælling med dertilhørende ølprodukt, der i hvert fald på overfladen tager sig antydningsvist specielt ud.

Inspirationen bag dette bryg skulle være en rejse til Skotland og England fra 1869-70. Her eksperimenterede man med søde stouts, målrettet kvinder (ja, også dengang forsøgte man sig med kvindeøl. Men i det mindste havde man i de tider ikke en hyklerisk intention om ligestilling mellem kønnene samtidig. Så det er lige før glosen skurer mindre i mine ører i denne anden historiske kontekst).

Det er nu ikke de søde noter, der dominerer i dette ellers lækkert sorte bryg. Det ristede dominerer – oven i købet i en grad, så det føles branket, brændt endda. Der er dog tale om en brankethed, der minder mere om brændt karamel, end fx brændt kaffe, hvis vi skal dvæle en stund ved de typiske stoutnoter, så det ender nok med at være en smule ‘sweet’ alligevel.

Det er dog kaffen, der dominerer i smagen. Til den letristede, letbrankede – og i eftersmagen letrøgede smag, føjer der sig også en let smag af mørkt sukker. Maltfylden er også nogenlunde nærværende i sin lethed, og malt er jo også en slags sukker, og sukker er jo sødt, så …

Men det forbliver meget let – det hele, og sødmen, der skulle karakterisere brygget er næsten det letteste overhovedet. Kaffen, der ellers kunne have været lækker, er desuden for tynd. Carlsbergs historiske specialølforsøg er startet ligesom Royal Unibrews ‘Schiøtz‘ og ‘Lottrup‘-mærker – jævnt kedeligt.

Det, man vel kunne kalde Carlsbergs standardporter, Gl. Carlsberg Porter smager af langt mere … uden dog at være billigere. Sweet Stout fås for tiden i Kvickly for en flad 10’er, og det er trods alt ikke spor uforskammet.

3-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme