Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Brewmasters Collection

Brewmasters Hoppy Alpen Weisse, Carlsberg

2017-06-02 16.40.48Humle uden humle …

Det lykkedes mig at blamere mig for guderne må vide hvilken gang, da jeg for et par dage siden sidst prøvede en ‘Brewmasters’ øl. Dels kaldte jeg den ‘Brewmasters Collection‘ – uden at bemærke, at ‘Collection’ var blevet fjernet fra brandnavnet (af uvisse årsager), dels harcellerede jeg over en manglende apostrof. På min facebookside fulgte en længere diskussion om, hvorvidt apostroffen var nødvendig i navnet eller ej. Idet jeg ivrigt og engageret diskuterede udfra forudsætningen om, at det fortsat var det fulde navn – Brewmasters Collection, der blev brugt, endte det med, at jeg slagen måtte sænke flaget og vedkende nederlaget …

Men uanset hvad er det godt nok også noget af en ‘collection’, Carlsberg har samlet sig. En parade af ligegyldige smagsfattige vanderstatninger alle til hobe. Det kan såmænd godt være, at nogle bryggere – industribryggere fx – ville lægge navn til den slags, men en mesterbrygger? Mester i at brygge hvad? Mosevand?

Duften er i hvert fald derhennead, omend jeg hårdt presset må erkende, at brygget her trods alt dufter bedre end vandet ved bredden af Utterslev Mose. Men det syrligt-sure, der er kendetegnende for hvedeøl og i en eller anden grad mosevand, er i hvert fald ganske præsent med en blanding af græs og lime. Man kan også glæde sig over bryggets evner til at skumme lige som hvedeøl gerne skal – med den nydeligste frygerhue (eller smølfehue) som resultat. Op over Weissbierglassets kant rager skumkronen kækt, selvom flasken igen kun indeholder mystifistiske 44 cl. Humlen, som man loves i bryggets navn, må man til gengæld lede længe efter.

– Og det gælder også i smagen. Brygget glider lystigt ned til glæde for den tørstige hals. Smagsløgene til gengæld keder sig bravt, og venter aldeles forgæves på humlen. I stedet forsøger produktet at spise dem af med nogle diffuse, vandige grapenoter, der såmænd nok ville gøre glæde, hvis der også var enten bare en smule anden smag, eller bare lidt mere af samme.

Med “Hoppy” i navnet læner Carlsberg sig de facto op ad falsk varebetegnelse. Men da der jo nok er tilsat en enkelt blomst eller to i mæsken, kan de vel gemme sig bag det, hvis anklagen skulle gå hen og blive alvorlig. ‘Watery’ havde nok været mindre tillokkende men til gengæld meget mere ærligt og rammende.

Og det skulle forestille specialøl …

1-en-halv-stjerne

Brewmasters Collection American Pale Ale, Carlsberg

2017-05-29 17.57.40Som forventet …

Den irriterer mig, den manglende apostrof i Carlsbergs (begrædelige undskyldning for en) specialølserie “Brewmasters Collection”. Det burde have heddet “Brewmaster’s Collection” – men det var nok ikke faget engelsk, der stod øverst på skoleskemaet i marketinggrafikerens købmandsuddannelse. “Blind lydighed over for klienten” stod nok væsentlig højere sammen med faget “sælg ud af faglighed for ussel mammon”.

Jeg skammer mig en smule over, at jeg ikke har kommenteret fejlen tidligere. Jeg har svært ved at tro, at jeg indtil nu har overset den, men der måtte vel være mere graverende ting at harcellere over end den sproglige fejl – ja, tænk at det overhovedet er muligt. På den anden side har der hele tiden været rigeligt at brokke sig over ved øllenes kvalitet, så måske det var dét, der vejede tungere?

Men man kan jo altid håbe på, at det er nu vinden vender, og serien – der indtil nu ikke har været andet end en skuffelse – endelig tager revanche og viser sit værd. Håbet er lysegrønt men ikke desto mindre så spinkelt, at jeg i første omgang gik i en stor bue uden om denne, da SuperBrugsen på Vesterbro krævede en uforskammet tyvekrone for den (og for en anden i samme serie, som jeg vil vende tilbage til). Senere fandt jeg den i SuperBrugsen Hvalsø for 12 kroner – og for 44 cl. (det er kvantummet – don’t ask me why) er det næsten ikke uforskammet, selv hvis brygget er som forventet.

Og det er det så også i vid udstrækning. Farven er ellers nydelig kobberrød med cremet, standhaftigt gyldent skum. Men allerede når man stikker snudeskaftet ned mod flødetoppen varsles skuffelsen. Duften er meget svag og minder egentlig bare om fortyndet fløde. Man håber at aromaen er gemt i smagen, men så heldig er man desværre ikke.

En flad småbitter impression af paranødder er alt hvad brygget byder på. Paranødder lyder måske fint og rart, og jeg kan også godt lide de aflange, mørkebrune, næsten-umulige-at-knække skalfrugter, men deres bitterhed er bare alt for venlig og mild til at egne sig rigtig godt i øl. Næh – lad mig få bitre hasselnødder og sofistikerede valnødder.

Vel – decideret grimt smager det ikke. Det smager heller ikke alt for meget af vand, men det smager bare heller ikke af nok. Brewmasters Collection er fortsat en jammerlig omgang, man som anmelder mere skriver om af pligt end af lyst. Og hvad bryggeriet Carlsberg angår, ja så bekræfter brygget alle fordomme om producenten som en anonym mainstreammastodont – selv når det, der brygges, skal forestille at være specialøl.

Tolv kroner var måske alligevel uforskammet.

2-stjerner

India Pale Ale, Carlsberg (Humle-Hængeparti II)

2015-06-05 18.41.53IPA d. Kedeligste …

Jeg havde faktisk prøvet Irish Red Ale før den blev anmeldt, så overraskelsen over dens kvaliteter ramte ikke med fuld kraft til det lille grundlovsselskab.

Der var heller ikke nogen store overraskelser ved det efterfølgende bryg, der også var fra Carlsbergs småhipsterede ‘Brewmasters Collection’-serie. Især var det ikke overraskende, at brygget endnu engang var tilpasset de brede massers smagsløg, og derfor ikke helt – eller faktisk slet ikke – levede op til mine eller gæsternes forventninger om, hvordan en IPA skal smage.

Brygget er også et par tænder mere bleggult, end en IPA gerne skal være. De fleste pilsnere er mørkere, og skummet er ganske spinkelt, omend det da alligevel formår at trække nogle klæbrige tråde på kryds og tværs af glasset, så den visuelle oplevelse ikke fuldstændig udebliver. Duften – den udebliver til gengæld næsten. En antydning af humle er gemt godt mellem noget metallisk og syntetisk.

Smagen udebliver trods alt i lidt mindre grad. Der er lidt rå humle at komme efter (lidt, blev der sagt) Det smager måske lidt skarpere end Carlsbergs jævne industripilsner, men så heller ikke mere. Fylden udebliver og er erstattet med rigelige mængder tørstslukkende vand. I hvert fald udebliver spændingen efter at bryggeriet har bortødet risikoen ved at lave produkter, der smager af noget. Man skulle vel nødigt risikere, at nogle ikke kan lide den smag man måtte få frem.

Kort sagt er denne nok den kedeligste IPA, jeg har prøvet. Men langt fra den, der smager dårligst. Den smager bare ikke af nok.

Dermed er jeg færdig med Carlsbergs Brewmasters Collection-serie – i hvert fald med anmeldelserne. Som det fremgår af dem, er jeg ikke syndeligt imponeret, men hvis de fortsat kan fås 4 stk. til 25,-, så er det måske ikke det tåbeligste at købe ind, hvis man får gæster, og vil byde på noget der er lidt bed… – okay, lidt anderledes end det allermest almindelige standardsprøjt.

2-stjerner

Irish Red Ale, Carlsberg (Humle-Hængeparti I)

2015-06-05 17.53.38De kan jo godt – sådan da …

Grundlovsdag havde jeg besøg af nogle gamle venner fra min kollegietid. Marcus og Lena har før assisteret på forskellig vis både med varer og anmeldelser – og sidstnævnte kom i øvrigt forbi helt ovre fra England, hvor hun nu har bosat sig sammen med sin kæreste Chris. Han var selvfølgelig også med. Ikke overraskende havde jeg ud over god økologisk mad også sørget for drikkevarer. Det blev til ikke mindre end fem forskellige øl, der blev prøvet, og altså nu skal anmeldes. ‘Hængeparti’ er udtrykket der snarest springer mig i hu – og det skal lægge navn til temaet for de næste fem anmeldelser.

Den første er Irish Red Ale fra Carlsbergs Brewmasters Collection-serie, hvoraf jeg allerede har prøvet California Steam Beer. Jeg fandt de sidste fra megabryggeriets hipsterserie i Netto på Islands Brygge forleden, og jeg har også set dem i Kiwi i Lyngby, så rundt omkring kan de stadig erhverves. De kan typisk fås i 4-pakker til kr. 25,- og det er jo egentlig ikke uforskammet i betragtning af, at man så også har nogle stykker at dele ud til gæster, når man ellers har prøvet den første i pakken.

Jeg kan heller ikke fordrage at forlade noget halvfærdigt, så jeg er egentlig glad for, at hele serien kommer til anmeldelse her – også selvom mine forventninger ikke er de største. Det er for så vidt en ganske flot øl, den svenske brygmester har begået, og man må åbenbart gerne kalde den ‘irsk’ alligevel … Den slags halvfalske varebetegnelser troede jeg ellers EU havde sat en stopper for, men i det mindste passer det andet adjektiv da, for brygget er da ovre i det rødligt-brunlige, med nogenlunde matchende gyldent skum så længe det varer (hvilket ikke er længe). Lidt sødlig karamel og korn spores i den småfyldige duft, så man allerede i bouqueten næsten har en større oplevelse end med den øl, jeg først prøvede i serien.

Dette forhold ændrer sig ikke ved smagning. Sødmen er præsent, mest karamelagtigt maltet og med lidt spagfærdig humlebitterhed i eftersmagen. Armbevægelserne er ikke store, kontrollen med brygget synes vigtigere end smagen – lidet overraskende i betragtning af størrelsen på den aktør, der står bag.

Ikke desto mindre, er det et klart bedre forsøg fra Carlsbergs side på at brygge noget interessant og mikrobryg-agtigt, end den intetsigende og anonyme California Steam Beer. Men megabryggeriets kontrol skinner igennem – nærmest som en projektør, og der er derfor langt mere mikrobryg i intentionen end i resultatet.

3-en-halv-stjerne

California Steam Beer, Carlsberg

2015-04-10 17.12.07Indfriede forventninger …

Jeg vil ikke påstå, at jeg indtil videre er gået i en stor bue om Carlsbergs relativt nye ‘Brewmasters (sic) Collection’-serie. Jeg er vel gået i en lille bue om den, eller – jeg har i hvert fald aktivt ignoreret den, da jeg har syntes, at den udstrålede selve essensen af en stor aktør, der prøver at efterligne små konkurrenter, der har overhalet giganten inden om på kvalitet.

Ud over urbane farver og hipsteragtige skrifttyper og logoer placeret proaktivt og dynamisk på sigt iøjnefaldende steder på emballagen, er det også angivet med små diagrammer, hvor sødt, bittert og farvet brygget er. Det sidste er nok til størst hjælp, da brygget vist udelukkende er lanceret i dåser. Kigger man godt efter opdager man desuden, at brygget er fremstillet i Sverige på licens … at kategorisere de øl jeg prøver skal nok ende med at give mig flere grå hår i hovedet end alderen.

Ja, megabryggeriet Carlsberg skal jo på en eller anden måde vinde de tabte markedsandele tilbage, og så sætter man jo den store markedsføringsmaskine i gang – kvaliteten er det fortsat så som så med. Det var i hvert fald fordommen – eller forventningen.

Forleden var jeg så i Irma på Islands Brygge, og der stod så, hvad noget kunne tyde på var restlageret – en lille flok California Steam Beer. Oprindeligt var der flere bryg i serien, men de var så åbenbart blevet afsat.

Når nu jeg alligevel var der, og de så så alene ud, og jeg manglede noget at anmelde og alt det der. I aften skulle den så prøves, og forventningerne blev i det store og hele indfriet.

Selvom der er tale om amerikanskinspireret ale på en eller ande måde brygget på damp, ligner det mest af alt en klassisk pilsner – lige et par toner mørkere end Carlsbergs korngule standardsprøjt, men med det samme kridhvide og skrøbelige skum, hvis fald bedst sammenlignes med et blylod nær et supermassivt sort hul i centrum af en middelstor spiralgalakse.

Duften virker sprød – eller snarere skrøbelig og mestendels metallisk med en vag baggrund af noget frisk og krydret humle. Ønsket om, at det krydrede islæt var stærkere er stærkt, men det forbliver et fromt ét, der i modsætning til forventningerne ikke bliver indfriet.

Ved første mundsmag virker brygget nogenlunde fyldigt. Det næste indtryk er af sæbebobler, for udenpå virker brygget ved første øjekast spændende, flot og storladent, men viser sig snart at være hult og skrøbeligt. Initialt mærker man et krydret blæs af amerikanske humlesorter, men det fordamper lige så hurtigt som det melder sin ankomst. Vi er ikke færdige med sæbeboblerne endnu, for den noget klæge, metalliske eftersmag kunne faktisk også godt minde lidt om opvaskemiddel.

Brygget er dog langt fra udrikkeligt, og bismagen af sæbe er heldigvis forbigående. At kalde brygget noget med damp (steam) er imidlertid passende på flere måder end bryggeriet sikkert vil være ved. Smagen fordamper lynhurtigt, hvilket næsten gør skuffelsen større, end hvis hele øllet havde været kedeligt, for lige i starten virkede det faktisk lovende.

Tilbage står spørgsmålet hvad det er for en samling, den svenske brygmester har samlet sig. Hvis ikke jeg finder de sidste, får jeg det aldrig at vide, og det har jeg det egentlig ganske afslappet – ja ligefrem indifferent med.

Forventningerne til Carlsbergs nye hipsterserie er i hvert fald indfriet – desværre, fristes man til at tilføje.

2-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme