– Bedre end sin tveæggede tvilling
Grunden til, at det overhovedet har været en disput kommer af, at to forskellige øl er blevet kaldt Budweiser mere eller mindre uafhængigt af hinanden. Navnet hentyder til byen Budweis i Böhmen, og en Budweiser er en person eller ting, der kommer fra Budweis. Historien om de forskellige bryggerier og øl, der kom til at hedde Budweiser er i virkeligheden lang, kompliceret og meget lidt underholdende. For læsernes skyld linker jeg her til wikipediaartiklerne om de to øl – artiklerne modsiger så vidt jeg kan se ikke hinanden – så kan man selv orientere sig om sagen.
Jeg vil meget hellere fortælle om, hvad jeg spiste til øllet. Vi (min familie og jeg) fik karbonetter – eller som nogen måske vil kalde dem – krebinader. Jeg har, hvis jeg skal sige det selv, høstet megen ros for mine karbonetter, og et eller andet må jeg vel have ramt rigtigt, siden min papsøn Aslak en fredag aften erklærede, at vi kunne gemme to af dem, som han dagen efter kunne få med i skolemadpakken. Han glemte med andre ord, at han havde weekend i iver efter at få et par af dem med til frokost. Jeg er god til at lave krebinader – I rest my case.
Jeg har ikke nogen hemmeligheder ud over den sædvanlige praksis her i øko-metallist-hippie-hjemmet: Gode økologiske råvarer samt rigeligt smør, gerne blandet med olivenolie. man kommer ikke uden om en vis mængde fedtstof, hvis man vil have en ordentlig panering Og sørg så for ikke bare at stege dem på for- og bagside, men giv dem også en tur på højkant – så bliver de rigtig saftige og velsmagende. Lad være med at spare panering, eller bruge vand i stedet for æg – lav dem ordentligt, eller lad helt være. (Sådan er det med al mad, vi laver.) En god ide er i øvrigt at putte det salt og peber, der skal til, ned i æggemassen. Vælt gerne hver karbonet eller krebinade et par ekstra gange rundt i paneringen, hvis æggemassen får suget ordentlig til sig i første omgang. Keine Hexerei – nur kvalitetsbevidsthed.
Og til sådan gedigen husmandskost passer en Budejovický Budvar perfekt. Der er ikke meget at sige om farve og skum – det ser ud som pilsnerøl, hvilket da også er lige præcis hvad det er – fra Tjekkiet – hverken mere eller mindre. Den har en meget ren og frisk – nærmest hård duft af korn og humle.
Friskheden går igen i den fornemmelse brygget giver i munden. Smagen er mestendels sød, og føles meget ren. Modsat Urquell er eftersmagen også mere over i det søde, men på samme måde velbehageligt blød. De søde toner ledsages af en bitter humlefyldighed, der stiger op fra tungen, og som en tåge stiger op mod ganen og fylder mundhulen.
Det virker på overfladen ukompliceret og klassisk i en grad så det grænser til det trivielle. Men giver man sig tid til virkelig at nyde denne originale pilsner, vil man opdage, at den er mere end bare en almindelig pilsner. Der er bare lidt mere af alt det gode fra pilsnertypen i den. Den smager bare lige præcis det bedre, der gør den til en helt anden klasse end det jævne pilsnersprøjt festfolket fylder sig med herhjemme.
Seneste kommentarer