Kajs Ølblog

Koncertøl

I fredags fik jeg min fødselsdagsgave af Gedved, Anne-Louise (som jeg var på ølfestival med i maj) og Annemarie (som også var en del af det punkerslæng, jeg hang ud med i min ungdom). Selvom jeg ikke var meget for det, kom de ikke med øl, men derimod en koncertbillet til The Minds of ’99 i Store Vega.

Før selve koncerten mødtes Gedved og jeg dog på Nørrebro, hvor vi lavede lidt larm, hvorefter vi tog hjem til ham, og fik et par gode øl før koncerten. Så denne weekend fik jeg ikke taget hul på mit efterhånden betragtelige øllager – jeg må nok snart til at invitere nogle venner forbi.

Brygget havde han fået i fødselsdagsgave, og var købt i Torvehallerne – så bliver det ikke mere hipster, og næppe heller særlig meget dyrere. Jeg kan godt lide selv at få ting fra torvehallerne, mens jeg får noget nær nervesammenbrud, når jeg selv skal købe noget derinde.

Hipstertendenserne fortsætter på etiketten, der er gullig som falmet avispapir og påskrevet med fonten Courier – I ved, den der ligner skriften fra en gammeldags skrivemaskine. Den som lærerne i folkeskolen og gymnasiet hadede at man brugte, fordi de (retmæssigt) mente, at den nedsatte læseligheden betragteligt.

Her fremgår det, at brygget udover de sædvanlige fire ingredienser indeholder appelsin, muscovadosukker og porse (der skal sandelig mange tags på denne anmeldelse) … hipster i dåden!

Umiddelbart kan jeg ikke selv finde disse ingredienser i duften. Efter at proppen røg af med et ordentligt drøn forplantede der sig derimod en kraftig bouquet af friskbagt grahamsbrød i lokalet. Men ingen appelsin, sukker eller porse. Først når man får næsen hen over brygget, mærkes især appelsinen, ledsaget af porsens skarpere kant. Brygget er i øvrigt mørkt som en vinternat med strømsvigt, og skummet forsvinder hurtigere end den nys overståede snestorms sjap. Skummets farve  minder i øvrigt også lidt derom.

Smagen overrasker ved kun i begrænset omfang at manifestere smagen af appelsin. I stedet indleder brygget med en fyldig kaffebitterhed, der fylder godt op i mundhulen med et hårdtristet kaffeblend. Bagtil begynder sødmen så at titte frem, først og fremmest med rørsukkeret som appelsinen formår at blande sig ganske interessant med.

I eftersmagen blander alle indtrykkene – det bitre, det søde, det appelsinsure – sig – lidt på samme måde som tøjet i en vaskemaskine, lidt for voldsomt og uordentligt. Ud kommer en smag, der minder om ananaskirsebær med lidt for meget kvalm sødme. Brygget viser sig – trods gode takter, og hæderlig smagsstyrke – at være noget ude af balance. Det er som om man ikke har fået pudset velsmagen ordentligt af, men i stedet har satset hele butikken på styrken.

Det slipper man ikke altid lige godt fra, så selvom hipsterscoren er hinsides både kødbyen og drinks i cykeltøj, så blev Gedved og jeg rørende enige om, at brygget nok var vel over middel, men stadig langt fra en topkarakter.