Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Bavaria

Bavaria 0,0 Premium Original, Bavaria

Næsten lige så god som sodavand

Jeg glemte helt at kommentere navnet, da jeg anmeldte Bavarias standardpilsner forleden. Bavaria er det engelske navn for Bayern, den sydligste delstat i Forbundsrepublikken Tyskland (sammen med Baden-Würtemberg), der  som bekendt også er hjemsted for mange øl. Jeg siger bevidst ikke gode øl – det er et rygte, som jeg stadig ikke har set bekræftet. I hvert fald har jeg fundet mange øl fra andre egne af Tyskland – og resten af Europa, der er lige så gode og væsentlig bedre.

Men det er vel rygtet, de prøver at spinde lidt guld på, de hollandske bryggere. Og det vækker jo også salgbare associationer med Oktoberfest, de idylliske landsbyer med bindingsværkhuse, gemt i dybe dale eller klyngende sig til bjergsider med sne på toppen i de nordligste alper … ja, det er et hollandsk bryggeri vi taler om, og alt det med bjergene, dalene og de sneklædte bjergtinder er som bekendt også ganske og aldeles hollandsk – lige det man tænker på, når man står på den nyligt tørlagte havbund i Dronten og kigger ud mod Ijselmeer … eller …

Det er faktisk næsten lige så tåbeligt som at kalde en øl, brygget i Litauen for Copen*hagen. Ja, vi er ikke selv for gode, når det kommer til stykket – vel, Carlsberg er i hvert fald ikke.

Men lad det ligge. Vi har igen at gøre med en angiveligt fuldkommen alkoholfri øl, eller halal-øl, som jeg ynder at kalde dem, ligesom den Warsteiner, jeg drak tidligere på året. Tuborgs pendant dertil er aldeles udrikkelig, mens jeg som bekendt var jævnt begejstret for Warsteiners bud.

Jeg konstaterer, at nærværende bryg ikke holder samme kvalitet i skum som sin alkoholholdige, tveæggede tvilling. Brygget bruser mere, og skummet falder hurtigere, endskønt en snert af skummets holdbarhed ses i det sidste store, fedtede og genstreidige bobler før skummet omsider giver op. Duften er svag af sødlig humle. Det kunne man forvente, men der er ingen syrlige eller metalliske elementer i bouqueten, og det varlser allerede om en ikke ilde oplevelse, i betragtning af, at det er alkoholfri bryg, vi har fat i. Jeg er endvidere nødsaget til at påskønne, at farven er mørkere, end man er vant til fra alkoholfri øl, og dermed også mindre ildevarslende.

Smagen er dog noget syrlig – men slet ikke for syrligt. Syrligheden tjener kun til at gøre øllet friskt, hvilket de velkendte rigelige mængder vand også bidrager til. Såvidt de alkoholfri elementer, for bagom en trods alt ikke alt for tæt vandighed gemmer der sig også velgørende toner af svag, men præsent humle. Den føles mest som en essens, der faktisk formår at fylde mundhulen med en letbitter tåge. En ledsagende sød smag af appelsin og mandler formår også at mildne vandigheden, så oplevelsen af brygget lige formår at mase sig over “kedeligt”-stregen, og måske endda lidt mere end det.

Eftersmagen er, ligesom smagen svag, men præsent. Her mærker man også bitterheden, let nøddeagtigt, for så vidt velgørende og ikke spor ubehageligt. Det sidste er væsentligt, for de alkoholfri øl smager ikke sjældent surt, metallisk og syntetisk. I denne øl er de ubehagelige indslag stort set væk, og det omfang, de alligevel kan findes – sødmen er, dens velgørenhed til trods en kende syntetisk, og brygget føles en kende syrligt – virker ikke til at demontere det samlede billede af en bestemt drikkelig alkoholfri øl..

Det er så godt, at jeg næsten ville vælge at drikke sådan en frem for en sodavand, hvis jeg en dag skulle ryge på vandvognen … jeg sagde næsten!

1-en-halv-stjerne

Bavaria Premium Beer, Bavaria

Adækvat overraskelse

 
Coops butikker har siden nytår – og vist nok også et stykke tid før – fået et nyt discountprodukt på ølhylderne, nemlig hollandske Bavaria. Det er en fortsættelse af en udvikling, jeg allerede har været inde på tidligere, nemlig at supermarkederne i mindre og mindre grad anser udenlandske standardøl for at være specialøl, og integrerer dem i almensortimentet, endda nogle gange til rimelige priser.
Man kan selvfølgelig undre sig, hvorfor Fakta i dette tilfælde ikke bare nøjes med at have det sædvanlige sprøjt på hylderne. Er der virkelig et forbrugersegment, der er tilbøjelig til at ville købe øl af dansk vandighedsstandard, men som vælger et udenlandsk produkt, når det er der? Som om vandigheden og discountstatussen ikke var rigeligt til, at folk i bund og grund var ligeglade? Vel, marketingtosserne i Coop må vel vide bedre … eller tro de ved bedre … eller også satser de – ja, de satser nok. Virksomhedsdrift er, efter DJØF-sproget at dømme i hvert fald, en mellemting mellem lotteri og roulettespil, så det rigtige ord må vel være en satsning, og så håber man ellers at tilfældighederne arbejder til ens fordel.
I modsætning til, hvad mange amerikanske brugere af sociale medier i øvrigt mener, skal man forresten ikke tro, at det var i Holland, der for nylig blev aflivet en giraf. Det passer altså ikke, selvom der cirkulerer flere påstande derom – undertiden endda med tilhørende landkort. Så skulle det være sat på plads.
Som øllet bliver skænket, rejser skummet sig kridhvidt og overraskende cremet over det boblende, korngule bryg. Skummet formår faktisk at klæbe lidt til glasset. Det ser man kun sjældent hos standardpilsnere. Duften emmer mest af korn, men også en smule af besk og ikke særlig elegant, omend overraskende kraftfuld humle.
I smagen er der også en overraskelse at hente. For selvom indtrykket af jævn standardpilsner er velkendt, og den friske vandighed, der kendetegner disse øl ikke ligefrem glimrer ved sit fravær, så formår bryggets humle, som man mærkede det i duften, alligevel at trække øllet en lille smule over det niveau, hvor det bare er jævnt.
Der er et par små bakketoppe af spænding, der udløser lidt glæde. Ikke at glæden er stor, endsige enorm. Men humlen giver øllet en besk kant, der lige netop stryger så meget mod smagsløgene, at man får lyst til at beholde det på tungen et par sekunder ekstra. Når det så har passeret svælget sætter en venligere, men ikke mindre interessant nøddebitterhed ved mandlerne ind.
Det hollandske standardbryg indeholder lige akkurat en smule mere, end man kan forvente af discountstandarden – det være sig herhjemme eller i udlandet. Brygget sprænger ikke nogen rammer for discountkategorien, men som adækvat discountøl formår det endda at være end lille smule mere adækvat end mange andre i samme kategori.
2-en-halv-stjerne
Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme