Kajs Ølblog

Gudeligt drik med “u-” foran …

Det er ikke mange norske bryg, jeg har prøvet indtil videre. Faktisk er det kun ét, der til gengæld var intet mindre end ekstraordinært. Stilen var næsten identisk med denne, der er en imperial porter, lagret på cognacfade. Hin var en imperial stout, lagret på samme. Jeg giver ikke meget for forskellen på stout og porter, skal jeg indrømme. Hvis jeg har forstået forskellen ret, blev porteren i sin tid opfundet ved at man skrabede de slimede, brændte rester af brygkarrene efter brygning af de ordinære øl, og afskrabet bryggede man så noget ekstra billigt og meget mørkt øl af, som man kunne sælge for en slik til de allerfattigste – gerne havnearbejderne og deraf fik brygtypen også sit navn.

Det overraskende var, at brygget mod forventning faktisk smagte godt. Og for at kunne markedsføre det til samfundssegmenter med mere købekraft udviklede man brygget i retning af lidt sødere smag, samtidig med at man ændrede navnet til stout. Så lugtede navnet lidt mindre af proletar og beskidt havnearbejder.

Vel, jeg ved ikke om historien er sand, men hvis den er, er det altså mere af navn end af gavn, at der er forskel på øltyperne. Jeg behandler dem i hvert fald under samme kategori, og der skal overbevisende argumenter til, før jeg laver om på det.

Vel – norsk imperial porter/stout på cognacfade er før faldet godt ud. Nærværende bryg viser da også karakter fra starten, da det lige så stille og roligt selv kravler ud af flasken efter åbning. Skænkningen volder til gengæld ikke de store vanskeligheder. For selvom skummet snart undflyr flasken, så virker det næsten dovent under og efter skænkning. Kun et tynd lag af lys karamelmasse ligger over det natsorte bryg, som allerede i denne tidlige fase virker lidt for flydende i viskositeten.

Cognacfadene mærkes tydeligt i duften – meget tydeligt endda. Det er faktisk tvivlsomt, om man egentlig mærker noget andet end cognacen. Også i smagen gør dette sig gældende. Der er rigeligt med cognac, men småt med øl.

En for stout … ja, eller porter … typisk bitterhed af kaffe skimtes da bag cognac’en. Så lidt har det da med mørkt øl at gøre (men måske mere med kaffe). Et tredje element træder også tydeligt frem – vel omtrent lige så tydeligt som cognacen og det er er smagen af det reneste, klareste vand.

Ja, brygget smager mere af vand med cognacsmag, end det smager af øl – eller kaffe for den sags skyld. Cognacen står der i øvrigt ikke VSOP på – der er snarere tale om den billige fra grænsesupermarkedet. Endelig er cognac- og kaffesmag dårligt integreret i hinanden – og i vandet, så de tre indslag nærmest snubler over hinanden fremfor at blande sig i en højere pikant forening.

Det er jo ellers ikke småting bryggeriet anpriser sig selv med. Jætten Ægir, der har lagt navn til bryggeriet, er den store gæstgiver for aser og vaner, og det er netop ved et af disse, at den nordiske mytekreds får sin afslutning med Lokes hån mod de andre guder og den efterfølgende grufulde straf, der varer til Ragnarok. Hvis det var dette bryg, der var blevet serveret ved gildet, var det næppe Loke, der var endt under giftslange, men værten selv … hvis ellers værten var heldig nok til at overleve Thors – og det andre fremmødte aser og vaners – vrede.

Det er uden sammenligning den kedeligste imperial porter/stout, jeg nogensinde har prøvet, og selv når jeg søger blandt almindelige stouts og portere, skal jeg lede længe for at finde nogen, med lige så lidt eller mindre smag og fylde som denne.

Tømmermændene, som de 10% alkohol i brygget giver, er til gengæld intakte og endda af en udsøgt kvalitet. Nej, det er ikke en ros …

*UPDATE 16/02-2016

Det viser sig, at det slet ikke er cognac-fade, brygget er lagret på, men amerikanske whiskyfade. Tak til den anonyme kommentator neden under for at gøre opmærksom på det. Indlægget forbliver nu alligevel som det er – man kan med nogenlunde held erstatte ordet “cognac” med “whisky” og “VSOP” med “Single Malt” … så er vi nogenlunde derhennead.

Min sammenligning med Nøgne Ø’s fremragende bryg slår til gengæld ikke helt til. Det får være, idet forskellen stadig er temmelig ens i betragtning af, at begge er Imperial porter/stouts, der er lagret på et eller andet alkoholisk af høj styrke.

Bloggeren undskylder for sin dumhed, påståelighed og uforsigtighed.