Ja, der var to af dem, øl fra Оболонь-bryggeriet i Ukraine, nede i den lokale kiosk. En светлое пиво – en lys øl … eller måske en pilsnerøl – således oversætter Google i hvert fald udtrykket idiomatisk. Men dagens øl benævnes “Lager” med latinske bogstaver såmænd jf. overskriften og dermed er forvirringen total, for hvad er så den egentlige pilsner? Er det nærværende Lager, der må være en pilsner, fordi “Lager” er den gængse angelsaksiske betegnelse for en pilsnerøl – eller er det светлое пиво, der er den egentlige pilsner, fordi dette kan oversættes idiomatisk? Vi må kunne se i øjnene, at det er fuldkommen umuligt, at et bryggeri skulle kunne producere to forskellige pilsnere – altså fuldkommen umuligt, simpelt hen, og ja, det bliver mere sandt af at jeg hæver stemmen og gentager mig selv, JA DET GØR SÅ!
Jeg fik faktisk i skrivende stund mistanke om, at der rent faktisk er tale om samme øl, denne og Магнат, men der er alligevel sikre tegn, der viser, at der ikke er tale om samme bryg. Ved at granske anmeldelsen af Магнат kan jeg konstatere, at de to øl simpelt hen ikke smager ens. For det andet indeholder de angiveligt ikke lige meget alkohol. Det er i øvrigt en spøjs måde, alkoholprocenten angives på på disse ukrainske øl. Der står, at de indeholder “ikke mindre” (не менее) end 5,2 % for Магнат’s vedkommende, og 5,0 for Lagers. “Ikke mindre”! Er det ikke bare fantastisk – på de kanter angiver man ikke præcis hvor meget alkohol, der er i en øl, man angiver i stedet hvor meget man minimum kan forvente der er – hvor meget, lettere parafraseret, man så må sige har krav på.
Vurderer man på udseendet alene, kan man nu godt blive snydt – i hvert fald så snart øllet har forladt flasken. Det er lige så lyst gult som Магнат, og lige så gennemskinneligt. Heller ikke her er der nævneværdig forskel på flaskens gennemsigtighed før og efter at øllet er skænket. Kigger man dog grundigt efter, vil man opdage, at denne øls skum er væsentlig luftigere – det mere bobler, end det egentlig skummer.
Duften rammer næsen næsten før brygget rammer bunden af glasset. Det er ikke verdens mest interessante duft. Den er meget generisk humlet og kornet, men samtidig er den også gennemtrængende, fyldig og frisk. I virkeligheden undrer det, hvor duften egentlig kan komme fra, for brygget virker faktisk ikke kradsbørstigt humlet. Det er en påmindelse om, at fylde ikke er det samme som styrke.
Dette oplever man også i smagen, hvor humlen faktisk ikke er særlig kraftig. I styrke og karakter minder den om en Hof, og der er langt til de kraftigt humlede pilsnere, som Øko-Thy eller Skagen Bryghus’ Drachmann. Bitterheden klæber sig nok til midten af tungen, men den er slet ikke i nærheden af at kamme over i noget besk eller harsk. Alligevel virker brygget overraskende fyldigt med en tydelig humlesmag – noget min viv kunne bekræfte efter at vi havde kyssedes, og hun erklærede, at den øl smagte da aldeles grimt. Således fik vi også opklaret præcis hvor humlen lå i sagen om, hvad det præcis er ved øl, hun ikke bryder sig om.
Den fyldige bitterhed holder effektivt vandigheden fra døren, og der er ingen negative overraskelser som syrlighed eller metalsmag. Begge dele var til stede i Магнат, og det er der, smagen for alvor adskiller sig, og overbeviser mig om, at det alt andet lige må være en anden øl. Den gode humleoplevelse gør det ydermere til en bedre øl end Магнат
Bryggeriet Оболонь formår at yde øl med kyrillisk skrift på etiketterne en vis ære. Det er ikke store kunstværker, bryggeriet byder på, men ganske solide standardøl ikke desto mindre.
Seneste kommentarer