Tyndere end standard …
Aldrig så snart man har lavet lidt larm over, at ens bloggerkollega er blevet taget ved næsen af Berlingske Tidende, så tropper selveste den ansvarshavende chefredaktør op for at fremvise sin ‘øvelse i grundlæggende damage control 1’. Jeg kan ikke lade være med at være en smule beæret over, at et af landets absolut største og mest autoritative dagblade finder min blog værdig til at offentliggøre en berigtigelse, eller ‘præcisering’ som det jo så eufemistisk kaldes.
Hvor meget, der stammede fra Berlingskes egen research og hvor meget der var planket fra P77-artiklen, kan vi skændes om til dommedag, men jeg synes i hvert fald, det er fint at Berlingske kommer med en præcisering, og jeg vil derfor heller ikke længere fraråde bloggere at tippe mediet i fremtiden.
Men tilbage til øllet – som en anden kommentator skriver i samme tråd … Dagens bryg er sponsoreret af Christopher, og er endnu et bryg i Carlsbergs nye ‘Carls Selection’-serie, som kan fås til ikke voldsomt mange kroner og ører i bl.a. Kvickly.
Den blev nydt i selskab med en af Lindas gamle bekendte, Rasmus, der i en periode har boet og arbejdet i Skotland. Jeg har selv frekventeret Skotland en del, og elsker landet som var det mit eget, så vi havde en masse at snakke om, mens det gode øl flød i stride strømme.
Derefter tog vi fat på den her. For den skulle vise sig ikke at høre under ‘det gode øl’.
Uagtet bryggeriets fine indpakning kommer brygget kedeligt fra start. Lige fra begyndelsen er det meget for ikke at sige lidt for velkendte noter af jævn standardpilsner, der møder en i det visuelle udtryk og duften. Friskheden er intakt, men det varlser oftere ilde end vel. Humlen er i det mindste det mest markante i en lidt for let bouquet, og de syrlige noter af græs kunne have vinklet forventningerne over i det mere spændte, men da også dette indslag glimrer ved sin slattenhed får det snarere brygget til at virke syntetisk og metallisk.
Aromaen er tilbageholdende, omend nogenlunde markant. Humlen er skarpt afrundet og markant. Humlesmag og vandsmag er klart adskilt, men bare det, at sidstnævnte er til stede vidner om bryggets svag- og vaghed. Og hvor der skulle have været en eftersmag, sætter brygget helt ud. Spiserørets dyb er også glemselens dyb.
Undervejs ændrer brygget karakter, og en diffus sødme indfinder sig. Denne er i bedste fald til mere forvirring end velbehag, for sødmen virker mærkeligt metallisk og syntetisk idet den aldrig heller får lov at folde sig ud.
Brygget er lanceret som del af en slags specialølserie, men jeg har prøvet en hel del industrielle standardpilsnere før, der er væsentlig bedre end denne – inklusive i øvrigt Carlsbergs egen.
Selection? Glem det!
