– Det hjælper ikke …
… på en øls kvalitet at stave dens navn etymologisk. For at en øl skal være god, bliver man nødt til at lave den ordentligt – ja, det er en cirkulær argumentation, jeg ved det godt. Min undskyldning er, at sidstnævnte pointe er sekundær i forhold til førstnævnte, altså – bare fordi byen, hvor pilsnerøl kommer fra hedder Plzen, så hæver det simpelt hen ikke øllets gunstige parametre at stave ‘pilsner’ på en fancy, kvasietymologisk måde.
Det er først og fremmest det, man konkluderer efter at have smagt den første af Carlsbergs nye Testøl. Allerede udseendet afslører, at denne øl formentlig ikke er noget særligt. Den ligner en ganske almindelig pilsner, selvom skummet måske lige netop sniger sig op og bliver lidt mere fyldigt, end hvad man er vant til. Duften er kornet og humlen synes at være på den søde side, selvom det kan være svært at afgøre, når bouqueten er så svag.
Svag er smagen i grunden også. Den smule man kan smage afslører måske en kende mere fylde, end almindelige standardpilsnere herhjemme, men faktisk ikke engang på linje med Carlsbergs egen Premium, der som bekendt også ligger end kende højere end den laveste fællesnævner. Den smule humlesmag, der kan spores, er måske også på den lidt sødere side, men ellers er den letmetalliske bismag den samme, som man tit finder i dansk øl. Selvom den måske er marginalt bedre end det billige discountsprøjt, de unge tyller i sig, hvis de ikke vil skilte offentligt med, at de hellere ville drikke Breezer, så er Carls Plzner alligevel en middelmådig genudsendelse af et middelmådigt remake af en middelmådig pilsner.
I det hele taget lover den ikke godt for Carlsbergs ølvalg denne gang. Ganske vist er denne øl den mest upopulære i skrivende stund (den får kun 15% i modsætning til henholdvis 40 og 44 til de to andre) så der er da fortsat en teoretisk mulighed for, at jeg nu er gennem det værste.
Det er imidlertid ikke Ekstra Bladets ølanmelder, Ole Madsens opfattelse. Han tipper denne øl til at være den næstbedste af testøllene. Jeg håber ikke, at han har ret, for så bliver det et par kedelige øl, jeg skal igennem. På den anden side giver han nærværende øl fire ud af seks stjerner, hvilket man i bunden af indlægget vil kunne se, at jeg synes er lidt på den gavmilde side. Det var jo også selvsamme Ole Madsen, der gav Flensburger Pilsener topkarakter tidligere på året, og selvom det da også er en udmærket øl, så synes jeg faktisk den gode Ole har en vis tendens til at overdrive, hvor begejstret man har ret til at være.
Denne øl vækker i hvert fald ikke megen begejstring hos mig, og jeg ser ingen grund til at købe den igen. På samme måde havde jeg det med vinderen af 2003-ølvalget, Dark, der da heldigvis også afgik ved en stille død i 2007. Vinderen af det første ølvalg fra 1997 er til gengæld blevet husets foretrukne ikke-økologiske øl, nu hvor den kan fås for rimelige penge i Fakta, og indtil videre forbliver den også den suverænt bedste, jeg har prøvet af de forskellige valgøl.
