Indfriede forventninger …
Jeg vil ikke påstå, at jeg indtil videre er gået i en stor bue om Carlsbergs relativt nye ‘Brewmasters (sic) Collection’-serie. Jeg er vel gået i en lille bue om den, eller – jeg har i hvert fald aktivt ignoreret den, da jeg har syntes, at den udstrålede selve essensen af en stor aktør, der prøver at efterligne små konkurrenter, der har overhalet giganten inden om på kvalitet.
Ud over urbane farver og hipsteragtige skrifttyper og logoer placeret proaktivt og dynamisk på sigt iøjnefaldende steder på emballagen, er det også angivet med små diagrammer, hvor sødt, bittert og farvet brygget er. Det sidste er nok til størst hjælp, da brygget vist udelukkende er lanceret i dåser. Kigger man godt efter opdager man desuden, at brygget er fremstillet i Sverige på licens … at kategorisere de øl jeg prøver skal nok ende med at give mig flere grå hår i hovedet end alderen.
Ja, megabryggeriet Carlsberg skal jo på en eller anden måde vinde de tabte markedsandele tilbage, og så sætter man jo den store markedsføringsmaskine i gang – kvaliteten er det fortsat så som så med. Det var i hvert fald fordommen – eller forventningen.
Forleden var jeg så i Irma på Islands Brygge, og der stod så, hvad noget kunne tyde på var restlageret – en lille flok California Steam Beer. Oprindeligt var der flere bryg i serien, men de var så åbenbart blevet afsat.
Når nu jeg alligevel var der, og de så så alene ud, og jeg manglede noget at anmelde og alt det der. I aften skulle den så prøves, og forventningerne blev i det store og hele indfriet.
Selvom der er tale om amerikanskinspireret ale på en eller ande måde brygget på damp, ligner det mest af alt en klassisk pilsner – lige et par toner mørkere end Carlsbergs korngule standardsprøjt, men med det samme kridhvide og skrøbelige skum, hvis fald bedst sammenlignes med et blylod nær et supermassivt sort hul i centrum af en middelstor spiralgalakse.
Duften virker sprød – eller snarere skrøbelig og mestendels metallisk med en vag baggrund af noget frisk og krydret humle. Ønsket om, at det krydrede islæt var stærkere er stærkt, men det forbliver et fromt ét, der i modsætning til forventningerne ikke bliver indfriet.
Ved første mundsmag virker brygget nogenlunde fyldigt. Det næste indtryk er af sæbebobler, for udenpå virker brygget ved første øjekast spændende, flot og storladent, men viser sig snart at være hult og skrøbeligt. Initialt mærker man et krydret blæs af amerikanske humlesorter, men det fordamper lige så hurtigt som det melder sin ankomst. Vi er ikke færdige med sæbeboblerne endnu, for den noget klæge, metalliske eftersmag kunne faktisk også godt minde lidt om opvaskemiddel.
Brygget er dog langt fra udrikkeligt, og bismagen af sæbe er heldigvis forbigående. At kalde brygget noget med damp (steam) er imidlertid passende på flere måder end bryggeriet sikkert vil være ved. Smagen fordamper lynhurtigt, hvilket næsten gør skuffelsen større, end hvis hele øllet havde været kedeligt, for lige i starten virkede det faktisk lovende.
Tilbage står spørgsmålet hvad det er for en samling, den svenske brygmester har samlet sig. Hvis ikke jeg finder de sidste, får jeg det aldrig at vide, og det har jeg det egentlig ganske afslappet – ja ligefrem indifferent med.
Forventningerne til Carlsbergs nye hipsterserie er i hvert fald indfriet – desværre, fristes man til at tilføje.
Min kommentar til din anmeldelse California Steam Beer er ikke så negativ, idet er vældig egnet som aperitif, men ikke en øl til mad.