Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

California Lager, Ørbæk

2015-09-03 17.00.28Spild af god humle …

Simcoe, Cascade og Citra … Ja, de forstår at forventningsafstemme til de høje niveauer, Østfynske økologiske Ørbæk. Desværre er det ofte sådan, at de ikke helt kan holde, hvad de forventningsafstemmer til, så man bliver skuffet, når man sætter glasset for munden.

Sådan har man det også, når man har prøvet deres ellers flotte California Lager. Brygget dufter ellers så nydeligt efter skænkning. Små bitte grannnåle borer sig ind i næsevæggene, og begejstringen melder sig spontant ved tanken om, at samme grannåle snart skal bore sig ind i tungen.

Det er netop idet grannålene ikke borer sig ind i tungen ved berøring med smagsløgene, at begejstringen omtrent lige så spontant aftager. Der er såmænd stadig tale om amerikansk inspireret pilsnerøl, men nu er der snarere tale om Budweiser og Miller’s Draft end Samuel Adams‘ eller Brooklyn Brewerys fine bryg.

Indholdet af vand er så tæt, at det mere minder om en humlelæskedrik end en øl. Dermed er de tørstslukkende og forfriskende egenskaber for så vidt intakte, mens de fine humler nærmest er druknet, og slet ikke får lov til at folde sig ud.

Den så ellers også fin ud – nydeligt appelsinorange kronet af et fnuggende hvidt snelandskab, der ikke sådan lige smeltede. Men den vellykkede visuelle præstation kan bryggets smag altså slet ikke leve op til.

Det er – trods Cascadens punktvise tilstedeværelse i form af en anelse gran – faktisk spild af god humle.

2-stjerner

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 11. juli 2016 — 19:17

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme