Ikke specielt attraktiv
Det er jo i grunden for galt, at jeg endnu ikke har anmeldt et eneste bryg fra det feterede og anmelderroste Amager Bryghus. Amager er jo trods alt den ø, jeg bor på – og i mange år har boet på, før jeg flyttede til Nørrebro og siden Århus (ja, sådan blev det stavet dengang) hvor denne blog tog sin begyndelse.
Men nu er jeg tilbage, så nu findes der ingen undskyldning (som om der fandtes nogen i forvejen … Vel, de har faktisk været svære at opdrive i Vestdanmark, omend ikke umulige). Jeg lægger ud med en belgiskinspireret blond. Bryggens Blond, hedder den og er opkaldt efter Islands Brygge, som er det første af øen, man rammer, når man går fra Rådhuspladsen forbi Tivoli og Ny Carlsberg Glyptotek og over Langebro.
I dag er det et af de mest attraktive boligområder på Amager med eksklusive lejligheder, der dårligt kan købes for penge med udsigt til Kalvebod Brygge på den anden side af havneløbet, hvor den ene kolos i stål, glas og beton med store blinkende reklamer pryder havnefronten. Ikke som vores lille lejlighed i Ørestad Nord, hvor udsigten byder på Fælled med træer og buske så langt øjet rækker og natlige koncerter med nattergale i tusindvis – jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.
Bryggens Blond er en overgæret lys øl – en pale ale om man vil, men det er der ikke tale om, fordi den er belgisk inspireret. Vel, flot er den i hvert fald – appelsinorange med lifligt brusende, omend ikke særligt holdbart, næsten citrongult skum. Duften indeholder også citruselementer, sød appelsin og syrlige æbler.
Smagen er skarpt bitter og præget af frisk træ og gær. Det er en skrap, uforfalsket, ligefrem bitterhed, der desværre også ledsages af alt for lidt fylde og alt for meget vand. Man ønsker at selve smagen blev forstørret op, for brygget føles vandigt og tyndt, mens smagen – omend markant – bare ikke er stærk nok. Rigtig god er smagen forøvrigt heller ikke. Den er en tand for meget på den gærede side.
Ind imellem er der glimt af skarpe – men ikke vedvarende – indtryk af grapefrugt og græs. Det giver brygget et forårsfrisk præg, der desværre ikke brænder ordentligt igennem, men snarere minder en om, hvad man går glip af, fordi brygmesteren ikke gider gøre sit arbejde ordentligt. Øllet ender på trods af nogle interesante takter med at være middelmådigt og minde mere i attraktion om en treværelses i Urban Planen end en penthouse på Islands Brygge.
Synd er det, og ikke den bedst tænkelige debut for Amager Bryghus. Jeg har dog hørt et rygte om, at Islands Brygge ikke er det rigtige Amager (og det er Ørestad Nord, hvor jeg bor, heller ikke ifølge samme rygter) – i gamle dage var det for usselt, og i dag er det for mondænt. Måske har Amager Bryghus bare valgt at lave en kedelig øl, fordi Bryggen også i deres øjne ikke så’n rigtigt er Amager – og derfor gemmer de ekvilibrismen til senere?
Vi får se. Denne er i hvert fald ikke den eneste øl fra den skønne grønne ø syd for København, der skal anmeldes her. Flere er på vej, og jeg håber, det går bedre næste gang.
