Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Brown Boobies Falling, Amager Bryghus (Det løse I)




2017-07-03 18.48.14En cirkel sluttes …

Nej, vi springer ikke med det samme ind i Amager Bryghus’ store lovende 2017-kollektion. Vi starter stille og roligt ud med en af de løse, for lissom at starte lidt langsomt – som en prolog, ligesom ved det nys startede Tour de France. – Uden yderligere sammenligning i øvrigt, thi flaskerne fra Amager Bryghus indeholder kun naturlige ingredienser … i den udstrækning danske ingredienser kan være naturlige med Esben Lunde Larsen som minister på tredje år i træk, og i hvert fald langt færre syntetiske stimulanser end dem som cykelrytterne tyller i sig både peroralt og intravenøst på og mellem de lange etaper. Det er i øvrigt også derfor, jeg ikke gider cykelsport længere.

Egentlig er der ikke så meget prolog over brygget – især ikke i betragtning af, at det er fra sidste år, og at der er tale om en natsort porter på 7,5%. Det mest spændende for mig rent personligt er dog, at jeg faktisk har været med til at brygge dette bryg … en lillebitte smule i hvert fald. Jeg var der, da det blev sat over, og jeg var med til at trække den kogte urt ud af mæskekarret.

Om det kan man læse her, hvor man også kan se billeder af bryggeren Mike Murphy fra Lervig-bryggeriet, der samarbejdede med Amager Bryghus om brygget. Det bliver ikke sidste gang, kan jeg afsløre, at samarbejdsbryg vil blive behandlet i løbet af temaet.

Men skønt er det at få lov til at smage på et bryg, man selv har været med til at lave … sådan da. Brygget skummer ikke voldsomt – måske fordi det kræver lidt tålmodighed at få krænget det seje bryg ud af emballagen. Til gengæld er skummet nydeligt orangefarvet, og har dermed i kulør og kvalitet, hvad det måske ikke har i kvantitet.

Umiddelbart kan bryggets duft være lidt svær at pinpointe. Lidt lakrids, friskkogte nye kartofler, vanille og en smule alkohol. Så går det nemmere med smagen. En kop kaffe med nydeligt velafstemt bønnemængde og med kokossen præsent, men aldeles velafstemt. Den kan smages som en gennemtrængende sødme – ikke ulig den man får, hvis man spiser en ‘Bounty’ uden at indtage kokos og chokolade hver for sig.

Diskret og smagfuld engelsk lakrids – engelsk fordi den ikke er sød, diskret, fordi den ikke kæfter op over for de andre ved kaffeseselskabet – melder sin ankomst tillige med en tungere sødme af rørsukker. Efterhånden blander snakken om de små borde, og klirren af de fine kaffestel sig lige netop på den måde, så ikke ét ord kan forstås af hvad der siges, idet kvantespringet til den ultimative hygge tages.

Og sådan fortsætter det, så længe der er bryg i glasset. Og med mindre man er en douchebag, en hyggedræber og en partykiller vil der være bryg i glasset i ganske lang tid. For brygget holder sin forskelligartethed tiden ud, an ansporer nyderen til at – ja, nyde frem for bare at hælde det i sig.

En rigtig hyggeøl. For mangfoldighed er hyggeligt.

Og skulle man allievel komme til at kede sig, er der som altid spændende historier på flaskerne. Ligesom med øllet, giver Amager Bryghus aldrig køb på underholdningen. Men dén må læserne selv opsøge ved at købe sig en flaske …

5-en-halv-stjerne




Updated: 7. juli 2017 — 15:49

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme