– Så hellere en brownie.
Hele familien var taget til hovedstaden på ferie i sidste uge. Der blev set seværdigheder og truffet gamle, og knap så gamle venner i Danmarks smukke hovedstad, der ganske vist til tider næsten lignede Venedig mere end København.
Således fandt vi os selv torsdag formiddag på en café i indre by med en god ven og kontakt i tegneseriemiljøet, og efter at have nydt en overdådig brunch, blev Aslak, min papsøn, sendt op til bare for at købe os tre brownies.
Kort efter kom tjeneren kækt anstigende med tre brown ales …
Og så gik tjeneren tilbage med de to af dem, for jeg kunne jo lige så godt prøve en af dem, nu var de var blevet åbnet. Vores brownies kom da også lidt senere. Ørbæk plejer at imponere jævnt med deres økologisk øl, og derfor var min glæde da også stor ved, at det lige netop var derfra beværtningen havde sine øl.
Udseendet gav nu ikke de store forventninger. Det er en relativt mørk øl, men er nok alligevel en af de lyseste brown ales, jeg har set. Den bruser mere end den skummer, og ligner i det hele taget tynd Coca-Cola lidt for meget. Duften er ganske sød, hvilket ikke får den til at virke mindre som en sodavand, men man kunne jo være heldig, om det så i det mindste var en sød øl.
Det er det desværre ikke. Brygget er overordnet set temmelig tyndbenet, og der er praktisk taget intet til den søde tand. Der er en godkendt bitterhed ved mandlerne, og en egentlig ganske habil eftersmag, hvor karamelsødme blander sig med en bitterhed præget af nelliker og gran. Men selvom eftersmagen redder meget, forbliver den for vandet og for uinteressant til, at den kan kaldes over middel.
Jeg undskylder på forhånd overfor bryggeriet, fra hvem jeg bruger dagens illustration, at jeg har brugt denne uden at spørge om lov først. Nogen gange er hyggeligt socialt samvær med familie og gode venner dog vigtigere end ølbilleder, og det er kun godt, når hyggen når højder, der får én til at glemme den slags.
