Frisk og krasbørstig
Boston … Brooklyn … Jo, der er nok forskel. Alligevel troede jeg længe, at de Samuel Adams-øl, jeg gik og drak, var netop de der amerikanske øl, som jeg havde prøvet tidligere, og som i grunden smagte rigtig godt. Indtil jeg så omsider fandt ud af, at der rent faktisk var tale om to forskellige bryggerier.
Og nej, jeg er ikke så meget geografisk analfabet – de der kender mig personligt, ville nok snarere sige tværtimod – at jeg ikke kender forskel på Brooklyn og Boston. Og det er da også dobbelt glædeligt, at man så har to gode bryggerier i stedet for bare et, så de på hver sin vis kan udvikle gode produkter.
India Pale Ale – og East India Pale Ale er det samme som IPA – er min favoritøl til stærk mad. I går aftes gjaldt det tortillas med resten af en langtidsstegt fugl fra i forgårs, garneret med creme fraiche, salat og masser af sambal oelek. Det er noget med den stikkende bitterhed, der lægger sig godt til den brændende fornemmelse, og friskheden der samtidig gør det vederkvægende, der gør, at jeg finder det ekstra velegnet. Det kan desuden nydes koldt, uden at det derved mister smag, og det er jo heller ikke så ringe endda, når ellers smagsløgene står i fuld lue af chilien.
Og i denne øl kan man i den grad tale om stikkende bitterhed. Det er nærmest som om den også brænder i munden, så bitter er den. Og hvor elegant det er, at usædvanligt kraftig bitterhed hverken betyder tør eller besk – endsige harsk. Bitterheden er, som kun ordentlig humle kan give det. I dette tilfælde East Kent Golding, ifølge hjemmesiden.
Øllet er samtidig fantastisk lifligt og krystalklart og hårdt som stål i smagen. Det har en ledsagende sødme af bær – brombær tænker jeg, eller andre bær, der smager sødt uden at smage voldsomt markant. Det matcher i smag bouqueten, der er også er skarp og friskt blomsteragtig med dominerende noter af hyldeblomst, og ledsagende af roser.
Som glasset tømmes kan man beundre skummet, der bliver hængende i lange mønstre. Indledningsvis ligger det som en fast, råhvid krone over det kobberorange bryg. Det er alt i alt en gennemført IPA, hvis særkende det er, at den formår på én gang at være både frisk og krasbørstig.
Og således fik I øllets karakteristika beskrevet i omvendt rækkefølge af, hvad jeg plejer. Jeg håber på, at kunne holde læserne lidt til ilden ved ikke altid at gøre tingene på samme måde, så det bliver nok ikke sidste gang.
