Lidt på godt …
Jeg troede egentlig, de var udgået. Men jeg fandt denne i en af Danmarks største Netto-butikker på Kongelundsvej på Amager. Der hvor jeg også fandt den østrigske Radler-rædsel midt i juli. Brew Cat – Ørbæks serie af billige specialøl til Netto-butikkerne – og måske til andre af Dansk Supermarkeds butikker, men i så fald har jeg ikke lagt mærke til dem, har præsteret en respektabel IPA, og en uforskammet ligegyldig Dark Ale. Nu gik den ikke længere – når jeg sådan fandt den her til omkring ti kroner i Netto, var der ikke andet for, end at gøre serien færdig. Så behøver jeg heller ikke spilde min eller læsernes kostbare tid med Brew Cat-bryggene længere end allerhøjst nødvendigt.
Min gode ven Ole, der blandt andet står for denne perle af en tegneserie om, hvad det vil sige at være ølentusiast har meget rammende udtalt noget i retning af, at ‘Brew Cat er noget, BrewDog burde jage op i et træ’ – og deri har han inderligt ret.
Men nok om Ørbæks discountbrand. Uanset hvad, skal det bedømmes så frit for vores fordomme som muligt, så here goes …
Navnet passer i hvert fald. Det er et i grunden flot messingfarvet bryg, med et tæt hvidt skum. Holberg ville kalde dem krusseduller, men som gammel March-band-musiker (sækkepibe som bekendt) ved jeg selvfølgelig, at det rigtige ord er ‘kalvekrøs’. Man kunne også kalde dem kniplinger, eller blonder, som min bloggerkollega Brian Lund, ynder at kalde dem – de flotte mønstre, skummet efterlader på glassets inderside, som i dette tilfælde er ganske exquisite!
Duftoplevelsen er til gengæld at sammenligne med et par letbrugte billige tangaunderhylere … eller – måske ikke. Men nu vi var inde på blonder, var sammenligningen bare lidt for fristende. Men nogen stort olfaktorisk gravering efterlader brygget ikke næsevæggene. En vag syrlig essens kombineret med vag humle er, hvad det kan blive til. Det er ikke ubehageligt, men til gengæld manifest kedeligt.
Brygget vinder til gengæld lidt i smagen. Det yder en en letkrydret smag, hvor især den tilsatte kamille trænger igennem (nej, rent er øllet ikke). Lader man brygget hvile lidt i gabet, kondenserer der sig efterhånden en adækvat bitterhed af para- og cashewnødder. Efterhånden mærkes også lidt humle, der ikke bare smages, men faktisk også river lidt i brystet.
De gode takter modsvares desværre af en disharmonisk klæghed af gær. Brygget føles også for glat og blankt. Det glider alt for let ned, og foretrækker klart at være lidt ekstra kedeligt frem for at imponere unødigt. Det er discountspecialbryg som man kunne forvente det. På ondt, men trods alt også lidt på godt.