Tæt på helt i skabet.Okay, jeg indrømmer, jeg er lidt svær at få ned på jorden i dag. Jeg fik faktisk jordet Bryggeri Skovlyst, og deres højst tvivlsomme markedsføring ganske grundigt, og det har jeg tilladt mig at fejre med en af de fine øl, jeg fik af min storebrors søde familie til min fødselsdag.
Sig hej til ‘Bounty Porter’ fra Bryggeriet Skands i Brøndby. De har lavet et par øl specielt til Kvickly Allerød … og ja – de forhandles faktisk kun i Kvickly Allerød … eller … jeg har i hvert fald ikke set dem i Kvickly Englandsvej her på Amager, hvor jeg først købte den famøse Amager Juleøl. Så jeg tror faktisk det passer, og så er det jo fedt at have en storebror i Allerød, der kan skaffe én de varer, der rent faktisk kun kan fås lokalt.
Den anden, jeg ved de har lavet specielt til Kvickly hedder Julerød. Den har jeg også fået et eksemplar af, men afventer en besked fra bryggeriet om etiketten. Ja, det er det rene og skære deja-vu, men det er nu ikke for at ville afsløre dulgte motiver denne gang. A’mar! (Ordspil som altid intenderet).
Bounty Porter har jo nok sit navn efter det kendte mytteri på HMS Bounty i 1789, der endte med en statsdannelse på Pitcairn-øerne i Stillehavet. En chokoladefabrikant har i sin tid sørget for associationen mellem kokos og Bounty, og denne tradition bygger Skands så videre på nu. Om et sagsanlæg ligger for fra chokoladefabrikantens side, kan jeg endnu ikke oplyse om, men det skulle da ikke undre. Pointen er jo, at Bounty Porter indeholder kokos, og hvorfor egentlig ikke? Hvis lakrids, chili og ingefær skal puttes i øl, kan man vel også bruge kokos.
Man mærker tydeligt kokossen i duften. Den dufter faktisk ikke rigtig af andet, med mindre man er heldig at stikke snudeskaftet godt ned i glasset lige efter, at øllet er skænket. Så mærker man også en let karamelsødme og bitterhed af kaffe. Indtrykket af børnefødselsdagens flødeboller med kokos forbliver dog umiskendeligt. På den visuelle side gør brygget sig fint, med en natsort og meget tæt lød. Viskositeten er lige en anelse for tynd, men den rigelige mængde restgær redder meget. Skummet er til gengæld ikke noget at prale af. Det kollapser som sodavandsskum, er ikke helt brunt nok, og består blot af alt for mange store bobler og ingen cremet masse.
Men heldigvis, tænker man, skinner kokossen ikke så voldsomt igennem i smagen. Den er derimod præget af en solid kaffebitterhed, afrundet af rigelige mængder mørk chokolade, og jo, så er kokossen der også, men som en pikant berøring af sin egen specielle sødme. Det blander sig egentlig nogenlunde med bitterheden og chokoladen, men man mærker alligevel, at det er tilsat. Eftersmagen er tung af kaffe, næsten med et brændende indslag, som om der også var hældt en knivspids chili i brygget. Det er ifølge varedeklarationen dog ikke tilfældet, og det fortjener respekt, at man kan få brygget til at smage på den måde uden at tilsætte noget.
Det er alt sammen meget godt, ganske velkomponeret og alt det der. Alligevel skærer den tilsatte kokos en rift af noget syntetisk ind i tungens sider, og man bliver heller aldrig helt tilfreds med bryggets fylde. Sidstnævnte passer lidt for godt med den vandige viskositet.
Men det er alt i alt skønhedsfejl på en ellers udmærket og smagfuld porter, som jeg bestemt vil anbefale. Om det er helt som at befinde sig på Pitcairns strande tvivler jeg dog på. Jeg forestiller mig Pitcairn som et modbydeligt sted, hvor solen skinner alt for meget, og temperaturerne alt for ofte er over 25 grader. Den øverste grænse for, hvornår jeg synes, at vejret er rart.
Tværtimod er den brændende eftersmag, og den rare bittersøde kaffe/chokoladearoma jo en ren gave i det våde, kolde novembervejr. Så hvorfor Bounty Porter? Hvorfor ikke … Flødebolleporter?
