Boston American Pale Ale, Thisted Bryghus

Bitterhed, søde bitterhed …

Der er virkelig gang i de amerikanske temaer ude på bryggerierne. Ørbæk er i gang ligesom Svaneke – men i denne bloggers øjne med tvivlsomme resultater. Thisteds bud har vi faktisk også allerede været omkring, og det har været anderledes lovende.

Det er lykkedes mig at få fat i resten af serien – jeg husker ikke hvor, men de står rundt omkring til kr. 15,- stykket, hvilket jo ikke er uanstændigt for en halv liter, såfremt kvaliteten er af dén kaliber. Det fortsætter den imidlertid ikke med at være, kan jeg allerede afsløre.

Der er ikke meget at sige om bryggets ydre – det ligner pilsnerøl med ekstrafyldigt skum, som kun meget modvilligt forlader glassets inderside. Duften lover nogenlunde – der er lidt gran og tørt træ, der dog dæmpes lige lidt for meget af vandet. Frygten for kedelighed når akkurat at indfinde sig …

… og bliver så ellers gjort til skamme ved smagning!

Den første. spæde tår indfinder sig i mundens entré, og man tænker “nå, den smager da alligevel af noget mere, end den dufter”.

Slurken er nået igennem hall’en og har indfundet sig i dagligstuen, og man tænker “Okay, det smager faktisk af meget mere endda!”

Efter et mere end hyggeligt – snarere festligt og næsten for vildt middagsselskab, smutter brygget ud af bagdøren, og man tænker “hoooold kææææft mand!”

Der er tæsk til smagsløgene. Humlebitterhed GO LEÓR (som det oprindeligt hed før englænderne kom og ødelagde det hele ved at stave det “galore” vorherrebevares!) og mere til, samt … ikke så meget mere end det, egentlig. Det er bitterhed der er hovedtema, undertema og afstikker i middagsselskabets diskussionsemne …

Grannåle og tørt løvtræ blandder sig i skøn forening og med gevaldig kraft hele vejen gennem munden, og længe efter hænger stemningen efter den hyggelig (men måske lidt voldsomme) middagsgæst ved i form af en både kras og fyldig eftersmag af grankogler og bøgetræssaft.

De eneste, der går skuffede hjem er dem, der har sat næsen op efter en IPA-oplevelse. Bitterheden er der – bestemt. Men hvor fylden gerne leveres af blomstersødme, gær og malt i en IPA, leveres også disse af humlen – og kun humlen – i dette tilfælde.

Her møder vi selve bitterhedens essens. For nogle vil det være lidt for ensformigt, for vi ved jo alle, at øl også kan smage anderledes, end bare bittert … men det behøver det ikke. Det er hermed bevist.

Brygget er ikke økologisk, det er tilsat ascorbinsyre, det er filtreret, og hist og pist har jeg fundet øl, der på en eller anden måde har smagt bedre – trods alt. Det er alt hvad jeg kan kritisere det for. Thisted Bryghus’ amerikanske tema er kommet flyvende fra start og vinder fortsat højde. I modsætning til flere andre danske bryggerier kan bryggeriet i Thy faktisk gøre amerikanerne kunsten efter.

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!