Et af mine værste mareridt, noget af det jeg frygter mest, det, der virkelig kan få min verden som ølblogger til at bryde sammen, er sket …
Filen med et billede, jeg har taget af en øl, er ødelagt …
Det var også fordi telefonen skulle gå ud i samme øjeblik, jeg tog billedet. Batteriet trænger efterhånden til udskiftning, og den gode af mine opladere havde jeg glemt på arbejde, så jeg tog jo af sted mod Høkeren i Ravnsborggade med en halvvejs flad telefon … Nævnte jeg i øvrigt, at Øresundsbroen var gået op og Damhussøen tørret ud?
Vel, nu hvor jeg ikke har andre muligheder, har jeg bommet et billede fra nettet. Så håber jeg, at copyright-gribbene ikke kommer efter mig. Men hvis det er bryggeriet, der ejer billedet, skal de da selvfølgelig have lov til at blive fri for den gratis reklame jeg giver dem, hvis de bliver emsige over, at jeg har vovet den formastelighed at offentliggøre et skilderi af deres øl, som jeg oven i købet anmelder.
Anyways … det var den anden øl, jeg prøvede fra Nørrebro Bryghus den eftermiddag, efter at jeg havde været konsulent på et par gode gamle venners gaveindkøb minutterne forinden. Egentlig havde jeg jo ladet antyde, at jeg ikke rigtig gad IPA for tiden, men da de andre bryg på ølkortet notorisk var udsolgt, virkede IPA som det sikre valg. Det er trods alt sjældent, at en IPA ikke gør godt på et eller andet niveau.
Mine noter er noget sketchy. Jeg noterer jo analogt, dvs. i en notesblok med en kuglepen. Kuglepennen besad jeg, men notesblokken havde jeg i et anfald af grænseoverskridende stupiditet ladet blive hjemme. Jeg skal ud og lege med Marcus og Joachim – oven i købet i Høkeren i Ravnsborggade, og jeg tager ikke højde for den mulighed, at jeg måske vil komme til at prøve en ny øl den dag … Det må være demensen, der så småt melder sig – jeg er jo også over 40. Vel – bagsiden af ølkortet kom mig til hjælp, nu hvor min plan B var løbet tør for strøm (og havde ødelagt billedet af øllet … grrr!) Jeg ved ikke, om det var det gode selskab, eller publikum til motionsløbet i nærheden, der distraherede mig så meget, at det kun blev til sølle 5 linjers skriblerier. Anmeldelsen bliver nok noget kortfattet, men så er det jo så meget desto heldigere, at seks års bloggeri har lært mig at træde vande, hvis jeg mangler noget at skrive om. Se bare, hvor meget her allerede står, før vi end er nået til brygget.
Jeg har noteret, at brygget har en mestendels frugtig duft, og endda brugt hele to steder på papiret til at notere det. Den har nok været frugtig på én eller anden måde, men det er kun i ringe grad udspecificeret konkret. Citron, nævner jeg i fjerde linje (og her er det måske passende at indskyde, at 1. linje er overskriften, og 5. linje er en delvis ulæselig krussedulle, som jeg slet ikke er sikker på, har noget med anmeldelsen at gøre) – og det er jo i virkeligheden mere syrligt end det sådan er decideret frugtigt.
Ellers fremgår det, at brygget er bittert, skarpt, friskt og altså relativt frugtigt. Jeg husker det dårligt, og det er nok igen distraktionsmomenterne (og fik jeg nævnt demensen? Jeg er jo trods alt over 40). Umiddelbart husker jeg det mest som bittert og krasbørstigt, letgæret og ganske rigtigt med et pust af citrus, der nok har været mere ovre i det citronede end det appelsinede.
Så – til den skarpe side, men stadig sådan lidt i midten af vejen uden at rage hverken særlig meget op over sine IPA-fæller, eller være til den ene eller den anden side.
Omend den har været så anonym, at den ikke blev den primære underholdning i det gode selskab, har den nu nok været lidt mere end bare en jævn fornøjelse.
Elsker det! Mere!
Bare vent … 🙂