Regulær overraskelse
Forventningerne er presset noget i bund oven på den sidste øl fra Gourmetbryggeriet. Harboes forsøg på at efterligne amerikansk mikrobryg resulterede i noget, der mere lignede amerikansk standardbryg. “Jamen er det ikke sådan lidt derhenad?” NO IT AIN’T! – For nu at sige det på den lokale dialekt. Det er faktisk i stik modsat retning af, hvad det burde være.
Nu prøver jeg så med et bryg, der i hvert fald geografisk ligger lidt tættere på de hjemlige himmelstrøg. En sydtyskinspireret Bock, eller en bock gange en bock, hvis man skal tro navnet. Hvad det præcis vil sige, at stilen er ganget med sig selv skal jeg ikke kunne sige. Hvis der var tale om en dobbelbock, skulle den have heddet 2Bock, og ikke Bock² (alt-kode: [alt]+0178 hvis nogen vil vide, hvordan man skriver 2 i eksponentiel notation). Redaktionen er i vildrede om hvilken stil der egentlig er tale om. Men i mangel på bedre kategoriserer jeg den som en bock.
Navnet til side gør brygget markant indtryk allerede ved skænkning. Bouqueten er kraftig og anmassende af efterårets gærede frugter blandet med et syrligt indslag af ananaskirsebær. Det er ikke syndeligt velgørende, men bestemt karakterfuldt. Det kan man ikke sige om det visuelle indtryk, der tager sig temmelig slattent ud. Omend selve brygget er flot kobberrødt til rødbrunt, falder skummet som et blylod, og når at forsvinde helt, hvis man tager sig bare en smule tid til at smage på varerne.
Og det tager man sig. For endelig træder brygget i karakter, og gør de lave forventninger til skamme. Man overraskes først af den mægtige fylde. Den er overvejende alkoholisk og ellers præget af en bittersød blanding af svesker og valnødder. Bitter- og syrlighed tager efterhånden mere og mere over, og fortrænger de i forvejen til baggrunden forviste søde noter. Ananaskirsebærrene gør således også deres indtog i smagen, hvor de især slår løs, niver og river i gane og mandler.
Det er kraftigt og hårdtslående, og elegant som en flok elefanter i vild galop. Men hvad brygget måske mangler i nuancer og elegance har det tifold i kraft. Den noget uskønne blanding af valnøddesnaps, svesker og ananaskirsebær er afgjort ikke for dem, der leder efter den helstøbte eller for den sags skyld simple øloplevelse.
Behøver jeg sige, at den i øvrigt ikke bare giver Harboes katalog, men også Gourmetbryggeriets andre bryg baghjul? Næppe.
