Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Black Liquorice Stout, Midtfyns Bryghus

Snyd uden ordentlig effekt

Jeg har besluttet mig for, at hver gang jeg anmelder en øl fra nu af og til afrejsen til Irland, vil jeg tage den, jeg har størst forventning til. Sådan kan jeg forhåbentlig stadig nå at anmelde de bedste af de alt for mange øl jeg har tilbage i køleskabet. Således i dag Liquorice Stout fra Midtfyns Bryghus.

Det er jo åbenbart så ‘in’ for tiden at putte lakrids i alt muligt, så hvorfor ikke i øl? Det er nu ikke nogen ny ide – Thisted Bryghus har alle dage tilsat deres Limfjords-Porter lakrids, så hvis Midtfyns Bryghus tror, at de ud over at være trendy også er trendsættende og nyskabende, tager de så grueligt fejl. Øllet blev ellers købt i sommerferien, der også i år gik til København, og det endda på et af de vildeste nye trendsteder – Torvehallerne tæt på Nørreport. Det er bestemt et besøg værd.

Men vi ved også fra Limfjords-Porteren, at tilsat lakrids kan være medvirkende til at skabe endog aldeles vellykkede øl. Duften skuffer da heller ikke, selvom det ikke lige er lakrids, der springer i tankerne først. Det gør derimod … kage. Chokoladekage med et kraftigt indslag af vanille. Det er i sandhed en speciel – og overordentlig velgørende og lovende duft. Farven minder til gengæld meget om lakrids. Det er natsort med brusende lysebrunt skum – måske lige tyndtflydende nok til en ordentlig stout. Brygget er tydeligvis filtreret.

Duftens lovende karakter går desværre ikke igen i smagen. Der mærker man til gengæld i den grad den tilsatte lakrids. Det er ikke en diskret bismag eller et addendum til fylden, sådan som man kender det fra Limfjords-Porteren. Nej, det er en tør, anmassende og stikkende lakridssmag, som man kender det fra rent lakridspulver.

Et interessant indslag, men ikke just øl-agtigt, især når det opleves i den helhed, som det gerne skulle være en del af. Rundt om lakridspulveret mærker man de traditionelle stoutnoter af både sød og brændt malt, karamelsødme og et letbittert og langtidsholdbart humleelement i eftersmagen. Alt sammen sufficient velgørende, omend velkendt grænsende til det trivielle, og det kraftige lakridsindslag formår ikke rigtig at integrere sig i det øvrige smagsindtryk. Det er sådan lidt ved siden af, ikke rigtig afstemt, en mere sammensat end egentlig helt vellykket kombination – omend stadig velgørende, fyldig og aldeles velsmagende, så det er bestemt heller ikke noget mislykket bryg.

Det forbliver dog alt for tydeligt, at lakridsen er tilsat, og ikke formår at indgå som et naturligt element i brygget. Det er en snydeøl, der netop på grund af snyd ender med at mangle den integritet og balance, der ville gøre den rigtigt god.
4-en-halv-stjerne

Updated: 10. juli 2016 — 23:35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme