Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Black Betty, Beavertown Brewery




2016-12-18-23-12-30

Bedst af tre …

Beavertowns Black Betty er den tredje øl, Rådmand Lasse fra Aalborg havde med til mig i efteråret. Mens de to andre øl mestendels havde en god historie at fortælle … eller – det er jo ikke rigtigt. Den cubanske øl havde ganske vist ikke meget andet end sit oprindelsesland at prale ad, mens den baskiske jo faktisk både havde en god historie og god smag at byde på. Men det til side, var det stadig denne øl, Lasse gav de varmeste anbefalinger hvad brygkvalitet og aroma angår.

Det er en Dark IPA – en mere maltet udgave af den populære humlebombe, der ikke prydes af adjektivet ‘dark’. Dark er den så ganske afgjort. Den er faktisk natsort, men med en kækt brusende karaktér, der allerede dér adskiller den fra tunge, seje stouts. Skummet virker faretruende lavt og alt for hurtigt afbrusende, men aromaen, der hurtigt når næseborene bare vejret trækkes almindeligt gør enhver frygt til skamme. Sød mørk karamel og fyldig bitter humle kæler for hinanden og mindst lige så meget for lugtesansen i en næsten erotisk dans.

Lette, pikante variationer over det syrlige øger det sprudlende og liflige islæt. Lidt lime titter frem og påbegynder en vovet menage a trois, hvor ingen af bryggets forskelligartede elementer virker forstyrrende, men i stedet går op i en forrygende enhed. Syrlighed og rørsukker smyger, gnider og gnubber sig sanseligt mod mundens vægge, mens potent, mørkt træ samt eftersmag af lakrids og tjære potent pumper vellysten ind overalt, hvor brygget plasker rundt på tunge og gummer.

Det er en fuldfed IPA-oplevelse i kombination med en fuldfed oplevelse af mørkt øl. Ikke en mellemting, ikke et kompromis, ikke en kombination – nej, begge dele på én gang. Og så endda med en fræk syrlig medspiller på sidelinjen.

Og man  nyder småforpustet og veltilfreds mindet om oplevelsen ved eftersmagen, der sødt og småsyrligt kilder smagsløgene længe efter at seancen er fuldbragt. Bitterhedens styrke mærker man også – men at sødmen sådan bliver hængende så langt fremme på tungespidsen og endda indgyder lyst til mere endnu – det oplever man ikke tit.

I sandhed et velgjort bryg.

5-en-halv-stjerne




Updated: 5. februar 2020 — 16:32

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme