Adækvat overraskelse
Coops butikker har siden nytår – og vist nok også et stykke tid før – fået et nyt discountprodukt på ølhylderne, nemlig hollandske Bavaria. Det er en fortsættelse af en udvikling, jeg allerede har været inde på tidligere, nemlig at supermarkederne i mindre og mindre grad anser udenlandske standardøl for at være specialøl, og integrerer dem i almensortimentet, endda nogle gange til rimelige priser.
Man kan selvfølgelig undre sig, hvorfor Fakta i dette tilfælde ikke bare nøjes med at have det sædvanlige sprøjt på hylderne. Er der virkelig et forbrugersegment, der er tilbøjelig til at ville købe øl af dansk vandighedsstandard, men som vælger et udenlandsk produkt, når det er der? Som om vandigheden og discountstatussen ikke var rigeligt til, at folk i bund og grund var ligeglade? Vel, marketingtosserne i Coop må vel vide bedre … eller tro de ved bedre … eller også satser de – ja, de satser nok. Virksomhedsdrift er, efter DJØF-sproget at dømme i hvert fald, en mellemting mellem lotteri og roulettespil, så det rigtige ord må vel være en satsning, og så håber man ellers at tilfældighederne arbejder til ens fordel.
I modsætning til, hvad mange amerikanske brugere af sociale medier i øvrigt mener, skal man forresten ikke tro, at det var i Holland, der for nylig blev aflivet en giraf. Det passer altså ikke, selvom der cirkulerer flere påstande derom – undertiden endda med tilhørende landkort. Så skulle det være sat på plads.
Som øllet bliver skænket, rejser skummet sig kridhvidt og overraskende cremet over det boblende, korngule bryg. Skummet formår faktisk at klæbe lidt til glasset. Det ser man kun sjældent hos standardpilsnere. Duften emmer mest af korn, men også en smule af besk og ikke særlig elegant, omend overraskende kraftfuld humle.
I smagen er der også en overraskelse at hente. For selvom indtrykket af jævn standardpilsner er velkendt, og den friske vandighed, der kendetegner disse øl ikke ligefrem glimrer ved sit fravær, så formår bryggets humle, som man mærkede det i duften, alligevel at trække øllet en lille smule over det niveau, hvor det bare er jævnt.
Der er et par små bakketoppe af spænding, der udløser lidt glæde. Ikke at glæden er stor, endsige enorm. Men humlen giver øllet en besk kant, der lige netop stryger så meget mod smagsløgene, at man får lyst til at beholde det på tungen et par sekunder ekstra. Når det så har passeret svælget sætter en venligere, men ikke mindre interessant nøddebitterhed ved mandlerne ind.
Det hollandske standardbryg indeholder lige akkurat en smule mere, end man kan forvente af discountstandarden – det være sig herhjemme eller i udlandet. Brygget sprænger ikke nogen rammer for discountkategorien, men som adækvat discountøl formår det endda at være end lille smule mere adækvat end mange andre i samme kategori.
