Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Bavaria 0,0 Premium Original, Bavaria




Næsten lige så god som sodavand

Jeg glemte helt at kommentere navnet, da jeg anmeldte Bavarias standardpilsner forleden. Bavaria er det engelske navn for Bayern, den sydligste delstat i Forbundsrepublikken Tyskland (sammen med Baden-Würtemberg), der  som bekendt også er hjemsted for mange øl. Jeg siger bevidst ikke gode øl – det er et rygte, som jeg stadig ikke har set bekræftet. I hvert fald har jeg fundet mange øl fra andre egne af Tyskland – og resten af Europa, der er lige så gode og væsentlig bedre.

Men det er vel rygtet, de prøver at spinde lidt guld på, de hollandske bryggere. Og det vækker jo også salgbare associationer med Oktoberfest, de idylliske landsbyer med bindingsværkhuse, gemt i dybe dale eller klyngende sig til bjergsider med sne på toppen i de nordligste alper … ja, det er et hollandsk bryggeri vi taler om, og alt det med bjergene, dalene og de sneklædte bjergtinder er som bekendt også ganske og aldeles hollandsk – lige det man tænker på, når man står på den nyligt tørlagte havbund i Dronten og kigger ud mod Ijselmeer … eller …

Det er faktisk næsten lige så tåbeligt som at kalde en øl, brygget i Litauen for Copen*hagen. Ja, vi er ikke selv for gode, når det kommer til stykket – vel, Carlsberg er i hvert fald ikke.

Men lad det ligge. Vi har igen at gøre med en angiveligt fuldkommen alkoholfri øl, eller halal-øl, som jeg ynder at kalde dem, ligesom den Warsteiner, jeg drak tidligere på året. Tuborgs pendant dertil er aldeles udrikkelig, mens jeg som bekendt var jævnt begejstret for Warsteiners bud.

Jeg konstaterer, at nærværende bryg ikke holder samme kvalitet i skum som sin alkoholholdige, tveæggede tvilling. Brygget bruser mere, og skummet falder hurtigere, endskønt en snert af skummets holdbarhed ses i det sidste store, fedtede og genstreidige bobler før skummet omsider giver op. Duften er svag af sødlig humle. Det kunne man forvente, men der er ingen syrlige eller metalliske elementer i bouqueten, og det varlser allerede om en ikke ilde oplevelse, i betragtning af, at det er alkoholfri bryg, vi har fat i. Jeg er endvidere nødsaget til at påskønne, at farven er mørkere, end man er vant til fra alkoholfri øl, og dermed også mindre ildevarslende.

Smagen er dog noget syrlig – men slet ikke for syrligt. Syrligheden tjener kun til at gøre øllet friskt, hvilket de velkendte rigelige mængder vand også bidrager til. Såvidt de alkoholfri elementer, for bagom en trods alt ikke alt for tæt vandighed gemmer der sig også velgørende toner af svag, men præsent humle. Den føles mest som en essens, der faktisk formår at fylde mundhulen med en letbitter tåge. En ledsagende sød smag af appelsin og mandler formår også at mildne vandigheden, så oplevelsen af brygget lige formår at mase sig over “kedeligt”-stregen, og måske endda lidt mere end det.

Eftersmagen er, ligesom smagen svag, men præsent. Her mærker man også bitterheden, let nøddeagtigt, for så vidt velgørende og ikke spor ubehageligt. Det sidste er væsentligt, for de alkoholfri øl smager ikke sjældent surt, metallisk og syntetisk. I denne øl er de ubehagelige indslag stort set væk, og det omfang, de alligevel kan findes – sødmen er, dens velgørenhed til trods en kende syntetisk, og brygget føles en kende syrligt – virker ikke til at demontere det samlede billede af en bestemt drikkelig alkoholfri øl..

Det er så godt, at jeg næsten ville vælge at drikke sådan en frem for en sodavand, hvis jeg en dag skulle ryge på vandvognen … jeg sagde næsten!

1-en-halv-stjerne




Updated: 11. juli 2016 — 20:17

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme