Et par forbandelser, en overdrivelse hist og pist krydret med generelle fornærmelser og -ulempelser, og så en erklæring om, at irsk craft beer ikke er værd at skrive blog om, det var hvad der skulle til for at jeg omsider fik fat i noget ordentligt irsk specialøl.Om det var forsynets straf for at have draget forhastede konklusioner, eller de lokale ølvætter der blev flove på de hjemlige bryggeres vegne over, at de tilrejsende ekserobrere skulle spises af med kedelig Trouble Brewing-sprøjt, må stå hen i det uvisse (selvom det med helt og aldeles uomgængelig sikkerhed er én af disse to muligheder, der er den rigtige.)
Det er velnok passende at indskyde her, at bryggeriet ikke er rent irsk, men en joint venture mellem en australier og en new zealænder, der begge er irsk gift. Det multikulturelle islæt er nydeligt illustreret i tre små signaturpiktogrammer på bagetiketten.
Barefoot Bohemian, er en raffineret pilsner i den forstand, at den ud over at være brygget af bygmalt også indeholder hvede. Hvad det ydre angår ligner den da også en pilsner, omend den orange farve trænger kraftigere igennem, og det brusende skum er tydeligt gyldent. Duften er krydret af gran og blomster.
Smagen er ovre i det tørt bitre, som man kender det fra andre smagfulde pilsnere, og det på en rar, varm og kærtegnende måde. Dertil kommer et tydeligt krydret præg af lakrids, gran og – ja, et lille gran salt såmænd.
Fylden er godkendt, omend ikke overvældende, og bitterheden rammer smagsløgene med overraskende kraft, der i sig selv er oplevelsen værd. Meget bedre bliver en pilsner kun sjældent, og når et bryggeri i landet, der ellers er bedst kendt for sine portere kan ramme en undergæret tjekkisk øltype så godt, så glæder jeg mig virkelig til den stout, jeg har liggende fra samme bryggeri.
