Op med pælen igen …
Det var vist lige hurtigt nok, jeg fik pillet nidstangen ned. Ved nærmere gennemlæsning af Wacken Brauereis udflugter og halve undskyldninger, savner man fortsat en utvetydig bilæggelse af den strid, som Wacken Brauerei og kun Wacken Brauerei har startet.
Og for nu at gøre det tydeligt, at såvel min boykot som min nidtale mod bryggeriet fortsætter, pryder nidstangen nu bloggens øvre venstre hjørne, så ingen kan være i tvivl. Den dag retskravet rent faktisk trækkes tilbage – og først da – tages nidstangen ned.
Wacken Brauerei har ganske enkelt ikke været adækvat klar i spyttet, da de undskyldte og forklarede. Kravet om, at Munkebo Brewery og andre bryggerier ikke må markedsføre deres øl under de nordiske gudenavne i udlandet er fx ikke trukket tilbage.
Samtidig taler bryggeriet ud fra den forudsætning, at de selv – idet de har varemærkeregistreret de nordiske gudenavne til øl, fortsat skulle have et særligt retskrav til dette. I den forbindelse skriver de blandt andet, at de ikke vil tage nogen retslige skridt, hvis andre bruger navnene fremadrettet – igen såfremt det blot sker i bryggeriernes hjemlande. Men Wacken Brauerei har ikke, har aldrig haft og vil – må samtlige monoteistiske guder med samt disses antagonister, alle polysteistiske panthea og hele spektrummet af tilfældige fluktuationer i rum-tid kontinuummet (den var til ateisterne) forbyde det – aldrig få en forrang til at kunne bruge nordiske gudenavne til deres øl, bare fordi deres talende nålestribede jakkesæt påstår det.
Wacken Brauerei må få ind i deres havregrødsfyldte penalhus, at de alene har startet konflikten, og at det derfor også alene ligger på deres skuldre at løse den. Intet andet bryggeri i hele verden har skyggen af forpligtelse til at rette sig efter Wacken Brauereis horrible krav.
Andre bryggerier – eller bloggere for den sags skyld – har heller ikke nogen forpligtelse til direkte at udskamme og håne Wacken Brauerei – men jeg synes da det ville være fedt hvis de gad. Det er i hvert fald en glæde, jeg ikke kunne drømme om at tage patent på. Tværtom er jeg af den faste overbevisning om, at vi meget bedre kan gøre det i flok frem for at tilrane sig en eneret på festlighederne.
– Ja, så fæl en kommunist er jeg nemlig. (NB! Man behøver ikke være lige så fæl en anarkistisk kommunistisk socialist som jeg for at mene, at Wacken Brauerei har fejlgær i kraniet.)
Fordi jeg har været så optaget af at skælde ud på Wacken Brauerei, har jeg helt glemt at nævne, at de fine øl fra Munkebo Brewery, som jeg anmelder i Wacken Brauereis fjæs (nåhr ja, og fordi jeg godt kan lide at anmelde øl, selvfølgelig også) alle er glutenfrie. Har man altså den aldeles fæle lidelse ved navn cøliaki, skulle bryggene her altså ikke give symptomer.
Hører man til gengæld til pylrefjolserne, der ser eder og forgift i alt hvad vi putter i hovedet, ikke mindst gluten, der i deres øjne vel nærmest er at betragte som en blanding af cyanid, stryknin og arsenik, ja, så er disse øl helt sikkert ikke sagen. Med visse undtagelser indeholder alt øl et organisk opløsningsmiddel, der burde virke som en uigennemtrængeligt kraftfelt på disse typer. Jeg tænker selvfølgelig på alkohol – men mon ikke der er mange af flæbehovederne, der alligevel kaster gærede humleprodukter i kraniet – gerne af typer med gluten – uden det mindste brok eller hypokondri?
Vel, det er ikke dem, det skal handle om, men derimod Munkebo Brewerys øl.
Balder er en IPA hvor gæren er blevet fodret med agave-sukker. Det er i sådanne øjeblikke, det går op for én, at selv om man tit har købt agave-sirup, aner man faktisk ikke, hvad agave er.
Det er en kaktusplante, viser det sig. Og dens sukkerstoffer bruges i fremstilling af Tequila. Tequila i kombination med øl kan gå rigtig rigtig godt, skal vi huske. Visuelt får det nu ikke brygget til at afvige fra typen – det er ganske lyst og med et tæt, prangende og plastisk skum. Nok er der ikke gluten i – men proteinerne gør sandelig deres arbejde (lærte jeg på DTU, vil nogen måske huske).
Brygget dufter frugtigt og sødt – spæde græsrødder stikker frem på en baggrund af passionsfrugt. I aromaen mødes man af typens signaturbitterhed – den ligger potent og lige i skabet med klassisk aroma af friske fyrrenåle. Den ledsagende aromatiske sødme er ikke glemt – her møder vi atter græsrødderne, der med deres sprøde friskhed leverer et udsøgt kompliment til bitterheden.
Cøliakere kan få den fulde, uforfalskede IPA-oplevelse i dette bryg. Puristerne vil sikkert fnyse ad, at sukkeret ikke stammer fra kornmalt, mens pylrehovederne formentlig vil løbe skrigende bort på grund af bryggets indhold af sukkerstoffer, gær, planter, alkohol, og værst af alt; dihydrogenmonoxid. Ja, det indeholder brygget nemlig også – ligesom alle andre øl helt uden undtagelse. Det burde jo holde samtlige pylrehoveder væk på forhånd.
Skål, alle med reel glutenintolerance, skål purister – takket være jer, er der mere af dette øl til cøliakere og undertegnede. Skål, pylrehoveder – i jeres fjæs og for at drille.
Og må de talende jakkesæts øjne hos Wacken Brauerei funkle som de skønneste diamanter i selskab med titusindvis af nysgerrige skader.
