Til nydelse og føde …
Jeg hugger mig videre ind i det betragtelige lager af øl, jeg har efter min 40-års fødselsdag. Som jeg fik fortalt, da jeg havde anmeldte den første fra denne serie, fik jeg hele 5 af mine flinke naboer, og jeg har tænkt, at jeg lige så godt kan anmelde dem i den samme rækkefølge, som bryggeriet har udtænkt. De er nemlig nummereret fra 1-5.
Om Stenurt (steenurt er vist bare en hipstersmart/historisk stavemåde) fortæller bryggeriet, at det er “en gammel, nordisk lægeurt, som man mente kunne nedsætte blodtrykket”. Wikipedia fortæller, at det er en staude, med en utrillion (eller i hvert fald over 50) europæiske arter, men nævner ellers intet om dens brug som lægeurt. Nogle kan spises, andre kan ikke, fordi de er smågiftige … og det er sådan set det. Jeg formoder at marketingafdelingen, eller hvem det nu ellers er, der står bag konceptet, faktisk har lavet grundigere research end at bruge Google University’s bibliotek, og det skal bestemt de bestemt have anerkendelse og ros for herfra (ja, den er god nok, du har netop oplevet Kajs Ølblog give ros til en marketingafdeling og ja! Verden er væltet og virkeligheden gået i stykker).
Brygget betegnes som en ‘lager’. Og det er helt korrekt dansk, og ikke udtryk for en anglo-inficeret, dumsmart måde, at sige ‘pilsner’ på. Det ses tydeligt på farven, der er dybt mørkebrun (og grumset), mens det noget knappe skum holder en relativt lys, off-white lød. Der er tale om en rigtig ‘bayersk øl’, som dem Mads Skjern ikke drak.
Duften forventningsafstemmer i retning af et syrligt-sødt bryg, velmaltet og velfydigt med noter af svesker og overmodne blommer. Uden at dette er ubehageligt, er man alligevel heldigere med smagen. Her træder malten ekstra meget frem med smag af krydrede maltbolsjer, en knivspids karamel, og så ellers rigeligt med varm bitterhed af hasselnødder.
Bitterhedens kraft balancerer fint på et punkt, hvor brygget kan nydes ganske for sig selv, eller optræde som velvalgt tilbehør til især kraftige, krydrede retter. Som hoteløl – serien er jo udviklet til at bruges i hotel- og restaurationsbranchen – rammer den dermed rigtig godt. Og er man så uheldig, at man er en almindelig dødelig, der ikke har råd til at bo på hotel i tide og utide, så skal man bestemt gribe chancen, og få prøvet den her, hvis muligheden byder sig.
Hvor meget af den gode smag, der egentlig kommer af stenurten, står hen i det uvisse – men nogen skade gør den næppe.
