Solidt …
I sidste uge havde min søn en legeaftale med en kammerat fra dengang han gik i børnehave. Og mens de legede hjemme hos kammeraten, tog jeg og min datter Thyra på tur – hun skulle jo også have én på opleveren, nu storebror skulle af sted.
Det blev en lille udflugt ud til Naturcenter Amager på Kalvebod Fælled. Efter at have tumlet lidt på naturlegepladsen, gik turen til det nærliggende ‘Traktørstedet’, hvor vi fik os en kop varm kakao med flødeskum og et stykke kage … Og lur mig om ikke øllene, man kunne købe der, var fra Amager Bryghus.
60 kroner, måtte jeg slippe for denne, hvilket på den ene side nok er en slags penge – men jeg konstaterede lidt senere på dagen, da turen gik forbi Rødovre Centrum (mit kæledyr, kongepythonen Vladimir Bekhterev skulle have mad) kunne jeg i Meny (ja, det var ikke dér, jeg købte mad til min slange – det gjorde jeg i Bonnie Dyrecenter, men det er også en hel anden historie) konstatere, at det var nogenlunde de samme penge, som de to for tilsvarende bryg fra Amager Bryghus.
Vel, om det er Meny (og ligesom jeg ikke magter den danske retstavning af pyton (hvorfor jeg konsekvent staver det ‘python’) så magter jeg godt nok heller ikke den lidt for smarte måde at stave det navn på) der er fedtede, eller Traktørstedet – der jo netop er akkurat det; et traktørsted, som man netop kunne forvente tog overpris for drikkevarerne – der er om ikke gavmilde, så i hvert fald rimelige i deres prissætning, det må blæse i vinden over Kalvebod Fælled.
Rent amagerkansk er brygget nu heller ikke. Det Indiana-baserede bryggeri Three Floyds Brewings stjerner Chris Boggess og Barnaby Struve har også været inde over, så der denne gang faktisk er noget om det, når brygget kategoriseres som en American Pale Ale. Inspirationen er ganske vist skandinavisk; den sagomspundne arktiske solsten, som vikingerne angiveligt brugte som navigationsinstrument, når der var overskyet.
Og sådan er historiefortællingen igen fremtrædende – men det er øllet så sandelig også. Det højorange bryg med det tætte, gyldne skum emmer aromatisk af fyrrenåle og citrus. Flot tåget er det, og især en fryd at beskue, hvis man kommer til at hælde lidt for meget af restgæren i. Så kan man se grumset danne flotte figurer og mønstre derinde bag glasvæggen, endda uden at give afsmag.
Rå og alligevel fyldig og varm i bitterheden er brygget. Gæren napper lidt ved mandlerne, men kammer aldrig over og bliver klæg eller sur. Klassisk karsk bitterhed af amerikanske humler – citra, simcoe, centennial og tomahawk, ledsages af samme humlers søde, krydrede og frugtige udtryk; skarphed af grape, sødme af bergamot garneret med allehånde og koriander på en tæt baggrund af spæde fyrrenåle.
Smagsbilledet er komplekst og kraftfuldt, men brygget alligevel fjerlet på tungen og til liflig vederkvægelse at lade glide frisk over gumme og tunge. En let aroma, der bare buldrer derudaf. Øllet spiller på det klassiske og velkendte, men ender alligevel langt over typens middelniveau, og med en ganske unik karakter.
Sædvanligvis solidt bryghåndværk af amagerkanerne. Mindst lige så solidt som solstenene selv. Det bliver man (næsten) aldrig træt af.
