Koncertøl II
Så er der rod i kronologien – og det er jo, hvad man risikerer, når man er lidt på forkant. Jeg havde hygget mig med at skrive lidt løst og fast på denne anmeldelse, og glemte så, at den skulle have været offentliggjort før Schiøtz Gylden IPA – for nu at skrive om øllene i den rækkefølge de rent faktisk er blevet afprøvet.
Men så kan jeg vel lære på den hårde måde, hvad der kommer ud af at være på forkant (ligesom hipsterne) eller som det hed før det var på forkant at kalde det ‘på forkant’; ‘proaktiv’ og ‘dynamisk’ – gerne ‘på sigt’. Jeg lover, at det aldrig skal ske igen … i hvert fald ikke lige foreløbig.
Vel – her følger fortsættelsen på historien om Gedveds og min lille ølsmagning forleden aften efter demo og før koncert:
Gedved og jeg gik jo ikke direkte fra demo og hjem til ham for at drikke øl før Minds of ’99-koncerten. Vi var forbi en Fakta-butik på vejen for at skaffe forsyninger. Ud over La Trappes Quadrupel, som blev valgt på grund af dens gode smag og effektivitet (alkoholstyrken og PPK-værdien (=procent pr. krone)) insisterede Gedved på, at vi også skulle tage nogle øl med, jeg ikke havde prøvet før.
Jeg var, på grund af mit bugnende lager, ikke meget for det. Men vi gik alligevel derfra med tre øl, jeg ikke havde prøvet før. Jeg husker ikke de to andre, ud over at én af dem var fra Midtfyens Bryghus. Det er ikke meget snot, jeg græder over, at jeg ikke fik dem prøvet, for jeg har som bekendt rigeligt at se til i forvejen.
Mens den svinedyre hipsterøl, som Gedved havde fået i gave, klingede ud, blev ‘Andejagt’ åbnet. Tidligere har jeg prøvet ‘Bukkejagt‘ fra samme jagtserie fra Raasted Bryghus. Den var åbenbart OK, hvis jeg skal tro min anmeldelse af den, men ikke noget, der rigtig var værd at gå på jagt efter. Renheden har de to bryg til fælles. Der er ikke andet i, end vand, humle, gær og malt.
Ligesom hint bryg, der er dedikeret til nedskydning af bambi og andet råvildt, er nærværende bryg ganske mørkt. Man skulle ellers tro, at man ville slå lidt lettere noter an, når nu det er Daffy og Anders And, man går efter at pløkke ned. Skummet er ganske klæbrigt, og udfolder sig i mønstre på glassets inderside, frem for at løbe ned som frisk blod af skamskudt fugl. Duften ligger i det syrligt friske – jeg tænker grønne æbler, kombineret med en bitterhed af frisk kaffe.
Kaffen – den friske og rare, som man i det mindste kan styrke sig på, og få varmen af, hvis man er en klovn til at ramme og derfor ikke får noget kød på bordet – er der imidlertid intet af i smagen. Men bittert – det er brygget godt nok alligevel … på en måde.
Brygget smager af kål – syrlig blom- eller rosenkål og dermed passer øllet jo allerede langt bedre til glaseret Gurli Gris end til andesteg. Gedved mente, at den smagte som det polske køkken. Til det måtte jeg hurtigt tilføje, at den ikke smagte som polske øl – med tanke på de aldeles udmærkede polske specialbryg, jeg prøvede tidligere på året.
I øvrigt vil jeg ikke udtale mig om det polske køkken. Gedved ved måske nogle ting om det, jeg ikke ved. Ikke desto mindre kunne øllets smag godt minde om nogle af de fordomme som synes udbredte om det polske køkken. Men hvordan det polske køkken egentlig er, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg er selv belastet med en opvækst med det tyske køkken, hvor sauerkraut er udbredt. Og med bitter-til-harskhed af kål, tilsat en syrlighed af eddike, er en sammenligning med netop sauerkraut ikke helt ved siden af. Det kan godt være, jeg holder med Tyskland i fodbold, men gastronomien må de godt beholde vel syd for Kruså.
Overordnet ødelægges brygget af en ambition om, at det virkelig skal smage af meget. Men hvad det skal smage af, synes at være kommet i anden række. Man har forsøgt at være kompromisløs, og det er gået ud over velsmagen, og derfor er brygget reelt mislykket.
Det skal her siges, at brygget slutter af med at lade kaffen komme en smule til orde i eftersmagen, hvilket da forsoner en smule så brygget undgår en bundkarakter. Men godt bliver det aldrig – det var Gedved og jeg rørende enige om.
Det var i øvrigt en fed koncert. Jeg kender faktisk ikke bandet indgående, men jeg kunne bestemt godt finde på at se dem live igen. Især med de gode venner, jeg har. Nærværende øl, derimod, vil jeg snarere anbefale til målskydning end som tilbehør ved et jagtselskab.
