Gode, omend ufarlige takter

Og efter jul fandt jeg så den sidste af dem – den der havde manglet hin dag i december – i en restbunke af spotvarer, der stod til at blive kasseret. Endnu engang bed jeg tænderne sammen, og lagde en snedig plan om at lukke øjnene, når flasken blev slået ind, kombineret med aldrig at kigge på bon’en, for jeg forventede ikke, at øllet var faldet i pris blot fordi det nu stod i en rodebunke af spotvarer, der snart nåede sidste salgsdato.
Men denne, og Liberty Ale, er fra det første køb tilbage i december. Det er en ravfarvet sag, med et noget skrøbeligt, gyldent skum. Duften er noget syrlig men med en lindrende biduft af chokolade og farin.
Smagen er også ovre i det syrlige, men uden at det ødelægger den samlede oplevelse, for også her spiller de formildende omstændigheder i form af sødere noter ind, man aner karamel og krokant i let samspil med chokolade. Når brygget krydser grænsen til svælget tager bitterheden over – den var tiltrængt – den er præget af pilsnerhumle og nødder, og giver brygget en overvejende pilsneragtig karakter.
Det er en mild pilsneragtig sag, hvor bitterheden ikke er for markant, og hvor de søde toner gør det hele til en rar, velafbalanceret, blød og venlig oplevelse … jep! I gættede det, en ditto småkedelig en af slagsen. Det er ikke en øl for kendere, men måske endnu engang en god øl til de alt for mange, der langsomt skal vænnes til specialøllenes lyksaligheder.