Damn you, Autocorrect!
Da kameraet i min mobiltelefon kun kan tage slørede billeder, bruger jeg skiftevis den første smartphone jeg ejede – en for længst uddateret HTC, hvis kamera til gengæld fungerer, eller – hvis jeg ikke lige kan finde HTC’en – min datters tablet, hvorefter jeg sender billedet til mig selv på mail. Derfra kan jeg så downloade billedet og efterfølgende uploade det til bloggen … Fagre nye, omend til tider noget omstændelige, verden.
“Ølbillede” skulle overskriften egentlig have været. Så stor var min undren, da jeg i min indbakke fandt en mail fra mig selv under navnet “Bølgede”. Og der var billedet jo så. Ligesom jeg ønskede det, men det tog et par momenters hjernegymnastik at nå frem til, hvorfor i alverden jeg dog havde givet mailen så tåbelig en overskrift.
I det daglige forsøger jeg at holde mit streak af aneurismer, der ligger på et fint rundt tal, nemlig nul. Det gør jeg især ved at skrive så lidt som muligt på mobile enheder, såsom telefoner og tablets. Alene det at ramme de små taster rigtigt, får pulsåreudposningerne til at true, mens enhedernes uafladelige korrektionslabilitet i retning af noget frådende absurd, opgraderer truslerne til hjerteinfarkt og apoplektiske anfald … Sådan nogle er jeg i øvrigt blevet ramt af præcis lige så mange gange som aneurismer, og sådan skulle det gerne fortsætte, så en af dagene må jeg vel hellere få løst det kameraproblem.
Men den gør jo ellers arbejdet fint, min datters tablet, når Royal Unibrews industribryg, forklædt som specialøl, skal fotograferes. Skummet holder sig lavt oven på det generisk smukke, blanke, messingfarvede bryg. Umiddelbart dufter brygget væsentlig mindre af industri end special-; blød som velour blander vanillie sig med maltsød aromahumle i en smagfuld og lovende ouverture.
Motueka (hvad end det måtte betyde) Lager er noget så sjældent som en spændende pilsner. Frisk, fortrinsvis sød og aroatisk af velmodne efterårsæbler og bergamot. Dertil kommer et krydret pust af grannåle i samme retning – omend slet ikke så langt ud af vejen – som man så godt kender det fra friske, skarpe IPA’er fra fx Amager Bryghus.
Helt fejlfri ville nogle nok hævde, brygget ikke er, for en glimt af metal melder sig også i den ellers fine aromakompot. Selv vil jeg mene, det kun giver brygget lidt mere friskhed, og vil kategorisere det under smagssager og i værste fald skønhedsfejl.
Her går det godt for Royal Unibrews ‘Anarkist’-serie. Faktisk så godt, at jeg har valgt at ignorere seriens sløje start på bloggen, og købt nogle flere til anmeldelse … med yderligere fare for at tale storindustriens sag. Men bare rolig – der skal nok også komme mere mikrobryg til, og jeg ville til enhver tid fortsat sætte mine penge på mikrobryggene, såfremt det er kvaliteten, der bliver væddet om.
Jeg har været ret begejstret for den brown ale, der er i serien. I en periode købte jeg en, hver gang jeg var i Føtex (ikke at udvalget i min lokale filial er noget at prale af). Glæder mig til at læse, hvad du synes om den brune, og om du mon kan spotte skønhedsfejl, der er gået min gane forbi.
Du burde lave lidt baggrundstjek. Motueka er en New Zealandsk by, og den er kendt for afgrøder som humle. Så øllen er opkaldt efter humlen. 🙂
I øvrigt bliver serien brygget på et lille anlæg (kan ikke huske hvor stort) ved siden af Albanis store i Odense.
Det gør desværre ikke øllene mere interessante, og især første oplæg af deres brown ale var skæmmet af diacetyl. NEIPA’en er ikke særlig ren i stilen, men nok den bedste/friskeste i serien.
Den her er indtil videre min favorit. NEIPAen synes jeg derimod var forfærdeligt tynd.
Du har nok ret i, at jeg burde have googlet navnet. Nogle gange er jeg bare for doven til den slags. Og sidst jeg gjorde det viste resultatet sig at være evigt kedeligt. Det var da jeg googlede ‘Yakima’: http://www.oelblog.dk/jacobsen-yakima-ipa-carlsberg.html