Generelt er det ikke store forventninger, jeg har til udvalget i discountbutikkerne. Mine forventninger til de mere fancy butikker er i virkeligheden heller ikke meget større, når det kommer til stykket, og dermed falder den pointe, jeg ellers ville have lagt op til: at rollerne var byttet om, og at det i øjeblikket var discountbutikkerne, der leverede, mens de dyrere butikker svigtede – til jorden.
De dyre butikker svigter som antydet lige så ofte som discountbutikkerne. Kr. 34,- for den fornærmende kedelige Honey Dew i SuperBrugsen siger det hele om det generelle niveau.
Alligevel er der dog noget at glæde sig over. Fakta har en aldeles nydelig ESB på hylderne for tiden, sammen med denne – kan jeg afsløre – overraskende fine IPA. Så Fakta viser i øjeblikket vejen for butikkernes øludvalg. Der er sket noget siden januar 2011, hvor jeg tog Faktas udvalg under kærlig, systematisk behandling her på bloggen.
Ikke mindre overraskende er det, at bryggeriet bag dagens lille hurra-oplevelse er Ørbæk, det økologiske bryggeri fra Østfyn, der gennem årene har produceret så ganske mange, men desværre også så ganske middelmådige bryg.
Og man får da også hurtigt mistanke om, at brygget højst kan levere en visuel oplevelse. Brygget er flot kobberfarvet, skummet lækkert gyldent, fedtet og trådet, mens man skal lede mere efter duften. Vage noter af vanille og Earl Gray-te samt et drys af en let fennikel/spidskommen-blanding behager jævnt, men bekymringen for bryggets kvalitet udebliver ikke med den meget lidt brutale duftindledning.
Det skyldes så, at hele bryggets karakter er gemt i smagen. Og det skal denne blogger bestemt ikke græde uanede mængder snot over – hvis overhovedet – for smagen er trods alt vigtigst. Nu går det løs med en varm, krydret cocktail af lakridsrod, fennikel og kommen, smagt til med sødme af chokolade, afsluttende med aromatiske fyrrenåle i en velgørende langvarig eftersmag af kvalitetsbitter ikke ulig Gammel Dansk.
I did not see that come!
En så flamboyant og kraftfuld øloplevelse finder man ikke hver dag, især ikke i Fakta – og det way out of character for Ørbæks produkter at være så fremme i skoene.
Det eneste man kan finde at brokke sig over er, at brygget faktisk ikke har karakter af at være en amerikansk IPA. Det er bitterheden alt for mørk og krydret til med sin impression af bittersnaps og fyrrenåle. De amerikanske IPA’er kendes derimod på deres karske bitterhed af spæde grannåle og friskskåret nåletræ.
For min skyld kan man dog kalde denne øl en rejesodavand fra Mikronesien – det rokker ikke en tøddel ved en udsøgt smagsoplevelse af meget høj kvalitet.
Er der nu også tale om en direkte “falmboyant[…] øloplevelse”? 😉
Spøg til side, tak for endnu en velskrevet anmeldelse.
Tak for påpegning af en dum og irriterende slåfejl, der var forstyrrende for læsningen. Much appreciated.
Og tak for ros.