En svag afglans
Jeg har fået ordnet min cykel, og det er nok de bedste næsten 700 dask, jeg har brugt længe. Jeg arbejder i Sydhavnen, og skyder derfor hver morgen (eller eftermiddag – jeg har skiftende arbejdstider) genvej over Amager Fælled på min cykel. Sjældent har jeg nydt en cykeltur mere, end da de nye dæk var monteret, gearet justeret, bremserne ordnet, kæden smurt og vejret i øvrigt artede sig. Det eneste, jeg kunne finde at være ked af var, at turen over vidunderlige Amager Fælled, med de små stier, de grønne buskadser og de små nuttede nattergale, der bare kvidrer og kvidrer løs så kækt at det er en fryd, var så meget hurtigere overstået. Tak til Gold Star Cykler på Amagerbrogade for vanlig god service og til Amager Fælled for altid at gøre mig i godt humør.
Amager Fælled er gammel losseplads, men er ikke området, hvor de offentlige latriner i gamle dage blev tømt. Det skete længere nordpå ved Kløvermarken, der fortrinsvis er boldbaner. Her er græsset smukt og grønt og det tror pokker, når man tænker på de mængder gødning, det ligger på. Det er også heraf, Amager har fået sit øgenavn, Lorteøen, et navn jeg personligt gerne selv bruger, og kun har skuldertræk til overs får, når folk prøver at bruge det provokatorisk.
Takket være alt det lort og skrald, der gennem århundrederne er læsset ud på Amager, fremstår øen i dag i mine øjne som det suverænt smukkeste og dejligste naturområde i Københavns omegn. Det er faktisk unikt, at man har fredede naturområder så tæt på centrum af nogen storby i hele verden. Hvis prisen skal være, at området i folkemunde betegnes Lorteøen, so be it.
Og det er jo skønt at kunne rose fælleden i så lalleglade vendinger, når nu Amager Bryghus ikke kan finde ud af at brygge øl, der i samme grad fortjener slig anprisning, for det går fortsat ikke så godt …
Nok forjætter det tågede ydre, den fine gule og lyse farve, samt det på trods af skrøbeligheden også klæbende skum en ikke uvæsentlig oplevelse udi fermenteret humlebryg. Duften minder lifligt om sent forår med store bundter hyldeblomst (der er tilsat) og syrlige æbler på netop Amager fælled, hvor i hvert fald hylden vokser vildt.
Men hylden er for længst afblomstret, og bærrene plukket. En våd vinter er sat ind, og selvom der ikke kan sættes en finger på bryggets kølige og vederkvægende friskhed, er forår, fælled og Fliederbeerblumen forduftet. De er erstattet af en tam og tynd kop te, hvor det eneste rigtig lækre, er en tør, gæret eftersmag, hvor en rest af den forgange sommers hyldeblomster kun lige præcis kan anes. Mest smager den af gær.
Mundfornemmelsen er det, der redder øllet fra at være alt for tyndt. Det er en både rar, frisk og vederkvægende øl. Men også næsten uden smag, og det kan selv en god mundfornemmelse ikke rette op på. Selv da brygget hen imod slutning bliver mere syrligt redder det ikke meget. Nok får brygget lidt mere identitet og karakter, men det minder mere og det stillestående, sure vand i de nyanlagte kanaler, end de hedengange rindende vandløb fra før fælleden blev drænet.
Når det gælder Amager Fælled, kan jeg da heldigvis nyde den ægte vare hver eneste dag. Synet har jeg altid fra mit vindue og at opleve den fysisk skal jeg kun gå få hundrede meter for at gøre. Begge dele er langt mere inspirerende end denne alt for tynde afglans af, hvad Amager Fælled egentlig er.
